Valg 2011: Børnene ud af mørket

Valgmaskinerne buldrer ud ad motorvejen. I overhalingsbanen tromler store emner som finanskrise, boligskatter, Christiansborg-fnidder og arbejdspladser. Ude i krybesporet har emner som skoler og daginstitutioner svært ved overhovedet at finde plads til at komme ind på kørebanen.

En uge inde i valgkampen har de landsdækkende aviser samlet kun skrevet én artikel, der handler om daginstitutioner. Berlingske Tidende bragte en historie om, at Enhedslisten vil gøre op med kønsstereotyper i daginstitutioner. Til sammenligning giver ordet 'krise' 340 hits i den samme periode på mediedatabasen Infomedia.

Tonen blev slået an, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 26. august udskrev valget. Det nærmeste, han kom på at tale om børn, var meldingen om, at regeringen har fremrykket offentlige investeringer. Det kan gavne børnene, hvis pengene bliver brugt til at renovere skoler og daginstitutioner.

Tendensen fortsatte søndagen efter i en partilederdebat på TV2, hvor Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen stort set var ene om at nævne børnene. Hun mente, at hvis man sænker skatten, vil der ikke være flere penge til pædagoger i børnehaverne. Senere påpegede hun, at der ifølge Red Barnet er 65.000 fattige børn i Danmark. Svaret fra den konservative Lars Barfoed lød:

"Vi har skabt mulighed for at hjælpe de svage, fordi vi har skabt et godt økonomisk fundament."

Anders Samuelsen (Liberal Alliance) havde samme løsning:

"Vi skal sørge for, at de børns forældre har job," sagde han.

Børnenes problemer skal løses gennem politikken for økonomi og arbejdsmarked, og det giver et godt billede på valgkampen. Den er væsentlig anderledes end tidligere, forklarer Rasmus Jønsson, ekstern lektor på Roskilde Universitet, hvor han underviser i politisk kommunikation.

"Flere valgkampe har handlet om at dele penge ud. Denne gang er det helt anderledes. Nu handler debatten om vækst og økonomisk ansvarlighed, og om hvem der kan samarbejde med hvem. Derfor har temaer som børn, ældre og hospitaler været stort set fraværende i den indledende del af valgkampen," siger Rasmus Jønsson.

BUPL's formand Henning Pedersen, der som aktiv fagforeningspolitiker har oplevet flere valgkampe, ser samme tendens.

"Økonomien er det altoverskyggende tema. Det er første gang, jeg kan huske, at man næsten ikke har diskuteret folkeskole. Et emne som indvandrere har også fyldt meget lidt, selvom Dansk Folkeparti har forsøgt at få det på banen. Det er den store økonomiske dagsorden, vi interesseorganisationer er oppe imod," siger han.



Området er nedprioriteret. Søren Smidt forsker i daginstitutions- området på University College Copenhagen (UCC). Han er medforfatter på rapporten 'Forandring og Forankring', der beskæftiger sig med debatten om pædagogernes arbejde. Han vurderer, at daginstitutioner i en periode har fået positiv omtale i medierne.

"Der har været en stigende anerkendelse af pædagogernes arbejde i de år, økonomien gik godt, men når det bliver alvor, og der er krise, forsvinder de små børn ud af debatten. Hverken det nuværende regeringsgrundlag eller oppositionens Fair Løsning nævner daginstitutionerne med ét ord. Daginstitutioner er helt ude," siger Søren Schmidt.

Debatten kredser dog ind imellem om emner, der indirekte handler om børn.

"Det nærmer sig, når politikerne taler om uddannelse. Folkeskolen hører med til den debat, men ikke børnehaver og vuggestuer. Det har betydning for området, der så ikke bliver prioriteret højt blandt de forskellige velfærdsydelser. Selv om undersøgelser gang på gang viser, hvor vigtige daginstitutioner er i sig selv, står der i regeringsgrundlaget, at daginstitutionernes opgave er at forberede børnene til skolen. Det siger noget om, hvordan man tænker i ministerierne. Politikerne burde overveje, hvilke signaler de sender til en faggruppe som pædagogerne, når de siger, at deres arbejde ikke er vigtigt," siger han



Kommer til orde lokalt. Henning Pedersen fra BUPL ser dog også positive tendenser i den politiske udvikling.

"Det er første gang, nogle partier direkte har børn som et af deres valgtemaer. Her tænker jeg primært på de Radikale, men også SF og Enhedslisten har berørt emnet i tv-debatter og eksempelvis sagt, at det skal være slut med nedskæringer i daginstitutioner."

Henning Pedersen peger på, at pædagoger og forældre får giver deres mening til kende i de lokale medier. Der burde da også være gode muligheder for at komme til orde, mener Rasmus Jønsson.

"Hvis børnene skal på dagsordenen, skal interesseorganisationerne stå for det. Og de har muligheden mere end nogensinde før, for der har aldrig været så mange medier, som der er nu," siger han.

Man skal dog være tidligt ude.

"Inden en valgkamp skal partierne helst have sat rammerne for, hvad de vil tale om. I den indledende fase skal de professionelle interesseorganisationer være på banen og påvirke politikerne. Hvis man kigger på valgkampen indtil videre, ser det ikke ud til, at forarbejdet har været imponerende," siger Rasmus Jønsson.

Forarbejdet er dog ikke nødvendigvis synligt, forklarer Henning Pedersen.

"Man kan altid sige, at vi kunne gøre mere, men vi har gjort meget. Der er to måder at skaffe sig indflydelse på: Man kan blande sig i debatten, og så kan man mødes med politikerne. Vi har holdt mange møder med de politiske partier," fortæller BUPL's formand.