Unge og alkohol; De afholdende er barnlige

Alkohol er den centrale markør for modenhed. De teenagere, der fortæller, at de har det højeste alkoholforbrug, bliver af de andre unge betragtet som de mest prestigefyldte at være sammen med. Samtidig bliver de teenagere, der kun har begrænsede erfaringer med sprut, betragtet som barnlige og uinteressante, påpeger bogen "Unge, fester og alkohol", der er skrevet af Peter Gundelach og Margaretha Järvinen, begge professorer ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Bogen, der netop er udkommet, sætter fokus på den fremherskende druk- og festkultur, som ifølge forfatterne er vokset frem blandt de unge i løbet af 1990'erne. Bogen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 tilfældigt udvalgte 15-årige unge og deres forældre. Derudover indgår fokusgruppeinterviews til at belyse de unges fælles holdning til druk.

De danske unge sidder stadig tungt på rekorden som de mest drikfældige af alle unge i Europa. Og samtidig drikker de danske unge også mere målbevist efter at blive fulde. Således har 36 procent af de 15-16 årige været fulde mere end 20 gange, og 26 procent har været fulde mindst tre gange i løbet af den seneste måned, hvilket er "suveræn" europarekord, viser tal fra ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) ifølge bogen.

Når alkohol er så udbredt, er det ikke let at reducere forbruget. Der er ingen blandt de jævnaldrende, der forsøger at bremse det, fremgår det af bogen: "... det er de drikkende og festende teenagere, der viser den form for social identitet, som er mest legitim i en dansk teenagekontekst."



Sex og maskulinitet. Men der er stor forskel på, hvordan og hvorfor de to køn drikker, når de er 14-16 år. Pigerne er begyndt at orientere sig mod de ældre drenge og det deraf følgende spil mellem de to køn. Som det hedder i bogen: "Ved at drikke signalerer pigerne, at de giver slip på deres selvkontrol og derigennem gør sig mere tilgængelige for seksuelt-romantiske relationer". Og når piger nu er begyndt at drikke på næsten samme niveau som drengene, skyldes det blandt andet, at de som 15-årige deltager i større fester med ældre drenge, og der er der pres på dem for at drikke for ikke at virke for barnlige til at indgå i det romantiske spil. Men pigerne skal passe på, at de ikke kommer til at drikke for meget. For gør de det, "risikerer de at fremstå som billige, fordi alkohol (...) er knyttet til, at "man er til noget"," fremhæver bogen.

Drengene derimod kan næsten ikke få for meget sprut. Da de har svært ved at være attraktive for de jævnaldrende piger, der allerede har kastet deres slørede blikke på de ældre drenge, vælger de 14-16 årige drenge ofte en anden løsning for at vise, hvor meget mand, de er: "Deres risikobetonede måde at drikke på, hvor de ofte overskrider grænser, kommer til skade eller brækker sig, er derfor en måde at markere deres maskulinitet på . (...) Drengene anvender ofte en strategi med at drikke i rene drengegrupper, blandt andet fordi de har sværere ved at få adgang til de kønsblandede fester og har sværere ved at opnå at blive seksualiseret af de jævnaldrende piger," konkluderer Peter Gundelach og Margaretha Järvinen.



Forældrene. Undersøgelsen viser, at blandt de adspurgte børn fik 66 procent deres alkoholdebut som 13-14-årige, 20 procent debuterede tidligere, og kun 15 procent drak deres første genstand som 15-16-årige. Men der er en sammenhæng mellem forældrenes regler for alkohol og børnenes forbrug. Teenagere, der har relativt strenge regler for, hvornår de skal komme hjem, og hvor meget de må drikke, har ikke så mange erfaringer med at drikke for meget, som dem med lempeligere regler. "Det er således en myte, at forældrene ikke kan påvirke deres børns alkoholforbrug gennem regler," fastslår bogen.

Men det vil børnene nok ikke kunne lide: Børnene selv tager meget klar afstand til forældrestyring på alkoholområdet. Hvis forældrene lader de unge drikke, som de selv vil, opfatter de det som et tegn på, at forældrene stoler på og respekterer deres børn, viser undersøgelsen. o



Unge, fester og alkohol, redigeret af Peter Gundelach og Margaretha Järvinen, Akademisk Forlag, 200 sider, 199,00 kroner.