Verdens største messe viser vejen

1. Lydbøger

Lydbøger, som har udviklet sig drastisk i de senere år, er en anden måde at læse på. Fra at have været noget, man hørte i store, klodsede båndoptagere, er det blevet til cd'er og lydfiler, man kan downloade til sin mp3-afspiller, mobil eller Ipod. Det er en gave, særligt til den læsesvage, at lydbøgerne er blevet et hit, og at det tilmed ser sejt ud, gør lydbøgerne endnu mere attraktive. Den læsesvage kan gå rundt og ligne alle mulige andre, mens han eller hun arbejder med at få udvidet ordforrådet og dermed få større glæde af at læse. Man skal vænne sig til at høre lydbøger, for det kræver stor koncentration at lytte. Hvis man ikke har sprog nok til det og måske har koncentrationsvanskeligheder, kan det være svært at fastholde koncentrationen. For den læsesvage er lydbøger ikke en smutvej. Det er snarere en omvej, men det kan være en god vej at gå for at få flere ord, erfaringer og viden.



2. Pop-op-bøger

Vi kender dem fra vores barndom. Bøger, der folder sig ud, når man åbner dem. Men også de har udviklet sig og minder nu mest af alt om små kunstværker i børnehøjde. Store slotte, kareter og landskaber opstår, når barnet bladrer, og bøgerne inviterer barnet til at kigge indenfor i bogens univers og selv være en aktiv del af historien. Pop-op-bøgerne pirrer barnets nysgerrighed og stimulerer barnet sprogligt, så barnet måske får lyst til at fortælle sig egen historie ud fra pop-op-figurerne. Det er med til at udvikle en god læseselvtillid, når barnet kan fortælle en historie ved at 'læse' ud fra billederne alene. Med andre ord hjælper billederne barnet til at forstå, hvad der sker i historien, og barnet får en fornemmelse af, hvordan en tekst er skruet sammen med begyndelse, midte og slutning. Bagefter kan den voksne læse teksten højt og sammen med barnet tage sig en snak om for eksempel, at 'forfatteren havde godt nok lavet en kedelig historie i forhold til den, du havde lavet'. Man kan også lade barnets historie hvile i sig selv.



3. Multimediebøger

Vi kender bøger, hvor man skal parre billeder i en bog ved at trykke med en pen på en mørk cirkel, og hvis man har parret rigtigt, lyser begge billeder. De findes stadig, men nu i en langt mere avanceret form end tidligere. Der er stadig en pen, som barnet skal pege med, men de små pegefelter er borte, for nu virker pennen overalt på en side. Uanset hvor du sætter pennen, kommer der enten en lyd - for eksempel en dyrelyd - en lille fortælling eller en oplysning. Det er super sjovt for alle børn, men især for de læsesvage eller for børn med koncentrationsvanskeligheder. Her er der nemlig både lyde, billeder og tekst at støtte sig til. Det helt smarte er, at bøgerne findes både som skøn- og faglitteratur, for de læsesvage vælger oftere faglitteratur.

Lyden er fin og ikke alt for høj, så barnet kan koncentere sig, og oplysningerne er konstruktive og ikke fordummende. Et hit for mange aldersgrupper og for mange forskellige børn.

En anden grund til at vælge dette medie er, at det stort set er selvinstruerende og ikke kræver voksenkontakt. Desværre er normeringen i institutionerne ofte ikke god nok til, at man kan gå fra med et enkelt barn tit nok, så barnet skal kunne få ord ind på egen hånd. Det er dog stadig vigtigt at tale med barnet om det læste, når der er tid til det, så barnet ikke bliver hægtet af, hvis indholdet nogle steder er lidt svært.



4. APPS

En del læseapplikationer (apps) til Ipod og Ipads fokuserer på, at børn skal lære bogstaverne og deres lyde at kende. Det er imidlertid ikke nok. En grundlæggende læseglæde opnås nemlig kun ved, at barnet også forstår det, der bliver læst. Ét er at få lært bogstaverne og automatiseret dem, noget andet og mere betydningsfuldt er, at barnet får en positiv oplevelse ud af at læse, fordi dets ordforråd er stort nok til, at det kan forstå det læste. En applikation, der fortæller en historie med små indbyggede opgaver til barnet, kommer vi til at se mere til i fremtiden. For eksempel app-historien om Askepot, hvor barnet hører historien blive læst op, samtidig med at det kan interagere med historien ved på skærmen at 'trække' i ting med fingeren og hjælpe Askepot med eksempelvis at rydde op. Det støtter barnet i at føle ejerskab over en historie, og det hjælper barnet til at sætte ord på tingene. En lille sjov ting er desuden, at barnet kan se sig selv og spejle sig i historien ved hjælp af Ipaden/Ipodens kamera.



5. Bøger med software

Et forlag fra Sydkorea havde en anderledes bog med på messen. I udgangspunktet ligner det en almindelig billedbog - med computerskærm med kamera lige i nærheden af bogen. På hvert opslag i bogen ses en lille grå firkant. På den firkant sætter barnet en tilsvarende, løs firkant. Og når barnet så holder bogen op foran computerskærmen, 'rejser' billedet fra bogen sig op på skærmen og bliver 'levende'. Ikke bare ser man de ting inde i skærmen, som er på bogsiden - der kommer også nye figurer, som udvider historien. Man kan vende og dreje bogen foran skærmen og på den måde komme ind bag ved et hus, kigge ind ad vinduerne osv. Samtidig læses en historie højt, og alt dette sker på grund af den medfølgende cd med software, som man forinden installerer på computeren. En virkelig sjov og fascinerende læseoplevelse, der dog ikke fås i Danmark endnu, men som peger i retning af læseoplevelser, der er markant anderledes, end vi har set tidligere.