Valg 2011: Kommunikation: Fra spin til klassisk politik

To Venstre-statsministre, der begge bærer efternavnet Rasmussen. Men stilen og det politiske håndværk er så forskellig som nat og dag.

Klaus Kjøller, lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet, mener, at Fogh-regeringen havde tjek på den politiske kommunikation, mens Lars Løkkes regering ikke på samme måde har styr på kommunikationen.

"Vi har fået en politisk ledelse, som i virkeligheden minder mere om Nyrup, der fumlede langt mere end Løkke med pressestyringen," siger Klaus Kjøller.

Fogh omgav sig med de fineste presserådgivere, fremhæver han. Henrik Qvortrup, Michael Kristiansen og Michael Ulveman, alle Foghs presserådgivere, blev endda kendte i offentligheden.

"Hvornår har du sidst set Lars Løkke med sin spindoktor? Jeg har ikke set et eneste af billede af det," siger Klaus Kjøller.



Foghs eftermæle. Mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister var der en aura af uangribelighed omkring ham. Der var ikke noget at komme efter, for nu at låne en frase, som Fogh selv har gjort populær. De seneste års økonomiske krise har imidlertid slidt på Foghs renommé, men det er der ikke noget underligt i, understreger Klaus Kjøller.

"Det er svært at forlade et job og få et godt eftermæle. Dem, der følger efter er interesserede i at antyde, at 'der alligevel har været en hel masse problemer, som jeg nu har arvet, og som har været underbelyst i lang tid.' Det vil Lars Løkke aldrig sige direkte, men det gør ikke noget, at det kommer frem."

Den retorik vil blive tydeligere, hvis vi får en ny regering efter valget.

"Det første, som S-SF vil lave, er et kasseeftersyn. Hvis det bliver nødvendigt, vil de gå ud og sige, at 'Løkke har katastrofalt underbetonet problemerne, så derfor er vi nødt til at lave hårdere indgreb, end vi har meldt ud'," siger Klaus Kjøller.



Løkke er modig. En del af Anders Fogh Rasmussens politiske kommunikation var få, men klare løfter. Skattestoppet er mønstereksemplet, men den form for kontraktpolitik er trådt i baggrunden nu.

"Regeringen kører ikke den bombastiske kontraktpolitik med fem klare løfter, som den vil føre valgkamp på. Løkke vil aldrig have elsket kontraktpolitikken. Det er politik classic, han laver," siger Klaus Kjøller og sigter til tilbagetrækningsreformen, der rykker efterlønsalderen opad og gør ordningen til en dårlig forretning, hvis man tjener mere end 300.000 kroner om året.

"Foghs opfattelse var, at sådan noget skulle man lave lige efter et valg, og så havde man tre år til at få folk til at fatte, hvad der var sket, og til at demonstrere virkningerne af det."

"Lars Løkke er en modig politiker, når han laver aftalen om efterlønnen, og så skal valgkampen i høj grad handle om det. Han lægger sit forslag åbent frem, 'og hvis jeg taber, har jeg tabt på den rigtige politik'," siger Klaus Kjøller.

Dermed håber Lars Løkke også, at det ikke bliver vælgernes frygt for at miste goder, der vil afgøre, hvor de sætter krydset. Normalt er politikere ellers varsomme med at træde vælgerne over tæerne.

"I demokratiet ligger vælgernes magt i stemmesedlen, så derfor er der en frygt for, hvad vælgerne kan finde på at stemme. Det er det, som driver hele systemet. Jeg ved godt, at politikerne, når de holder taler, vender det hele om og siger 'vi skal komme med en anden politik, og så skal vælgerne slutte op om den'. Men i virkeligheden handler det om tryghed og sikkerhed. Vælgerkorpset er besat af tryghedsnarkomani, og det ved alle," siger Klaus Kjøller.



Rene hjerter. Som politisk kommunikatør bliver Lars Løkke en parentes, forudser Klaus Kjøller.

"Løkke er en retro-politiker, hvorimod S-SF har overtaget Foghs linje med positionering i det politiske kommunikationsarbejde," siger han og fremhæver SF's udvikling som den mest interessante.

"SF har revolutioneret sig på det punkt. Hele partiets kultur har været anti-spin, det skulle være de rene hjerter, der mødtes. Det er også det, som giver SF problemer i dag med baglandet. Politik drives jo af folk, der tror på sagen, men man skal finde en balance mellem det pragmatiske hensyn, at man gerne vil ind og have lidt greb om systemet, og så det, at man ikke skal miste sig selv. Det dilemma udstiller SF tydeligt," siger Klaus Kjøller.

Socialdemokraterne har allerede, belært af Poul Nyrup Rasmussens nederlag, opprioriteret sit pressearbejde, fremhæver han.

"Helle Thorning-Schmidt har jo ikke noget som helst mod at vise sin presserådgiver Noa Reddington frem og færdes med ham på Christiansborgs gange."