Unge i BUPL; BUPL bejler til de unge

Hvis fagbevægelsen skal sikre fornyelse og levedygtighed, er det nødvendigt at bejle til de yngre medlemmers engagement. Det har man erkendt i BUPL, hvor man nu søsætter et nyt projekt for at få de unge selv til at komme med et bud på, hvordan fagforeningsarbejdet bliver mere attraktivt.

En gruppe unge tillidsrepræsentanter og yngre medlemmer får nu 300.000 kroner at lege med. De skal samle ideer og visioner for at engagere andre unge og gøre hvervet som tillidsrepræsentant mere attraktivt. Projektleder David Meinke, som er konsulent i BUPL, har sat de overordnede rammer for projektet, men ideerne skal de unge selv komme med.

"Rammerne er frie, og vi vil ikke påvirke dem fra starten. Vi skal selvfølgelig sikre, at pengene bliver brugt til noget relevant, men vi ved ikke, hvilket produkt, der kommer ud af det. Formålet er at sætte fokus på unge og fagforeningen," siger han.

Initiativet til projektet kommer i kølvandet på flere års lav søgning til pædagoguddannelsen, færre nyuddannede, som både er medlem af a-kassen og fagforeningen (A-medlemmer) og et stigende pres på pædagogers løn- og ansættelsesvilkår.

I 2000 var seks procent af de nyuddannede pædagoger kun medlem af a-kassen og havde dermed fravalgt fagforeningen. Det tal er i 2005 steget til ca. 20 procent. Hver femte nyuddannede pædagog fravælger altså fagforeningen.

"Hvis man ikke mener, BUPL har noget at byde på, så nøjes man med at melde sig ind i a-kassen," siger David Meinke.

Det skal der gøres noget ved, mener han og understreger, at selvom det samlede medlemstal ikke er faretruende nedadgående, nytter det ikke at vente, til krisen sætter ind, når en stor portion ældre pædagoger går på pension, og en alt for lille gruppe yngre medlemmer skal løfte arven.



For sent ude. For at fastholde de unges engagement må BUPL gribe i egen barm, erkender faglig sekretær i Forretningsudvalget Birgitte Conradsen, som sidder med det politiske ansvar. I BUPL har en høj organisationsprocent været en selvfølge, og derfor har det ikke været til diskussion, hvorvidt pædagogerne meldte sig ind, mener hun.

"Pædagogmedhjælperne oplevede problemet langt tidligere end os. Vi tænkte i de lokale fagforeninger, at det er jo ikke vores problem, men nogle af de pædagogmedhjælpere er jo pædagoger i dag, og vi skulle have reageret allerede dengang," siger hun og understreger, at det begynder i institutionen.

"BUPL har ikke haft fokus på lederen og tillidsrepræsentanten i den enkelte institution og deres ansvar i forhold til, at kollegaerne er organiserede."

Samtidig kæmper BUPL med et blakket ry fra 2004, hvor sagen om de gyldne håndtryk rullede. Birgitte Conradsen mener ikke, det har skadet fagforeningen fatalt, men erkender, at det ikke har gavnet BUPL's image. Et image som også trænger til at blive støvet af, mener hun.

"For mange er fagbevægelsen et canvasnet med fem bajere og så gamle mænd og kvinder. Det er ikke særlig sexet, og det image lider vi også under," siger hun.

Og BUPL har brug for de unge til at tænke anderledes, mener Birgitte Conradsen, som fastholder, at første skridt på vejen er at blive mere synlige og få de unge til at se vigtigheden af at have fagforeningen i ryggen.

"Og så skal man være medlem, fordi man synes, det er fedt, at der er nogle, der blander sig i udviklingen af vores fag," siger hun.

Men det handler også om, at de unge har et dårligt kendskab til fagforeningen og dens rolle rent samfundsmæssigt, mener Birgitte Conradsen.

"Hvis BUPL kun kommer ud på seminarierne, når de unge er ved at være færdige og i sidste øjeblik prøver at forklare, hvorfor de skal melde sig ind, så er det ikke sikkert, de sætter kryds i begge kasserne," siger hun og hentyder til indmeldingsblanketternes afkrydsningskasser til henholdsvis a-kasse og fagforening.



For dyrt. Sætter pædagogen kun kryds ved både a-kassen, koster det 349,00 kroner om måneden. Et fuldt medlemskab med a-kasse, fagforening og efterlønsbidrag koster derimod 1156,00 kroner om måneden, altså 807,00 kroner mere. Det er for dyrt, mener mange unge, som ikke kan se behovet for fagforeningens støtte, når de endnu ikke har fået et job. De tænker mere på a-kassens støtte, hvis de ikke får arbejde. Utilfredsheden med løn- og ansættelsesvilkår er endnu et argument fra de unge for, at det ikke nytter alligevel, men BUPL har brug for, at flere melder sig ind og søger indflydelse frem for at blive væk i protest.

Det fortæller Monica Rosenville Petersen, som selv har prøvet kræfter med jobbet som tillidsrepræsentant. Hun blev færdiguddannet som pædagog allerede som 22-årig. I dag er hun 29 år og arbejder i den integrerede institution Børnehuset i Frederiksværk.

Monica Rosenville Petersen mener, at fællesskabsfølelsen står i skyggen af mere individuelle krav, og at fagforeningen derfor skal forny sin markedsføring. Hun ser en tendens til, at nutidens unge er mere egoistisk indstillede.

"Jeg tror, man er blevet mere fokuseret på, hvad man selv personligt kan få ud af at være medlem, end man var i 1970'erne og 80'erne, hvor der måske var en mere solidarisk tankegang," siger Monica Rosenville Petersen, som ikke forstår de unge, som fravælger fagforeningen.

"Jeg forstår slet ikke, at man tør lade være at være medlem, hvis man lige pludselig står i en fyringssituation eller en situation, hvor man har behov for råd og vejledning," siger hun.



Pædagoger på tv. De unges fagpolitiske bevidsthed og solidaritet er ikke, hvad den var i fagforeningernes storhedstid for 30 år siden. Monica Rosenville Petersen mener, at tiderne har ændret sig, og at BUPL må imødekomme den nye generations behov med et mere tidssvarende image.

Hun efterspørger et mere ungt ansigt udadtil, som de unge kan identificere sig med, og når hun tænder for nyhederne, vil hun gerne se en menig pædagog udtale sig.

"Når der står en og udtaler sig om en nyt lovforslag, er det vigtigt, at det er en, som har set med egne øjne, hvad en sparerunde gør ved børneinstitutionerne. Det behøver ikke være en leder eller en formand, der udtaler sig," siger hun og sammenligner fagforeningspolitikerne med lærerne på seminariet, som ikke har været ude i en institution i ti år, og så skal lære de studerende om børnepasning.

Med initiativet til en ung arbejdsgruppe har BUPL anerkendt problemet med for få aktive, yngre medlemmer.

"Jeg tror, vi kan få stor gavn af at få de unges bud på, hvad vi kan gøre anderledes i BUPL. Og så skal vi også være mere synlige på seminarierne i forhold til den samfundsmæssige debat og den pædagogiske dagsorden," siger Birgitte Conradsen.

Hun erkender, at man ikke bliver opdraget til fagforeningslivet på samme måde som tidligere og husker selv, hvordan kravet om at være organiseret fyldte mere i hendes første år som nyuddannet pædagog.

"Da jeg første gang søgte job som pædagog, var et af de første spørgsmål, om jeg var medlem, eller om jeg havde tænkt mig at blive medlem. Hvis man sagde nej til det, så fortsatte samtalen bare ikke. Sådan er det jo ikke i dag," siger hun.



Fagforenings-swahili. Til gengæld ønsker en stor del af dem, som er medlem, også at være fagligt aktive. En undersøgelse fra 2003 viser, at 40 procent af de unge medlemmer og studerende gerne vil være tillidsrepræsentanter. Men mange bliver skræmt væk af en fagforeningsstruktur, som er for indviklet og tung at brydes med. Det kan Monica Rosenville Petersen tale med om.

"Jeg tror, der er mange, som gerne vil være med i den politiske diskussion, men generalforsamlingerne er stadig meget tunge, og det kan være svært at komme til orde," siger hun.

Hun savner blandt andet flere af de rundbordsdiskussioner, som man efterhånden ser mere og mere på generalforsamlingerne rundt om i landet. Her kan alle deltage i diskussionen uden at skulle op på talerstolen.

"Og så ville det være godt med noget mere uddannelse som tillidsrepræsentant og nogle bedre rammer om jobbet, så du kan forlade din institution og tage til møder uden dårlig samvittighed," siger hun.

Monica Rosenville Petersen mener, at det vil skærpe de unges interesse, hvis tillidsrepræsentantjobbet kan ses som et led i ens karriere. Selvom man gør noget for fællesskabet, kan man jo også godt gøre noget for sin egen personlige udvikling, mener hun. Men igen er det ikke altid let at holde målet for øje, når man skal gennem fagforeningsbureaukratiet.

"Der er lang vej, hvis man gerne vil være med og have noget indflydelse. Det er en stejl bakke, man står ved foden af, når man står og gerne vil være tillidsrepræsentant i sin egen institution og gerne vil længere til tops i systemet," siger hun.

Hun så gerne, at man kunne være aktiv uden nødvendigvis at skulle være med i bestyrelser og skrive referater. En tanke Birgitte Conradsen ikke er afvisende over for.

"Man behøver måske ikke være med i hele det her apparat for at bidrage med noget i BUPL," siger hun.



Sådan får du indflydelse

BUPL vil gerne have flere yngre tillidsrepræsentanter. Derfor opstartes et landsdækkende projekt, hvor BUPL's medlemmer inviteres til at deltage og være med til at forme projektet i samarbejde med ligesindede. Vi vil gerne vide noget om, hvad der motiverer til at deltage aktivt i BUPL - og vi vil gerne føre idéerne ud i livet.

Der er frit slag i bolledejen og en pose penge til rådighed, så er du under 35 år, og har du lyst til at gå dybere ind i projektarbejdet, så send en mail med navn og adresse til David Meinke, BUPL (dme@bupl.dk) senest d. 1. oktober. Det første møde i projektgruppen er d. 13. oktober fra 10-16. Når du har tilmeldt dig, får du nærmere oplysninger om, hvor vi skal være.

Unge i BUPL i tal - hver femte nyuddannede pædagog fravælger fagforeningen



•Af de nyuddannede pædagoger vælger omkring 50 procent nogenlunde konstant BUPL, når de vælger a-kasse og/eller fagforening

•Mens antallet af nyuddannede pædagoger, som vælger BUPL er nogenlunde konstant er antallet af B-medlemmer, som kun vælger a-kassen, steget fra ca. 100 til 250 de sidste fem år eller fra ca. 6 til 20 procent

•Det samlede antal B-medlemmer fra 2000 til 2005 er steget fra 4,1 procent til 7,6 procent