Unges sundhed - Det er ikke hipt at være afhængig

Myten om de storrygende unge danskere, der den ene weekend efter den anden drikker enorme mængder alkohol, ser nu ud til at stå for fald. Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen hverken drikker eller ryger de unge nemlig så meget, som de har gjort førhen. Det fremgår af rapporten "Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2005", hvor i alt 2.861 unge fra 5. til 10. klasse har deltaget.

I 2004 drak 57 procent af de 15-årige drenge og 56 procent af pigerne mindst fem genstande på en enkelt dag inden for den sidste måned. Den andel er i 2005 faldet til henholdsvis 49 og 45 procent.

"Det er stadigvæk cirka halvdelen af de unge, der har drukket sig meget fulde indenfor den sidste måned, men jeg tror, at vi ser starten på en ny tendens, hvor det ikke er populært at drikke sig rigtig fuld ofte," vurderer forsker i unges alkoholvaner ved Københavns Universitet, Jeanette Østergaard.



Festen fortsætter. Også konsulent i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, ser et holdningsskifte i de unges festvaner.

"At være en afhængig ryger er i dag ikke sagen for de unge. Der er ikke noget hipt i at være afhængig," siger han og hæfter sig ved, at man ikke længere finder hverdagsrygere på 11 og 12 år.

Sundhedsstyrelsen tilskriver faldet i de 15-åriges alkoholforbrug loven om forbud mod salg af alkohol til børn under 16 år, der trådte i kraft i sommeren 2004. Men Jeanette Østergaard maner til besindelse over lovens opdragende effekt. Hos de yngste unge mellem 12 og 13 år er alhoholforbruget nemlig det samme.

"Man kan stille sig kritisk overfor Sundhedsstyrelsens budskab med, at alkoholforbuddet for unge under 16 år virker på 15-årige, når det ikke virker på de 12 til 14-årige. Sundhedsstyrelsen siger det forståeligt nok, fordi de vil fortælle, at lovgivningen virker," siger hun om den statsfinansierede styrelse.

Hun finder forklaringen på tallene i ungdommens mere puritanske og uskyldige tilbøjeligheder.

"Det, der er ved at ske, og som tallene tyder på, er, at der ikke er samme interesse hos de unge for at fremstille sig selv som en, der drikker overdrevet meget. Men det er ikke ensbetydende med, at festmiljøet er blevet mindre populært," siger hun.

De unge fester ifølge Jeanette Østergaard derimod bare uden at drikke den sidste flaske vodka. Og det er primært fordi, at det er vennerne og sammenholdet, der er alfa og omega for den unge.

"Men det betyder ikke, at man skal drikke sig i hegnet, hver gang man er sammen med vennerne," forklarer hun.



Stadig for meget. Alkoholkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen griber dog gerne i egen barm over for styrelsens udmeldinger om, at statens alkoholforbud er en ren succes. På trods af faldet i alkoholforbruget hos de 15-årige, er hun ikke tilfreds med de unge, danske alkoholelskeres fortsatte topplacering i sammenligning med udlandets unge.

"Vi må desværre konstatere, at vores budskab om, at børn under 16 år ikke skal drikke alkohol, ikke er slået tilstrækkeligt igennem. Vi har et problem, når 49 procent af de 15-årige alligevel har prøvet at drikke mere end fem genstande på en enkelt dag. Det niveau er alt for højt," siger hun.

Det er der en grund til, mener Jeanette Østergaard, der peger på alkoholens store betydning for den unges opbygning af sin sociale identitet.

"De unge i Danmark stiller sig uforstående overfor, at de ikke kan drikke sig fulde i Spanien og Italien, når alkohol er normalt i Danmark. Det er så naturligt, at vi danskere drikker os fulde. Det er den måde, man er ung på, og den måde, man er sammen på".

Forbilleder er i den forbindelse vigtigt for den unge, hvis sociale netværk ofte udvider sig i takt med alkoholens indtog i den unges liv. Hierarkiet de unge imellem er ofte bestemt af alkoholvanerne.

"De, som er populære i klasserne, det er dem, der har rigtig meget alkoholerfaring. I mine gruppeinterviews med de unge har det været dem, der har haft magten over de andre unge," siger Jeanette Østergaard, der igennem sin forskning har observeret, at de unge i højere og højere grad går til de prestigefyldte "privatfester", hvor de kan slippe væk fra forældrene, skabe vennenetværk og møde en kæreste i, hvad de oplever som et frirum.

Tilbage sidder de måske lidt yngre unge i ungdomsklubberne, hvor der tit er alkoholforbud, og hvor de hippe unge derfor ikke gider komme.

"De unge, der stadig går i ungdomsklubberne, bliver anset for at være mindre modne end dem, der går til privatfester og bevæger sig ud i nattelivet," har Jeanette Østergaard erfaret fra sine studier af unge.



Rygepædagogik. Konsulent i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, der er ekspert i tobaksforebyggelse, ser i "Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2005" nye tendenser i de unges rygeadfærd. De omfattende rygeforbud, der for tiden spreder sig til adskillige offentlige rum landet over, har ifølge ham en positiv effekt på ungdommens holdning til smøgerne. Specielt de unge siger nej tak til smøgerne.

"Vi bevæger os holdningsmæssigt ikke i ryk, men det normative aspekt er fantastisk afgørende, når man snakker rygning. Og der ved vi, at rollemodeller eksempelvis i ungdomsklubber er virkelig vigtige for unges rygeadfærd," siger han.

Hvor rygning engang var meget udbredt og en del af den fælles måde at kommunikere på, var det også et pædagogisk værktøj, man kunne nærme sig de unge ved hjælp af.

"Lærere og pædagoger har tidligere selv brugt rygning til ligesom at skabe den gode dialog og sige: "Vi har en fælles platform og kommunikation"," forklarer Jørgen Falk, der understreger, at navnlig unge har brug for nogle platforme, der gør kommunikationen lettere, når man er usikker.

Derfor har rygning været en populær måde at være sammen på for unge. Men det ser nu ud til at have ændret sig. Frem til 2002 var der mellem 16-18 procent dagligrygere eller lejlighedsrygere blandt de 11-15-årige, mens tallet de seneste år har ligget på cirka 12 procent, hvilket har bragt Danmark i den bedste fjerdedel i forhold til de andre europæiske lande, når det kommer til cigaretforbrug.

Jørgen Falk, der igennem de sidste 19 år har arbejdet med tobaksforebyggelse, siger:

"Pædagoger har et rigtig stort ansvar, når det kommer til rygning. Man vælger selv, om man vil være ryger, men man kan undlade at forherlige sine vaner. Enhver, der har med børn at gøre, skal være opmærksom på, hvad man gør, og hvornår man gør det".



Piger lyver. Udover alkohol og rygning beskæftiger Sundhedsstyrelsens rapport sig også med kostvanerne for de 11-15-årige. Og her ser det ud til, at pigerne er i problemer.

Modsat drengene er pigerne eksempelvis ikke nær så gode til at spise morgenmad. 78 procent af de 11-15-årige drenge spiser morgenmad alle fem dage om ugen, inden de går i skole, mens tallet for pigerne er på 68 procent. Det hænger sammen med pigernes selvopfattelse, siger kostkonsulent ved Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard:

"Pigerne har en eller anden ide om, at de skal spare på deres kalorier, fordi de skal leve op til et skønhedsideal. Vi kan eksempelvis også se, at 28 procent af de normalvægtige piger siger, at de er utilfredse med deres vægt. Jeg synes simpelthen, at det giver sådan et klart billede".

Der er dog også et stort antal overvægtige piger, og Tatjana Hejgaard fortæller, at mange piger er kendt for at lyve sig lettere, når de i undersøgelser bliver spurgt om, hvad de vejer. Man kan derfor frygte, at de 13 procent overvægtige er endnu flere, end det fremgår af Sundhedsstyrelsens undersøgelse, vurderer Tatjana Hejgaard.



Tag cyklen. Ifølge motionskonsulent ved Sundhedsstyrelsen, Sune Krarup-Pedersen, spiller specielt de unges transportvaner ind på deres vægt. Børn cykler og går mindre i dag end førhen, fortæller han.

"Det er i sidste ende forældrene, der bestemmer. Vi ved, at forældrene er en form for gatekeepere over for børnenes transportvaner. Når de står der med bilens bagdør smækket op, så hopper børnene jo bare ind på bagsædet," siger han.

Han foreslår, at også pædagogerne er med til at foretage en holdningsændring over for den fysiske aktivitet. Specielt de sidste 10-20 procent af børnene, der ikke gider motionen, skal motiveres.

"Pædagogerne skal ikke ud og lege idrætslærere, men de skal være opmærksomme på, om der er nogle af børnene, som melder sig ud af det kropslige fællesskab," siger han og opfordrer til, at man diskuterer rimeligheden af, at børn bliver "massekørt" til skole eller i børnehave.





Så sunde er de unge...

•Syv ud af 10 drenge og fem ud af 10 piger har det fint med deres vægt.

•28 procent af de normalvægtige piger og 11 procent af de normalvægtige drenge synes, at de vejer for meget.

•15 procent af de 15-årige drenge og 13 procent af pigerne på 15 år har pjækket fra skole mindst en gang på en måned.

•20 procent af de 11-årige drenge og 12 procent af pigerne har drukket mindst en hel genstand ved en lejlighed.

•15 procent af de 12-årige drenge og fire procent af pigerne har været fulde.

•76 procent af de 11-15-årige drenge og 59 procent af pigerne bruger dagligt mindst tre timer foran fjernsynet og/eller computeren i deres fritid.

•78 procent af de 11-15-årige drenge og 68 procent af pigerne spiser morgenmad alle fem dage om ugen, inden de går i skole.

•87 procent af de 11-15 årige er ikke-rygere.