Unik. Den lillebitte vuggestue mellem hav og fjord

Det er bidende koldt. Nogle sultne måger skriger ude over vandet, og enkelte forblæste træer bøjer sig ærbødigt for vestenvinden. Vinden er hård og kommer ude fra det store hav, men de fire små i farvestålende flyverdragter lader sig ikke gå på af den skarpe vind. De stolprer af sted og skal undersøge alt, mens pædagogen og pædagogmedhjælperen snakker med om det spændende, man sådan kan finde ved vandet.

Vi er i Thorsminde med Vesterhavet til den ene side og Nissum Fjord til den anden. Vi er her for at besøge det, der formentlig er landets mindste institution –Udsigten, en vuggestue med fire børn og to ansatte. En pædagogisk forpost i det vestligste Danmark, hvor klimaet er barsk og naturen helt sin egen.

»Ja, fire børn er jo ikke meget, men jeg kan jo huske den gang, vi med børnehave og fritidshjem var oppe på 40 børn,« fortæller Julie Kjeldsen, der har været pædagog i Thorsminde siden 1988. Meget er sket i de mellemliggende år. Fiskeri­erhvervet er gået tilbage, området affolkes, og i en længere periode er der kun blevet født i gennemsnit et enkelt barn om året i Thorsminde. Fritidshjemmet eksisterer ikke længere, skolen og børnehaven er lukket, men vuggestuen består. Da kommunal­politikerne i 2012 overvejede at lukke den, kom der indsigelser fra forældre, borgerforening, fagforening og bestyrelsen for Børnehuset Ulfborg, som Udsigten hører under. Og politikerne lyttede og fredede den lille vuggestue. »Vi har fire børn, men kun tre forældrepar, for de to af børnene er tvillinger. Forældrene har langt til arbejde, og de har brug for stabile pasningsforhold med en vuggestue, der åbner klokken seks,« siger Julie Kjeldsen, der sammen med den deltidsansatte pædagogmedhjælper Eva Døj udgør Udsigtens samlede personalegruppe. Men nu vil den lille gruppe inden døre, for det er koldt for de små i den skarpe vind her ved Vesterhavet, og det er snart tid til frokost og en middagslur.



Alene med børnene. Vuggestuen Udsigten er noget helt for sig selv. Vi går ind gennem dobbeltdøren under et flot maleri af fiskekuttere i høj søgang og opdager hurtigt, at selvom vuggestuen er lille, er rammerne store og præsentable.

For få år siden lå institutionen i en barak, men så blev skolen bygget om, og institutionen flyttede ind. Siden lukkede skolen, og vuggestuen har nu masser af plads i nyrenoverede omgivelser, hvor børnehavens grupperum også er ledig for de fire vuggestuebørn. Da børnehaven kom ned på tre børn, mente forældrene ikke, at deres børn fik udfordringer nok, og nu går de i stedet i børnehave i Staby. Det har givet yderligere plads til vuggestuen.

»Og så har vi jo også nøgle til hallen, som vi kan bruge, når vejret er dårligt,« siger Julie Kjeldsen smilende.

Børnene behøver heller ikke at nøjes med den lille legeplads, der hører til vuggestuen. De kan bruge hele legepladsen, for de er de eneste børn. Det må på én gang være landets mindste institution og den institution med bedst plads.

Børnene er rødkindede efter turen i vinden. Nu kommer deres madkasser på bordet. Humøret er højt, og de kommenterer ivrigt fotografens arbejde. »Nu er de da ved at nå en alder, hvor de kan sige noget, man kan forstå,« kommenterer Julie Kjeldsen. Det er ikke uvæsentligt, for hun er hver uge 22 timer alene med børnene. Også Eva Døj har tid alene med børnene i en vuggestue, der har åbent 52 timer ugentligt – Eva Døj har 31 timer ugentligt, mens Julie Kjeldsen arbejder på fuld tid.



Redningstjenesten. Men hvad gør de, hvis noget sker, mens de er alene med børnene? I en del af skolebygningerne er der en naturskole, og her er lederen noget af tiden, så der er ofte andre voksne i huset. Er naturskolelederen der ikke, er der andre muligheder. »Vi kender alle i Thorsminde, og de kender os. Børnenes familier bor her jo, og vi kan meget hurtigt få nogen til at se efter børnene, hvis jeg for eksempel må køre til lægen med et barn, der har klemt en finger eller lignende,« siger Julie Kjeldsen.

»Her kender vi ikke kun forældrene. Vi kender også onkler, tanter, fætre og kusiner,« tilføjer Eva Døj. Men hvad så, hvis der sker noget mere alvorligt? Med en beliggenhed helt i vest og mellem hav og fjord kan der vel være langt til hjælp.

»Vi har en redningsstation her i Thorsminde, og vi har aftale med redningstjenesten med direkte nummer til vagthavende. Så vi kan få omgående hjælp og skal ikke vente på, at ambulance eller lægebil når frem,« siger Julie Kjeldsen.

Redningsstationerne på kysten blev i sin tid oprettet for at yde hjælp ved strandinger. I Thorsminde er redningsvæsnet gennem en særlig aftale også med til at skabe tryghed i Udsigten.



Det kollegiale. Julie Kjeldsen og Eva Døj skal være fleksible og samarbejde meget tæt i hverdagen. De dækker hinanden ind i stedet for at indkalde vikar, hvis den ene kun er væk i kort tid. Det skyldes de særlige omstændigheder, hvor de hver især er meget alene med børnene. De vil ikke byde de fire børn, at de pludselig skal være alene med en voksen, som de slet ikke kender, og derfor finder de så vidt muligt ud af at dække ind for hin­anden ­indbyrdes.

Pædagogen og medhjælperen samarbejder i det hele taget tydeligvis godt uden at skulle sætte en masse ord på alt i det daglige arbejde. De har været kolleger i 12 år og kender hinanden godt. Men mangler der alligevel ikke noget på den kollegiale front med en så lille personalegruppe?

»Der kan godt mangle kontakt i de timer, vi er alene med børnene. Men ellers deltager vi i personalemøderne i Ulfborg Børnehus. Desuden kommer institutionslederen på besøg hos os, og nogle gange tager institutioner fra Holstebro på udflugt til Thorsminde for at se noget hav. Så kommer de her og spiser deres madpakker,« fortæller Julie Kjeldsen.



Børnebesøg fra Ulfborg. Det er dog ikke kun de voksne i Udsigten, der har behov for at se andre ansigter. Det har børnene også.

»Vi har alle muligheder for rent pædagogisk at inspirere og aktivere dem. Det er en meget sammensvejset gruppe, men de har godt af også at se andre børn. Derfor er vi nu ved at planlægge, at de ældste vuggestuebørn i Ulfborg Børnehus kommer på besøg en gang om ugen. Selv har vi ikke de store muligheder for at tage på lang udflugt, men det bliver der større mulighed for, når børnene bliver lidt ældre og kun skal sove én gang. Blandt andet vil vi jo gerne have dem med ud i en skov, og det er der ikke noget af her,« siger Julie Kjeldsen.

Nu skal der skiftes et par bleer, og så er det sovetid. De fire børn er knap to år og altså nogenlunde jævnaldrende. At der samme år blev født fire børn i byen var noget af en begivenhed og den direkte årsag til, at Udsigten fortsat eksisterer.

Børnene bliver puttet. Med besøg af en journalist og en fotograf har det været en ganske særlig og spændende formiddag. De er lidt oppe at køre, før de får dynen pakket ned omkring sig. Så varer det til gengæld ikke mange sekunder, før de fire børn i landets mindste institution sover. Den friske vind har gjort sit …

Men fremtiden? Hvordan ser den ud, når de fire børn skal i børnehave?

Julie Kjeldsen trækker på skuldrene. »Ja, nu må vi se. Sidste år blev der da igen født et barn i Thorsminde.«



Historien kort fortalt

• 1. november 2011 kom daginstitutionen Udsigten ind under Ulfborg Børnehus, hvor Helle Kronbæk Madsen er institutions­leder. Ulfborg Børnehus består af en vuggestue med 12 børn og en børne­have med 88 børn plus Udsigten i Thorsminde.
• I 2012 var der i Thors­minde 12 børn fra 0-6 år. Otte børn gik i børnehave og fire i vuggestue. Da fem af børnehavebørnene skulle i skole, kom børne­haven ned på kun tre børn, og den lukkede derfor få måneder senere. De tre børn køres nu i bus til en børnehave i Staby, der ligger 18 kilometer væk. Vuggestuen fortsatte med sine fire børn.
• Thorsminde har omkring 400 indbyggere. Fiskerierhvervet fylder stadig en del. Her fanges specielt torsk, rødspætter, pighvar og tunger.

Lederen:

Jeg synes, de klarer det rigtig godt

I Ulfborg Børnehus har de nok at se til med i alt 100 børn. Det er da heller ikke sådan, at institutionsleder Helle Kronbæk Madsen konstant skal bruge ledertid på miniatureinstitutionen i Thorsminde.

»Jeg synes, de er gode til selv at planlægge og til at motivere hinanden, selvom de ikke får sparring fra andre kolleger i det daglige. Min opgave er selvfølgelig overordnet at motivere til udvikling, men det klarer de nu meget godt selv,« siger hun og tilføjer, at med så lille en børnegruppe og kun to ansatte kunne man frygte, at udviklingen ville gå i stå og pædagogikken køre i faste rutiner. Men sådan er det ikke i Udsigten.

»Selvom det er en lille institution, skal der alligevel laves pædagogiske læreplaner og så videre, og det bliver der. Så institutionen hviler sådan set meget i sig selv, og de er gode til at kontakte mig, hvis der et eller andet, vi skal have vendt,« siger Helle Kronbæk Madsen.



Politikeren:

Det vrimler jo ikke ligefrem med børn derude

Det er ikke en god forretning at drive vuggestue med kun fire børn. Alligevel er der ingen politiske intentioner om at lukke Udsigten, siger formanden for børne- og ungeudvalget i Holstebro Kommune, Morten Flæng (S).

»Økonomisk er det en dårlig løsning, men menneskeligt er det en god løsning. Hvis vi i stedet satsede på dagplejere, ville forældrene let komme til at skulle køre langt, ikke mindst når der skulle gæstedagplejer på. Nu ligger institutionen der, og så ved forældrene, hvad de kan regne med. Mange af dem skal jo køre et godt stykke ud af kommunen for at arbejde, så det betyder noget for dem at have sikre pasningsforhold for deres børn.« Her er det meget forældrenes holdning, der kommer til at bestemme. Og så selvfølgelig om der er flere børn, når de nuværende fire skal i børnehave.

»Om der er to, tre eller fire børn i vuggestuen, er for os at se i princippet ligegyldigt. Men det kan selvfølgelig blive så tyndt, at forældrene ønsker en anden løsning. Det var det, der skete med børnehaven, hvor forældrene henvendte sig til kommunen, fordi de ikke mente, at deres børn fik tilstrækkeligt med udfordringer,« siger Morten Flæng.

Når politikerne bevarer Udsigten, ligger der også et signal i det, nemlig at man trygt som småbørnsfamilie kan vælge at bosætte sig Thorsminde med sin barske charme og højt til himlen.