Valg 2011: Nationaløkonomi: Hurra for reformerne

Dansk økonomi har været gennem en rutsjebanetur under det borgelige styre. Det begynder flot med skattestoppet i 2001 og de støt stigende huspriser. Det hele kulminerer i 2006, hvor daværende finansminister Thor Pedersen (V) under fremlæggelsen af finanslovforslaget berette, at Danmark nu har mere til gode i udlandet, end vi skylder udlandet. Fremtiden ser lys ud:

"Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, vi ejer hele verden. Og så er det problem egentlig løst," siger Thor Pedersen.

Problemet blev som bekendt ikke helt løst.

Boligpriserne i Danmark topper i andet kvartal 2007 med en pris på 14.211 kroner pr. kvadratmeter som landsgennemsnit. Samtidig begynder de første tegn på finanskrise at melde sig. Året efter går investeringsbanken Lehman Brothers i USA konkurs, og den globale økonomi går i baglås.



Uendeligt underskud. Det præger Danmarks økonomi i dag, hvor vi ifølge Det Økonomiske Råd har 'betydelige finanspolitiske udfordringer', som det hedder i rådets seneste rapport, 'Dansk Økonomi, forår 2011'.

Flere ældre, der lever længere, en mindre arbejdsstyrke og færre indtægter på olien fra Nordsøen skaber problemer, der får de økonomiske vismænd til at konkludere:

'Der er derfor i fravær af reformer eller andre tiltag, som øger indtægterne eller reducerer udgifterne, udsigt til underskud på de offentlige finanser, så langt øjet rækker.'

Den offentlige økonomi har en holdbarhedsindikator på -0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomisk overvismand, forklarer, hvad det betyder:

"Fra nu af og i al fremtid bør der være ekstraindtægter i statskassen på 0,5 procent af BNP, hvilket er omkring ni milliarder kroner, for at der er økonomisk holdbarhed i den langsigtede betydning. Det er faktisk ikke et kæmpestort problem," siger han.

Men problemet kan vise sig at være større, pointerer han. Det lille problem baserer sig på, at fremtidens politikere vil foretage stramninger af efterløns- og pensionsalderen, som de nuværende politikere ikke har lyst til at foretage. Er fremtidens politikere lige så lidt modige som de nuværende, kan der mangle op til 32 milliarder i statskassen hvert år, fremhæver Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han kan dog trøste med, at problemet med mange ældre og en lille arbejdsstyrke vil bedres.

"Den demografiske sammensætning vil først blive rigtig dårlig, men så begynder den faktisk at forbedre sig fra omkring 2040. Ude omkring 2050-2060 vender den tilbage til det nuværende."



Styr på forbruget. Den økonomiske overvismand konstaterer, at de seneste par år, hvor statsministeren har heddet Lars Løkke Rasmussen, har budt på nogle af de reformer, som Det Økonomiske Råd har efterspurgt.

"I 2009 fik vi en skattereform, som sænker skatten på arbejdsindkomst og finder pengene for eksempel ved at mindske rentefradragets skatteværdi," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Reformen har allerede fjernet mellemskatten, og den vil reducere skatteværdien af fradrag for renter og (til fagbevægelsens store ærgrelse) kontingentet til fagforeninger fra 33,5 procent til 25,5 procent i 2019.

I 2010 kom en arbejdsmarkedsreform, som ifølge overvismanden vil nedbringe ledigheden. Reformen har blandt andet reduceret dagpengeperioden fra fire til to år.

I år har regeringen arbejdet på at indføre et udgiftsloft, så man kan få styr på den offentlige økonomi.

"I mange år i træk er det offentlige forbrug steget mere end planlagt. Det kan ingen have interesse i. Uanset hvilket niveau man synes, det offentlige forbrug skal have, er det en fordel, at man kan styre det," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen med tryk på ordet 'styre'.

Den seneste væsentlige reform er tilbagetrækningsreformen, som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Den bliver dog først vedtaget efter folketingsvalget og kun, hvis der er flertal for den. Men indholdet i reformen, som forringer efterlønsordningen og rykker pensionsalderen op, er ikke dårligt, synes overvismanden.

"Reformen er næsten magen til den, vi foreslog i vores rapport fra foråret 2010. Så den kan vi ikke klage over."

Reformen forbedrer den økonomiske holdbarhed med den halve procent, der mangler, påpeger overvismanden.



Skattestoppet mangler. Faktisk har regeringen gjort så meget, at de økonomiske vismænd kun har ét stort ønske tilbage.

"Den eneste reform, vi umiddelbart vil kunne pege på, er, at man piller skattestoppets nominalprincip ned. Det vil forbedre den offentlige økonomi ganske betydeligt."

Skattestoppets nominalprincip, som det hedder i fagsproget, sigter til, at ejendomsværdiskatten (og nogle afgifter) i 2001 blev fastfrosset på det daværende beløb i kroner.

"Det betyder, at de skatter udhules, efterhånden som indkomsterne stiger," siger han.

De fleste andre skatter er i procent. Når man for eksempel har en statslig bundskat på 3,64 procent, så stiger skatten sammen med indkomsten, også selv om skatteprocenten ikke sættes op.

Hvis ejendomsværdiskatten igen udgjorde en procentdel af ejendomsværdien, ville det være godt nyt for statskassen.

"Det ville forbedre holdbarheden med 1,3 procent af BNP," fremhæver Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.