Unge og sex; Homoseksuelle: Okay på afstand

At dyrke sex med en af samme køn synes mange unge, danske mænd ikke er okay, viser Ung2006. Sex & Samfund kalder det et frisindsparadoks, hvor unge på den ene side værdsætter seksuel mangfoldighed, men samtidig er bange for en homoseksualitet, der er kommet for tæt på.

Sundhedsstyrelsen har taget pulsen på de unges syn på sex mellem personer af samme køn og de unge er tilsyneladende skeptiske. I alt svarede 53 procent af mændene, 21 procent af kvinderne og tre fjerdedele af indvandrerdrengene mellem 15 og 24 år i Ung2006, at de ikke synes, at sex med en person af eget køn er i orden. Formand for Sex & Samfund, læge Christian Graugaard, siger

"Tallene vækker forundring hos mig, fordi vi lever i en frisindskultur, hvor vi har været vant til at acceptere og værdsætte seksuel mangfoldighed." Han ser noget af forklaringen i, at homoseksualitet for dagens danske unge er blevet meget mere muligt end før.

"Tallene er måske udtryk for det, man kunne kalde et "frisindsparadoks". Jo mere tilgængeligt noget er, jo mere "farligt" er det også. Måske skyldes de unges reservation, at sex med en partner af samme køn er blevet en principiel mulighed for alle og dermed noget, den enkelte er nødt til at have en markant holdning til," forklarer han.



Finger i jorden. Hos sexualisterne, der er ung til ung-projekt under Ungdomsringen, hvor unge tager ud og taler med andre unge om sex og prævention i klubber og skoleklasser, genkender man billedet af unge mænd, der slår bremsen i over for homoseksualitet. Projektleder for sexualisterne, Per Straarup Søndergaard, oplever en stor forskel i de unges accept af homoseksuelle.

"Vi kan komme ud til nogle klubber og klasser, hvor der er meget stor åbenhed og accept over for homoseksualitet, og så kan vi komme ud andre steder, hvor det er stik modsat. Vores homoseksuelle sexualister oplever netop det forbehold fra specielt drengene, når de er ude på besøg," siger han og fortæller, at de homoseksuelle sexualister er varsomme med at fortælle de unge, at de foretrækker at have partnere af eget køn.

"De "stikker fingeren i jorden", før de siger, at de er homoseksuelle, for at lodde stemningen omkring det emne. De kigger efter, om der er mange drenge, og om de her drenge virker fordomsfulde, eller om stemningen er god, afslappet, og man kan snakke om alting. Eller om det mere er: "Vi er en gruppe drenge, som skal føre os frem overfor hinanden"," siger Per Straarup Søndergaard.

Han vurderer, at drengenes afstandstagen fra homoseksuelle har at gøre med deres egen seksualitet, der er midt i en rivende udvikling i teenageårene.

"Som ung fyr er man i tvivl om rigtig mange ting i forhold til sin egen seksualitet, personlighed og udvikling. Et eller andet sted, så tror jeg, at der også ligger en frygt hos mange unge drenge, der tænker: "Tænk, hvis jeg er homoseksuel. Jeg er midt i en seksuel udvikling, og jeg ved ikke, hvad det bliver til i sidste ende,"" siger han.

På grund af den unges usikre seksuelle identitet, kan sexualisternes spørgsmål om homoseksualitet ifølge Per Straarup Søndergaard godt virke for personlige på fyrene.

"Når man bliver konfronteret med en homoseksuel, så kan det få nogle forsvarsmekanismer og aggressioner op i fyren, fordi han dybest set er bange for, at "det er det, jeg er". De tænker: "Så skiller jeg mig pludselig ud fra de andre, som jeg før har været kammerater med." Det er i de unge, sårbare år det værste, man kan gøre."



Indvandrere siger nej. Sexualisternes erfaringer fra klubber og skoleklasser bliver bekræftet af Martin Spangsbro, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes Ungdomsafdeling. Han er i løbende kontakt med foreningens gå-ud-gruppe, som i stil med sexualisterne taler med unge om deres syn på sex, prævention og homoseksualitet.

"Vi oplever, at de unge mænd ikke er så meget for at tale om selve det seksuelle ved homoseksualitet. De er accepterende, indtil det gælder dem selv. Man skal ikke komme for tæt på," siger han.

Gå-ud-gruppen oplever ifølge Martin Spangsbro, at specielt indvandrerdrengene tager afstand fra bøsser og lesbiske, hvilket også Ung2006 påpeger.

"Med hensyn til indvandrerfyrene, så har deres forbehold nok mest at gøre med, at de kommer fra en anden kulturel baggrund med mere traditionelle værdier," forklarer han.

For Per Straarup Søndergaard fra sexualisterne handler indvandrerfyrenes forbehold over sex med partnere af samme køn om integration.

"Jeg oplever, at danske unge i vores samfund har været inde i en anden udvikling end indvandrerne i forhold til seksuel frigørelse. Indvandrene har en mere traditionel tankegang omkring homoseksuelle. Jo bedre integrationen forløber, desto bedre vil det gå med deres syn på bøsser og lesbiske. Synet på bøsser og lesbiske ændrer sig i takt med, at indvandrerne tilpasser sig majoritetssamfundet," siger han.



Ingen tvivl. Ifølge konsulent ved Frederiksberg Sundhedscenter og Ung2006-undersøgelsen, Bjarne Rasmussen, kan undersøgelsens spørgsmål om homoseksualitet fejlagtigt være forstået af den unge som: Har du selv lyst til at have sex med en af eget køn? Det kan have haft indflydelse på Ung2006-rapportens udsagn om unges syn på homoseksuelle, siger han til Børn&Unge. Den forklaring godtager Christian Graugaard, der også var konsulent på Ung2006, men undersøgelsens tal er for ham så markante, at de til trods for metodiske usikkerheder må tages alvorligt.

"Når så mange unge svarer, som de gør, så er det noget, der springer i øjnene. Det er noget, vi er nødt til at forholde os til og undersøge nærmere."

Tallene sår tvivl om, hvorvidt seksualundervisningen fungerer optimalt idag.

"Den er ofte meget faktaformidlende, og tallene tyder på, at vi i højere grad skal diskutere holdninger og tolerance med de unge," siger Christan Graugaard.





Han faldt ned af skolen da jeg fortalte at jeg var bøsse





Som 17-årig fandt Henrik Christoffersen ud af, at han var homoseksuel. Hans mor var chokeret, men kæresten Thomas havde efter 14 dages vild forelskelse forandret hans liv for altid, vidste Henrik. Samme år meldte han sig ind i ung-til-ung-ordningen sexualisterne under Ungdomsringen for at kunne dele sine erfaringer om det at være homoseksuel med andre unge.

"Jeg tror, at når man får at vide, man skal tænke over sin seksualitet, så giver det anledning til refleksion, om hvad det er, man gerne vil i livet, og hvad der er ens behov. Og det kan godt være svært at vide, når man er ung," siger Henrik, der er i dag er 20 år og læser på Aalborg Lærerseminarium.

Han husker engang, hvor en dreng i en folkeskoleklasse sagde, at han aldrig ville sidde ved siden af en "bøsserøv", hvorefter Henrik satte sig på drengens bord og spurgte:

""Gør det noget, at jeg sidder her?" Næ, svarede han. "Jamen, jeg er jo bøsse," sagde jeg så. Og så faldt han ned af stolen. Lige præcis den forsamling havde flyttet sig milevidt i deres holdninger til homoseksuelle, fra da vi kom som sexualister, til vi gik igen."

Henrik genkender billedet fra Ung2006 af unge fyres afstandstagen til homoseksuelle. Halvdelen er i undersøgelsen imod at have sex med en person af eget køn.



Aldrig hånd i hånd. Livet som ung homoseksuel i nordjylland har ikke været let for Henrik Christoffersen. Ifølge hans veninde Lisa Christensen var han i sin hjemby Breinholdt syd for Aalborg kendt som "ham bøssen", hvor snakken om hans seksualitet ifølge Henrik selv "gik som varmt brød".

Og selv efter at han flyttede til Aalborg, vidste både Henrik og hans kæreste Thomas begge to, at de ikke kunne skilte med deres kærlighed i den nordjydske storby. Henrik husker specielt en aften på det nu lukkede bøssediskotek "Pan" i Aalborg.

"Da vi kom derop, kom der en mand ud ad døren, mens en lille, blå bil stoppede tæt på. Ud af bilen hoppede en flok unge fyre, der begyndte at gennemtæve ham lige der på gaden. Bare fordi han kom ud derfra," fortæller Henrik, der siden dengang er gået stille med døren til det berygtede "skab".

"Efter den episode tænkte jeg sådan lidt: "Okay, så er det også lige meget. Så vil jeg ikke gøre noget som helst for at provokere."

Efter at Henrik og Thomas havde overværet volden mod den homoseksuelle mand, lavede de en regel om aldrig at gå hånd i hånd på gaden af frygt for forargelsen over deres livsstil.

"Vi skal ikke skilte med, at vi er kærester. Vi gider ikke lave noget unødigt. I Århus, Odense og København ser man bøsser i bybilledet. Det gør man ikke her i Aalborg," siger han

I dag har de aalborgensiske bøsser et baglokale på den lokale bar, hvor de kan holde til.



Indvandrere hænger i bremsen. Henrik møder ofte et ekstra forbehold overfor homoseksualitet hos indvandrerdrengene, når han er ude på besøg i Aalborgs ungdomsklubber og folkeskoleklasser. En pointe, der også går igen i Ung2006, er, at tre fjerdedele af indvandrerdrengene ikke synes, at det er okay at have sex med en person af eget køn. En dag Henrik var på besøg i en ungdomsklub, oplevede han, hvordan netop en indvandrerdreng tog afstand til Henriks seksualitet.

"Da jeg fortalte, at jeg var bøsse, sagde han, at det kunne han ikke acceptere. Og så gik han ud ad døren," fortæller Henrik.

Han forstår samtidig, hvorfor det i en ung alder kan være svært at blive konfronteret med en bøsse.

"Når du går i 8. og 9. klasse, så er du ved at skabe din seksuelle identitet. I den alder tager de meget afstand fra homoseksuelle. Det er først senere, når du for eksempel kommer på handelsskolen eller i gymnasiet, at du lærer at acceptere andres seksualitet."

Ingen i Henriks omgangskreds har noget imod, at han i dag lever som bøsse. De fleste af vennerne er da også ovre den sværeste seksuelle tid i deres liv, og hvor forbeholdet til homoseksuelle altså ifølge ham er størst. De løftede øjenbryn fra venner, familie og medstuderende er i dag blevet skiftet ud med støttende klap på Henriks skulder.

"Når de fleste kommer videre i livet, så tænker de: "Det er egentlig helt okay at være homoseksuel," men i folkeskoleårene aner man ikke, hvad det går ud på, og at man godt kan være et almindeligt menneske, samtidig med at man er bøsse," siger han og understreger at holdningerne til homoseksuelle er forskellige alt efter, hvor man befinder sig i det nordjyske.

"Man kan mærke forskel fra bare Århus til heroppe, hvor det er lidt mere mørkt og nordjysk, og hvor det jyske rigtig træder frem."

Henrik vil dog aldrig flytte til Århus for accepten af sin seksualitet, som flere af hans homoseksuelle bekendte har gjort.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.