Vi er hvad vi hedder

Pædagoger går hver dag på arbejde i kernehuse, solstråler og myretuer. Det viser en Top 10-liste over navne på daginstitutioner, som Børn&Unge har fået lavet ud fra BUPL's institutionsregister.

De 10 topnavne tegner et eviggladt billede af et landskab befolket af farverige og muntre dyr og blomster. Over det alt sammen stråler en stor regnbue i vingummifarver. Regnbuen er nemlig det mest udbredte navn til vuggestuer, børnehaver, klubber, fritidshjem og SFO'er.

Birgit Eggert, adjunkt ved Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet, har gransket det kulørte navnelandskab.

"Listens 10 navne er sjove, fordi de hænger sammen i et børneunivers. Navnene handler meget om dyr, planter, sol og farver. Der er mange blomsterbetegnelser og lys. Solen går igen både direkte og indirekte i flere af navnene," siger Birgit Eggert om navnelisten.



Ønskenavne. Birgit Eggert forsker i person- og stednavne og er dermed en del af et 100 år gammelt forskningsområde på Københavns Universitet. Institutionsnavne er stednavne, men Birgit Eggert vurderer, at mange af overvejelserne bag navnene ligner de overvejelser, forældre gør sig, når de skal navngive deres barn. Det er nogle meget bevidste navnevalg.

"Helt grundlæggende giver man navne for at kunne identificere steder og personer. Navne har også med identitet at gøre. Man kan se navnene som udtryk for det ønske, man havde for institutionen, da den blev oprettet," forklarer hun.

Navneforskeren ser lidt nærmere på den pædagogiske ønskeliste, som navnene er udtryk for.

"Navnene viser, at man vil signalere, at det er et aktivt sted, som er trygt for børnene. Det, der slår mig allermest, er, hvor stor grad af bestemt form, der bruges. Den bestemte form betegner nærhed, og at det er et kendt sted for børnene. Børnene går ikke bare i en regnbue, men i Regnbuen. Navnene Kernehuset, Spiren og Myretuen afspejler også, at institutionen er et centralt sted for børnene, som tilbringer en stor del af deres liv der. En del af navnene afspejler aktivitet. I myretuen myldrer de rundt, der er spiren der gror, og blæksprutten med sine mange arme. Det er meget positive og livlige ting," siger Birgit Eggert.



Klare signaler. Elly Andersen er historiker, cand. mag. i humanistiske designstudier og tidligere pædagog. Hendes virksomhed, Center for Designkultur, rådgiver firmaer i at optimere deres signalværdi. Hun mener, at navne spiller en vigtig rolle - også for daginstitutioner.

"Hvis det skal være nemt for forældre at tage stilling til, hvorvidt deres børn skal gå i en institution, er det vigtigt, at de kan få et klart billede af institutionen, og navnet er med til at give signaler om stedet. Vi har nogle kulturelle afkodningsmekanismer indpodet i os, så vi for eksempel ved, at vi ikke må køre over for rødt lys. På samme måde får vi nogle associationer, når vi ser et navn på en institution, selvom det ikke er sikkert, at vi er bevidste om det," siger Elly Andersen.

Hun er også gået på udforskning i hitlistens navneland og finder her spor af forskellige tilgange til pædagogik, der afspejler sig i institutionsnavnene.

"Mange af navnene som for eksempel Regnbuen, Solsikken og Spiren afspejler en tradition, der nok er grundlagt i tresserne og halvfjerdserne. De kom sammen med ungdomsoprøret, blomsterbørn, love, peace and harmony og ølejre. Det er en lidt romantisk forestilling om børnehaven som et væksthus og det uskyldige barn, der skal næres og beskyttes. I halvfjerdserne startede de gode intentioner med at lade barnet vokse i egen ret, og der var respekt for den enkeltes ret til at udvikle sig," fortæller Elly Andersen.

Hun mener, at navnelistens topscorer, Regnbuen, knytter sig meget tydeligt til den frie pædagogik, fordi navnet relaterer til sagnet om at finde guld for enden af regnbuen.

"Tanken om det gode børneliv spejler sig i navnet. Barnet har lov til at agere i det her opdigtede univers uden at nogle ser skævt til det. Regnbuen er et let og luftigt fænomen, hvor alt kan lade sig gøre. Det sender et signal om, at her lytter vi til dig, respekterer dig og lader dig udfolde dig på dine egne præmisser," siger Elly Andersen, der var pædagog i 15 år, før hun tog de akademiske briller på.



Stednavne. De fleste daginstitutioner har navn efter det sted, hvor de ligger, som for eksempel Nørre Sundby Børnehave. Ifølge Birgit Eggert er der ikke den store signalværdi i den type navne.

"De signalerer jo i virkeligheden ikke noget som helst andet, end at de ligger, hvor de gør, og det kan jo være smart nok. Det kunne godt være nogle lidt ældre navne fra en tid, hvor man slet ikke har tænkt over, at man skulle have et andet navn end landsbyens navn," siger Birgit Eggert.

Navneforskeren mener, at daginstitutioner kan bruge deres navne til at markere sig blandt andre institutioner, hvis de skal 'lokke kunder i butikken'.

"Et stednavn vil betyde, at nogle forældre slet ikke opdager institutionen, fordi det ikke skiller sig ud. Hvis man hedder noget unormalt, frasorterer man på den anden side forældre, som synes, det er for underligt. Så det er en balancegang. Det er den samme balance, som når man skal navngive sit barn. Ønsker man, at der bliver lagt voldsomt mærke til ens barn, eller at det bliver en del af mængden og selv får lov til at skabe sin egen identitet?" spørger Birgit Eggert.



Svære valg. Når forældre i dag navngiver deres børn, er tendensen, at navnene skal være anderledes. Det betyder, at færre børn vil opleve at gå på stue med navnebrødre og -søstre, fortæller navneforskeren.

"Det er tilsyneladende en kvalitet at være unik i dag, og det kan overføres til institutionsnavnene. De institutioner, der hedder det samme som alle de andre, er for uopfindsomme til nutidens forældre, der søger det unikke. Hvis man vil have opmærksomhed, skal man altså ikke vælge et af navnene på hitlisten," siger Birgit Eggert.

Hvis man spørger Elly Andersen, er der nogle navne fra Top 10-listen, man måske skal holde sig fra, fordi de sender nogle uheldige signaler.

"Det undrer mig, at man kalder en daginstitution Myretuen. En myretue knytter sig til kæft, trit og orden, ro, renlighed og regelmæssighed. Det vidner om nogle lidt moralske og gammeldags værdier, men det henfører også til, at en myretue er præget af en stærk disciplin med den stærke leder i spidsen. Måske skulle dem, der hedder Myretuen og Blæksprutten overveje at skifte navn. Der er en klar voksenvinkel i navnet Blæksprutten. Pyh, man skal godt nok være lidt af en blæksprutte for at arbejde her. Jeg har selv arbejdet i en børnehave, så jeg ved godt, at det er sådan nogle gange. Men hvis navnet skal være med til at tegne institutionen, skal det først og fremmest sige noget om, hvad man har på hjerte over for det enkelte barn. Blæksprutten har også den medbetydning, at den forsvarer sig ved at gemme sig i sit eget blæk. Den mørklægger og gemmer sig. Det er måske ikke så heldigt," mener Elly Andersen og tilføjer, at de to navne heller ikke vækker de bedste sansemæssige associationer, da hverken en myretue eller en blæksprutte er særlig rar at komme i nærkontakt med.



Kulturnavne. Det er altså svært at træffe det helt rigtige valg, når institutionens navneskilt skal fyldes ud. Ofte tyes der til de gode, gamle kendinge.

"De her navne er jo blevet et kulturelt dogme. Det er startet med, at man kalder institutioner ved sådan nogle navne, og det har man vænnet sig til. Så nu er det sådan, man gør. Når man bygger en ny børnehave, så kommer de velkendte navne på banen igen," siger Elly Andersen.

Hun har nogle gode råd til navngivning af institutioner, der sikrer et stærkt navn med nogle klare signaler.

"Man skal gøre sig fuldstændig klart, hvad der betyder noget det pågældende sted. Ledelsen skal kort og godt sætte sig for at definere ånden i institutionen. Det er ikke nogen nem øvelse, men det er nødvendigt at have noget at pejle efter, når man skal skabe en præcis profil. Moderne, reflekterende forældre lader sig ikke spise af med den første den bedste pasning til børnene. De forholder sig kritisk og ønsker klare signaler, der gør det lettere for dem at vælge det rigtige sted for deres børn," siger Elly Andersen.

Hun foreslår H.C. Andersen-gården, Troldehøjen og Mithril som gode navne, der appellerer til tre vidt forskellige forældre­typer. Navne, der afspejler temainstitu­tioner, som musik-, natur- og teaterbørnehaver, er også gode bud, siger Elly Andersen. Hun mener, kommunerne bør arbejde på at lave langt klarere institutionsprofiler, da forældrene danner de første forventninger allerede i mødet med navnet. Det er så op til institutionerne at skabe en dagligdag, der lever op til navnet, mener Elly Andersen.