Unge og alkohol; Druk, strip og narko foran klubben

Det er torsdag den 10. august. Selv om julis tropesommer er afløst af august og alt for tidligt efterårsvejr, sidder der alligevel otte unge og hygger sig ved bordene under halvtaget lige ud for indgangen til Fritidscentret Munkegården, en fritids- og ungdomsklub i Store Heddinge på Stevns. Klokken er blevet 23.15, og en af drengene hælder vodka og juice op i det lille hvide plasticbæger. Der er en lillebitte fest i gang.

Der er bare et problem, mener John Dalsgaard Jensen, der har været leder af Munkegården i fem år:

"De her børn er 12-13 år," siger han.

Den hyggelige scene er fanget af klubbens overvågningskamera, som sidder lige over indgangen. Og børnene har været fuldt vidende om kameraets tilstedeværelse. Et stort skilt fortæller nemlig, at hele institutionen er videoovervåget.

John Dalsgaard Jensen besluttede sig at investere 30.000 kroner i overvågningsudstyret, da klubben efter en brand boede i barakker. Her var der på et halvt år seks indbrud.

"Vi var så trætte af de indbrud. Jeg havde ikke forestilling om at bruge den her video-overvågning til andet end at forhindre indbrud og hærværk. Det er stadig formålet. Men jeg ser bare de her billeder af, hvad der foregår," fortæller John Dalsgaard Jensen, 47 år gammel og uddannet klubpædagog.

Og der foregår sandelig meget, når klubben er lukket. Kameraet har blandt andet fanget en 11-årig, der sidder og drikker øl med gutterne.

"Jeg har snakket med ham efterfølgende, og "far blev også lidt sur," fortalte han. Men storebror siger, at det er i orden. Det bliver sådan, at faren kalder ham hjem," fortæller John Dalsgaard Jensen og tilføjer, at det er en familie, som der er en sag på.

"Men det ændrer stadig ikke på fakta, at drengen er 11 år, og det er det, der får mig til at reagere nu," siger lederen, der har 145 børn gående i fritidsklubben og 75 i ungdomsklubben.



Narko. Kameraet har også fanget en hyggelig søndag eftermiddag, hvor nogle af de store drenge spiller fodbold. En af dem bliver lidt træt og trænger til noget styrkende, så han går ind til bordene og sniffer en bane, sandsynligvis med amfetamin eller kokain.

"Gutten, der står ved siden af, kommer hen og siger til ham: "Du er godt klar over videokameraet?" Han vinker bare til videoen, han er fuldstændig ligeglad," fortæller John Dalsgaard Jensen, der har anmeldt misbruget til politiet, som i øvrigt ikke vil forfølge sagen, da der ikke er nok beviser.

"Generelt foregår narko-misbrug ikke her. Ham, der sidder og gør det, det er en hardcore gut, han har flere domme. Jeg kender ham udmærket," siger John Dalsgaard Jensen.



Strip. En anden aften er der godt gang i den. Omkring 30 unge er forsamlet. De ældste er op til 20 år og er kommet i bil til klubben. Bilerne har stereoanlæg, så der også er musik til festen.

Der er nogle af pigerne, der begynder at danse, og pludselig udvikler det sig i en lidt mere æggende retning. To 15-årige piger smider nemlig bluserne.

"De danser mere og mere erotisk, sådan noget med at gå i bro bagover, og så strutter tingene lidt mere hist og pist. Men pigerne går ikke længere end dertil. BH'en ryger ikke," siger John Dalsgaard Jensen, der efterfølgende har snakket med nogle af de tilstedeværende den aften.

"Rent faktisk får jeg at vide, er der nogen, der beder dem om at tage tøj på. Men der er mindst lige så mange, der ikke gør," fortæller John Dalsgaard Jensen, der har set de to piger drikke tidligere på aftenen. Og han er ikke så lun på en cocktail af alkohol og afklædte teenagepiger.

"Når en 15-årig står og smider tøjet på den måde og danser på den måde, så kan det meget nemt opfattes som en invitation. Jeg kan være lige så stolt over de 18-20-årige, der holder fingrene væk," siger John Dalsgaard Jensen og påpeger, at 80 procent af de piger, der har seksuel debut, før de er 15 år, er under indflydelse af en eller anden form for stimulanser, og de fortryder det bagefter.

"Jeg ved også, at de her piger ved, at kameraet er der. Men jeg har så en fornemmelse af, at de tror, at man ikke kan se dem, når de først er gået ud på pladsen," siger John Dalsgaard Jensen.



Slagsmål. Men det er langt fra kun mindreårige og belastede unge, der søger ned til klubben efter lukketid.

"Der er også billeder, hvor jeg kan se, der er en flok fra familier, hvor tingene bare fungerer. De har arbejde, går til sport, og de sidder simpelthen bare og hygger sig."

Men selv der kan det gå galt. John peger på et af billerne på computerskærmen:

"Ham her møder jeg morgenen efter. Han er ekspedient i det lokale supermarked. Så siger han: "Der var godt nok gang i den i Munkegården i går. Og en gut går amok, men da jeg gik, var de ved at rydde op"," fortæller John Dalsgaard Jensen.

John peger igen på skærmen og viser et billede, hvor to unge knægte er oppe og toppes.

Slagsmålet bliver stoppet, men den ene af ungersvendene er stadig så rasende, at han går om på den anden side af klubben og smadrer ruden ind til systuen.

Dagen efter ringer John Dalsgaard Jensen til synderen, som han udmærket kender. Drengen kan ikke huske episoden, fordi han har drukket for meget. Men bevisbyrden fra overvågningskameraet er så overvældende, at drengen indgår en aftale om at erstatte det ødelagte.

"Og så er den potte ude af verden," fastslår John Dalsgaard Jensen, "men det bekymrer mig da, at han er så stegt, at han ikke kan huske, hvad han har foretaget sig. Og han er 16 år. Og jeg ved, at det ikke er første gang. At man som 16-årig drikker hjernen så meget ud, at man ikke kan huske noget. At man gør det gang på gang, og forældrene ved det."

Men det er jo ikke unormalt, vel?

"Nej, det er det nok ikke. Det er lidt uhyggeligt. Og hvis man lader det være sådan, at man i en yngre og yngre alder bare gør det, så kan man også gøre det som 13-årig. Et eller andet sted er det sejt."



Tryghed. Sommeren har været præget af mange fester uden for klubbens åbningstid, og til sidst bliver pædagogerne irriterede over, at de roligt kan regne med at sætte tid af til at feje glasskår op, når de møder på arbejde.

"Nogle af mine medarbejdere ville foretrække et pigtrådshegn med stød i rundt om området, fordi de er så trætte af det. Jeg ser den anden vinkel af det: Det her er tryghed. De kan faktisk godt lide at være her. Med et pigtrådshegn står de bare udenfor og kaster flaskerne ind. Man er nødt til at løse det, og det er med dialogen," siger John Dalsgaard Jensen.

Han påpeger, at de unge er helt bevidste om, at et kamera filmer dem.

"Det er et valg, man har foretaget, at man vælger at blive her udenfor, fordi man netop ved, at der er videoovervågning. De vil gerne have den tryghed, at der er nogle voksne, der ser det, hvis der er noget, der kokser på et eller andet tidspunkt."

Og derfra er der ikke langt til følgeslutningen:

"Hvis der er tryghed ved kameraet, så skulle man måske have en eller anden tættere på kameraet. Eller være fysisk tilstede - og se, hvad det er der foregår," siger John Dalsgaard Jensen og tilføjer, at så ville det måske blive endnu hyggeligere at sidde under halvtaget og drikke bajere, og samtidig kunne man fjerne ulovligheder som blandt andet narkotika.

"Voksen tilstedeværelse er et kæmpe ønske for mange af dem. Der er jo ikke nogen af dem, der sidder herude foran kameraet, der vil være bange for voksne. Og jeg bliver ikke skræmt af 16-17 årige, der drikker bajere. Det er en sag mellem dem og deres forældre. Og jeg er sikker på, at de 12-14 årige, der sidder og drikker øl, vodka eller ice, ikke ville føle sig så godt tilpas med en voksen tilstedeværelse, hvis de sad og gjorde de ting," konstaterer John Dalsgaard Jensen.

"Så får vi den formalisering, at vi som voksne må acceptere at sidde og se en 16-årig, der drikker for meget, og leve med det, for at kunne hjælpe en 13-årig, der slet ikke skal drikke. Kunne det blive en aftale, så ville det være super. For det er det, det handler om: Der er ingen grund til, at de lærer at drikke i den alder," siger John Dalsgaard Jensen og understreger, at politikerne har klargjort, hvad de synes ved at sætte grænsen for køb af alkohol ved 16 år.

"Så de har deres ryg fri for en gang skyld. Men her er det måske forældrene, der sætter en lavere grænse. Så må de også stå til ansvar for det. Mit budskab er helt klart: De her børn er for unge, og det er dig som forælder, der har lov til at gøre noget ved det," fastslår John Dalsgaard Jensen, der ikke har tænkt sig at lave om på klubbens tilgængelighed udenfor åbningstiden.

"Det er forældrenes problem, at de sidder her. Det er ikke mit."



Nedskæringer. Men klubben har et andet problem, som ikke vil gøre det lettere at få taget hånd om de unges fest foran klubben. Stevns Kommune er med i en kommunesammenlægning, og i Ny Stevns Kommune er der åbenbart ikke råd til at køre Fritidscentret Munkegården videre som hidtil.

"Man vil nedlægge os som en social klub efter serviceloven og flytte os. Jeg kan selv vælge, om det skal være folkeskoleloven eller folkeoplysningsloven. Så jeg ligger i nogle forhandlinger med kommunerne. Når jeg så ser de her ting, hvordan verden ser ud i virkeligheden, og jeg så hører politikernes forestilling om, hvordan verden er ... " sukker John Dalsgaard Jensen og opgiver at fuldføre sætningen.

"Når man nu har den gode økonomi i samfundet, så tag dog og invester nogle af pengene i at spare penge i fremtiden. For jeg tror på, at hvis man smider nogle millioner kroner efter det her nu, så sparer man milliarder af kroner på fængselsvæsenet og anbringelser af børn lige om lidt," siger John Dalsgaard Jensen, der dog er helt på det rene med, at det forebyggende arbejde ikke er så let at dokumentere.

"Vi har det sædvanlige problem med, at de ting kan man ikke bevise. Jeg behøver kun at tælle, hver gang jeg har fået en ung til at lade være med at drikke en flaske sprut mere. Det er nok for mig."



Gråzonen. Klubben kan se frem til, at normeringen bliver forringet fra 17,8 børn per fuldtidsstilling til 23,3 børn, og samtidig vil kommunen ændre i normeringen, så det kun er 60 procent af timerne, der er pædagogtimer. Lige nu har Munkegården 100 procent pædagoger ansat. Samtidig vil kontingentet stige. Lige nu koster det kun 350 kroner om måneden for en plads i fritidsklubben.

"Så jeg vil miste nogle, ikke de svageste, for de vil have økonomisk eller social friplads, men dem, der ligger lige over, som vi helst skal holde fast i, dem kunne jeg gå hen og miste," siger John Dalsgaard Jensen og fremhæver, at klubben har et godt tag på børnene i gråzonen.

"Vi har et godt ry her i Munkegården for at vaske alle de grå hvide. Vi får både piger og drenge heroppe, hvor SFO'erne siger: "Nu får I sgu hænderne fulde." Og når vi har haft dem her 14 dage, så kan du ikke se, hvem der er hvide, og hvem der er grå," mener John Dalsgaard Jensen.

Han fremhæver klubbens letforståelige konsekvenspædagogik som en årsag til, at langt de fleste børn trives i klubben:

"Vi har en regel, en dobbeltregel: Vi taler ordentligt til hinanden, og vi mobber ikke hinanden. Og det har de hørt 100 gange igennem deres første skoleår, men her sker der bare det, at de siger "brilleabe" en gang, så står der en voksen hen over nakken på dem, og siger "hvem var det, du snakkede til"..."

Han håber, at politikerne kan tales til fornuft, for hvis klubberne bliver reduceret til pasning, så er han overbevist om, at værdien af det forebyggende arbejde kan dokumenteres.

"Hvis man ikke vil gøre noget som helst, så tror jeg, at vi får beviserne frem. I løbet af 10 år har vi så meget ballade, at det virkelig kan ses. Så kan vi dokumentere det. Men det bliver ligesom hypokonderens gravsten: Jeg sagde jo, jeg fejlede noget," griner John Dalsgaard Jensen.



Ikke en nyhed. Da John Dalsgaard Jensen for et par uger siden havde fået nok af at se børn drikke foran klubben, kontaktede han den lokale avis, som bestemt syntes, at John havde det, der i journalistsproget hedder "en god historie". Siden har klubben været i andre medier, og John var slet ikke forberedt på al den opmærksomhed fra medierne og de lokale beboere i Store Heddinge.

"Jeg troede, folk vidste det, så det har overrasket mig meget. Tænk, hvis det havde været en nyhed. Men jeg må aflæse det sådan, at man ikke tror på, hvad vi pædagoger går og siger. Man tror ikke på, at børn i den alder går og drikker. Nu har jeg billeder af det og kan fortælle, hvem det er," siger John Dalsgaard Jensen, der understreger, at hans klub langt fra er et særtilfælde.

"Jeg tror, at man ville få de samme billeder at se ved andre klubber, hvis man satte kamera op."