Unge og BUPL; BUPL mangler synlighed

Man kan vælge at læne sig tilbage og brokke sig over tingene, som de er, eller man kan vælge at gøre noget ved det.

Med en mor, som arbejder i Specialpædagogernes Landsforbund (SL), og en stedfar, som har været aktiv i Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK), har det faglige engagement altid ligget lige for hos Jesper Andersen, som i dag er tillidsrepræsentant på sin nuværende arbejdsplads i en fritids- og ungdomsklub i Slagelse Kommune.

Fagforeningsverdenen er ikke ukendt for Jesper Andersen. Før sit medlemskab i BUPL var han medlem i Pædagogisk Medhjælper Forbund, PMF (i dag pædagogisk sektion i FOA), gennem fem år, hvor han arbejdede som pædagogmedhjælper i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Siden begyndte han på Slagelse Pædagogseminarium, hvorfra han blev klar som flyvefærdig pædagog i en alder af 26 og fik job i Klubben Slagelse Ungdomsskole, hvor han havde arbejdet ved siden af studierne.

"Jeg kunne mærke, det var de store unger, der trak," siger Jesper Andersen, som sammen med to andre nyuddannede pædagoger tog initiativet til at tilføje en fritidsklub til ungdomsklubben.

Der måtte nogle underskrifter fra interesserede forældre og et gennemarbejdet forslag til kommunen til, før projektet blev til en realitet, men fritidsklubben for de 10-14-årige har nu eksisteret i fire år, og som 28-årig blev Jesper Andersen tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads.

"Da vi først havde fået klubben op at stå, så mente vi jo også, vi skulle have en tillidsmand, og det ville jeg gerne, for jeg ville gerne være med til at sikre vores arbejdsforhold og kigge nærmere på, hvad BUPL laver," siger han.



Ung i gårde. Efter to år som tillidsmand har Jesper Andersen stadig blod på tanden. Men man har meget at lære som 28-årig og ny i tillidshvervet, understreger han.

"Jeg tænkte: "Gud, kan jeg nu det her?". Jeg kunne jo godt se, når jeg talte med de andre tillidsmænd i kommunen, at der var mange faglige og praktiske ting i kommunen, som man skulle ind i, men jeg synes, det er sjovt."

I sin uddannelse som tillidsrepræsentant har Jesper Andersen deltaget i flere kurser gennem BUPL, og hans engagement her førte til, at BUPL tilbød ham at deltage i en tema-konference om unge og fagforeningen.

"De ville gerne have en ung tillidsmand fra alle landets amter, og jeg syntes, det lød spændende at være med til at finde ud af, hvordan BUPL kan appellere bedre til de unge," siger han.

Det spirende problem med at få unge til at melde sig ind i og engagere sig aktivt i fagforeningen kan tilskrives begge parter, mener Jesper Andersen.

På den ene side handler det om, at den yngre generation har en helt anden holdning til fagforeningen i dag end i 1970'erne og 80'erne, hvor det var en selvfølge, at man som pædagogstuderende var venstreorienteret og medlem af fagforeningen, mener han.

"Mentaliteten med at man skal være fagligt aktiv, har man ikke lige så meget i dag. Og så ser man også folk på seminarierne i dag, som stemmer på Venstre eller Dansk Folkeparti, og for dem er det måske ikke lige så indlysende at melde sig ind i en fagforening."

Den større politiske spredning giver selvfølgelig anledning til nogle interessante diskussioner, indrømmer Jesper Andersen, men tilføjer:

"Dansk Folkeparti er jo ikke just kendt for sine sociale eller humanistiske holdninger. Hvis man stemmer på dem, må det være en udfordring at være i et erhverv, hvor man skal give noget af sig selv og kunne acceptere alle uanset hudfarve og religion."

Og så er de pædagogstuderende også lidt for unge efterhånden, mener Jesper Andersen og peger på, at man som 18-19-årig stadig ser fagforeningen personificeret i tykke mænd med røde seler, som tager til Mallorca for medlemmernes penge.



Grib knoglen. Selv som tillidsmand kan man føle en vis afstand til forbundet. Jesper Andersen har selv oplevet den manglende synlighed fra BUPL. En synlighed som efter hans mening ikke kræver mange kræfter at forbedre. For eksempel kan man i BUPL starte med at gribe telefonen en gang imellem, når medlemmerne bliver nervøse, mener han.

Jesper Andersen husker en sag, hvor nogle embedsmænd i Slagelse Kommune pludselig fik den ide at lave alle klubberne i kommunen om til SFO'er. Det betød, at klubberne ville ryge ind under nye regler, og kommunen kunne hæve forældrebetalingen.

"Pludselig fik vi bare at vide, at der havde været et møde mellem BUPL og Slagelse Kommune om det her forslag, men vi fik intet at vide om, hvad det gik ud på, og hvordan BUPL forholdt sig til sagen. Vi stod bare med en masse spørgsmål. "Mister vi vores arbejde"? "Hvad med ungerne"?," siger han.

Da Jesper Andersen og en række andre tillidsmænd i Slagelse Kommune også var utilfredse med andre faglige problemer i Slagelses daginstitutioner, skrev de et brev til formanden i BUPL Vestsjællands Amt, Bertha Langhoff Hansen.

"Vi var frustrerede over BUPL's manglende synlighed generelt, så derfor satte vi os ned og skrev et brev til Bertha."

Det gav en reaktion fra BUPL og et møde, hvor de blev beroligede.

"Hvis BUPL og Bertha havde været smarte, havde de lige ringet til os og brugt fem minutter over telefonen på at sige, "bare rolig, vi forhandler, og vi støtter jer"," siger Jesper Andersen og understreger igen, hvad det handler om:

"Synlighed, synlighed og synlighed."

En synlig fagforening, som klart melder ud om sine holdninger, er første skridt på vejen mod et bedre forhold mellem fagforeningen og den yngre generation. Derfor foreslår Jesper Andersen også, at BUPL samarbejder med seminarierne om nogle temadage, hvor fagforeningen ude på seminarierne kan gå i dialog med de studerende og få tydeliggjort BUPL's holdninger og tilbud til medlemmerne.

"Det nytter ikke noget, at der kommer nogle fra a-kassen ud to dage før den sidste eksamen, hvor de studerende slet ikke hører, hvad der bliver sagt," siger han.

Andet skridt på vejen er nogle forbedringer på uddannelsesområdet, mener Jesper Andersen. Kravene på seminarierne skal skærpes, så man blandt andet ikke får for mange, som er alt for unge, ind.

"Livserfaring er vigtigt. Det er måske svært at skulle lære om empati og børns udvikling på seminariet, hvis den eneste erfaring, man har med børn, er, at man har passet sin niece eller naboens datter," siger han.

Det problem kunne man løse ved at holde nogle individuelle samtaler som en del af optagelseskravet til pædagoguddannelsen, mener Jesper Andersen. Samtaler der kan afsløre, om personen har livs- eller arbejdserfaring eller måske har bedst af at vente et år eller to. Det kunne også være med til at aflive holdningen om, at man da altid kan blive pædagog, hvis man ikke kan blive andet, mener han.

"Den holdning er der lidt stadigvæk. Men ambitionen for landets seminarier må vel være, at man skal uddanne landets bedste pædagoger."

Jesper Andersen husker problemer fra sin studietid med studerende, som havde alkohol- eller stofmisbrug og efter al sandsynlighed havde søgt ind i mangel af bedre og sikkert heller ikke kom ud og fik job bagefter. Det højner næppe respekten for faget, påpeger han.

"Det er jo en uddannelsesinstitution, ikke en social losseplads. Men nogle seminarier får penge for, hvor mange studerende de sprøjter ud i den anden ende, så der er nok nogle steder, hvor man kigger mere på økonomien end på kvaliteten af de mennesker, man sender ud," siger han.



En aktiv indsats. Skærpede krav på pædagoguddannelsen og mere synlighed fra fagforeningen er noget, Jesper Andersen gerne vil være med til at gøre en indsats for. Derfor blev han tillidsmand, og derfor vil han også blive ved med at være det. Og så giver det også noget personlig udvikling, mener han.

"Det giver mig læring, arbejdserfaring og faglig erfaring. BUPL har haft nogle gode kurser om kommunikation og konfliktløsning. Det er noget, jeg også kan bruge i forhold til ungerne," siger han.

Han satser dog ikke umiddelbart på en større karriere i fagforeningen. Ikke endnu i hvert fald. For det er stadig arbejdet med børnene, der tæller.

"Arbejdet som tillidsmand er spændende, men jeg kan ikke undvære arbejdet med ungerne. Det giver mig stadig nogle pædagogiske kicks, som jeg ikke vil lægge fra mig. Men måske om ti-tyve år."

Jesper Andersen lægger ikke skjul på, at han mener, alle unge pædagoger bør melde sig ind i fagforeningen. Og lige nu har han et godt argument for, hvorfor man skal melde sig ind: Kommunalreformen.

"Med de kommende kommunesammenlægninger ved man jo ikke, om institutioner eller klubber bliver nedlagt eller slået sammen, så lige nu er det især vigtigt, at man har sin fagforening i ryggen og står sammen om de udfordringer, der kommer," siger han.





Jesper Rasmussen, 29 år, pædagogstuderende på Slagelse Pædagogseminarium

Har du tænk dig at melde dig ind i fagforeningen, når du er færdiguddannet?

"Jeg er lige nu medlem af Dansk Metal, fordi jeg har en uddannelse som maskinarbejder. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at melde mig ind i BUPL eller SL, når jeg er færdig som pædagog og helt sikkert både a-kasse og fagforening. Hvis man kommer ud for noget på jobbet, som kræver støtte fra andre end kollegaerne, så er det jo vigtigt med fagforeningen. Det ved jeg, fordi jeg under en anden uddannelse fik brug for fagforeningens hjælp."





Iman Hayani, 21 år, pædagogstuderende på Slagelse Pædagogseminarium

Har du tænk dig at melde dig ind i fagforeningen, når du er færdiguddannet?

"Ja, det der kan gavne mig bedst muligt, det gør jeg selvfølgelig. Jeg ved ikke, om det bliver BUPL eller SL, jeg vælger det, der passer til det job, jeg får. Men jeg synes, det er vigtigt med en fagforening, som står bag en, både i praktikken og når man får job, så jeg melder mig både ind i a-kasse og fagforening."







Karina Nielsen, 31 år, pædagogstuderende på Slagelse Pædagogseminarium

Har du tænk dig at melde dig ind i fagforeningen, når du er færdiguddannet?

"Jeg er allerede medlem af BUPL og har været i FOA før. Jeg har været medlem af en fagforening, siden jeg var 18 år, og så har jeg bare holdt ved. Jeg har arbejdet som social- og sundhedshjælper, og der fik jeg en arbejdsskade og erfarede, at det er vigtigt at være med i en fagforening. Jeg bliver ved med at være medlem. Det er dumt andet, synes jeg."





Lone Stahlhut, 30 år, pædagogstuderende på Hillerød Pædagogseminarium

Har du tænk dig at melde dig ind i fagforeningen, når du er færdiguddannet?

"Ja enten BUPL eller SL, men jeg melder mig sandsynligvis kun ind i a-kassen, fordi jeg ikke rigtig går ind for fagforeninger, men jeg vil gerne have dagpenge. Det kan jo være, jeg får brug for noget en dag, men så vil jeg hellere melde mig ind der."





Sofia Kinana, 25 år, pædagogstuderende på Hillerød Pædagogseminarium

Har du tænk dig at melde dig ind i fagforeningen, når du er færdiguddannet?

"Jeg skal være medlem af fagforeningen, men jeg tror, det bliver SL, fordi jeg satser på specialområdet. Jeg melder mig ind i både a-kasse og fagforening. Jeg er jo gammel tillidsmand i PMF. Hvis man har problemer, så er det vigtigt, at der er nogle, der repræsenterer en."



Louise Jensen, 23 år, pædagostuderende på Hillerød Pædagogseminarium

Har du tænk dig at melde dig ind i fagforeningen, når du er færdiguddannet?

"Jeg ved det ikke, fordi jeg ved ikke så meget om, hvad jeg får ud af det, og så kommer det an på, om man får fast job. Jeg har ikke noget forhold til fagforeningen som sådan, og jeg kunne godt forestille mig at nøjes med a-kassen på grund af økonomien. Det ville hjælpe, hvis jeg mere klart vidste, hvad jeg fik ud af det. Jeg har ikke noget billede af, hvad SL og BUPL er, og jeg har ikke oplevet BUPL herude på studiet. Men Børn&Unge er meget interessant."





Ungdommen skal redde 3F

Det er ikke kun i BUPL, man oplever problemer med at engagere den yngre generation. De unges voksende skepsis er en fælles udfordring for fagbevægelsen i Danmark, og det mærker man også i landets største fagforening, Fagligt Fælles Forbund (3F).

I det første halvår af 2005 har godt 8000 medlemmer sagt farvel og tak til 3F. Nye tal fra hovedbestyrelsen i 3F viser, at forbundet kan nå op på et medlemstab på 15.000 i 2005, hvis udviklingen fortsætter. Det svarer til et tab på fire procent af medlemmerne på et år.

3F opstod som en fusion mellem Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), og den fusion har trukket ressourcerne i lokalafdelingerne væk fra blandt andet det opsøgende arbejde med at organisere yngre potentielle medlemmer, siger næstformand i 3F Jane Korczak.

"At få organisationen på plads har trukket flere tænder ud, end vi havde regnet med. Og det er gået ud over det opsøgende arbejde og kontakten til arbejdspladsen. Vi er først nu ved at være der, hvor vi kan bruge kræfterne på det, vi lovede hinanden, da vi lavede det nye forbund, nemlig at komme rundt og snakke med medlemmerne og med potentielle medlemsgrupper," siger hun.

Den nye 65-års pensionsalder får mange til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og på den front mister 3F omkring 500 medlemmer om måneden. Derfor skal man også til at satse kraftigt på den yngre generation, som holder ved lidt længere, påpeger Jane Korczak.

"Vi skal have kigget vores ungdomsarbejde efter og komme ud på de tekniske skoler og tale med de unge," siger hun.

Hun mener ikke, det er sværere nu, end det altid har været, at få fat på de unge, men fagforeningen er omvendt blevet mere opmærksom på, at det er de unge, som er fremtidssikringen.

Det manglende opsøgende arbejde er dog ikke eneste forhindring for at vinde de unges gunst. Også prisen spiller ind, indrømmer Jane Korczak.

"Det er en offentlig hemmelighed, at der i forhold til valg af a-kasse, fagforening og efterlønsbidrag bliver kigget på prisniveauet. Det hører vi jo også fra vores tillidsrepræsentanter," siger hun.