Undervisningsassistenter: Pædagogen løb med jobbet

Børnene stimler sammen om Lone Møller

Jensen, da hun kommer ud i skolegården i spisefrikvarteret. En elev skal trøstes. En anden roses. Og en tredje har en meget laaaang historie, hun vil indvie Lone i.

"Kom herover og lad mig se på det," siger hun til en pige, der har slået sig.

41-årige Lone Møller Jensen (selv mor til tre) er en af de få uddannede pædagoger, som har fået job som undervisningsassistent.

Og efter at have prøvet kræfter med jobbet i en måned på Skarrild Skole i Kibæk vest for Herning, har hun svært ved at forstå de skoler og kommuner, som på forhånd udelukker pædagoger.

"Selvfølgelig kan en smed eller en politibetjent have kvalifikationer, der kan bruges i helt særlige tilfælde. Men overordnet burde vi som pædagoger kunne klare de udfordringer, der er i jobbet," siger hun.

Lone Møller Jensen kommer fra en stilling som souschef i en daginstitution i Herning. Hun var tiltrukket af arbejdstiderne på Skarrild Skole (knap så mange aftenmøder), men søgte også stillingen på grund af de nye, faglige udfordringer.

"Her kommer jeg til at arbejde med alle mulige typer børn i et tæt samarbejde med en anden faggruppe, lærerne. I starten var jeg ikke med i lærernes teammøder, men det har jeg bedt om at komme nu. Det tror jeg helt klart vil være en fordel fremover for begge parter," tilføjer Lone Møller Jensen.



Ingen faglig fnidder. Hun er blevet godt modtaget på lærerværelset. Der er ingen, som buher efter BUPL-medlemmet og ingen faglig fnidder i krogene, selvom nogle lærere hellere så, at det var lærere eller lærerstuderende, der fik jobbet som undervisningsassistenter.

"Er magt et for hårdt ord at bruge i den forbindelse? Men det er vel det, det handler om. Lærerne har jo deres domæne, som de gerne vil beskytte, og dér kan vi som pædagoger godt opfattes som en trussel," siger Lone Møller Jensen og fortsætter:

"Jeg betragter det personligt ikke som en konkurrencesituation. Som undervisningsassistent skal du netop ikke lave lærerarbejde. Du skal være en slags hjælpende hånd for læreren. Du skal tage dig af de meget urolige børn, hjælpe til med lektielæsning og i perioder koncentrere dig om de børn, som har en diagnose, for eksempel ADHD-børnene. Ja, man kan sige, at mit job er at tage de sårbare børn i hånden."

Hun har sin faglige stolthed, men accepterer, at hun i klasseværelset er 'underlagt' læreren.

"Man skal vel i et eller andet omfang være ydmyg over for læreren. Det er læreren, der står ved tavlen og selvfølgelig har hovedansvaret for undervisningen."

Én ting har overrasket hende en smule.

"Det er nok dét, at jeg i meget vid udstrækning selv skal definere mit job - og mine arbejdsområder. Jeg føler, at jeg svæver lidt. Men sådan vil det sikkert altid være i et helt nyt job som dette," siger Lone Møller Jensen.

Lone Møller Jensen arbejder på fuldtid på Skarrild Skole, 30 timer som undervisningsassistent og de sidste syv timer som almindelig pædagog i fritidsordningen.

Ifølge skoleinspektør Gunnar Gasbjerg er det en stor fordel.

"Hun bliver på den måde en slags forbindelsesofficer mellem skolen og fritidsordningen," fortæller han.





Hyggeonkler, nej tak!



Jeg ønsker faglighed, ikke en hyggeonkel, siger inspektør Esther Haubjerg Jørgensen fra Hodsager Skole i Herning Kommune. Hun ansatte en pædagog som undervisningsassistent.



Det er ikke på alle skoler, at pædagogerne boykottes som undervisningsassistenter. Nogle skoleinspektører er slet ikke i tvivl om, at pædagogerne er de bedste til at løse opgaven.

"Jeg skrev ikke specifikt i stillingsopslaget, at ansøgeren skulle være pædagog. Men det var helt klart en pædagog, vi gik efter," siger inspektør Esther Haubjerg Jørgensen, Hodsager Skole i Herning Kommune.

19 søgte stillingen, heraf fem pædagoger. Og alle fem kom til samtale.

"Mit ønske var at få en velkvalificeret person, der ville være i stand til at løse de særlige opgaver, vi har. Jeg ønskede faglighed, ikke en hyggeonkel," forklarer Esther Haubjerg Jørgensen, som ikke er i tvivl om, hvorfor man andre steder ikke vil have pædagoger.

"Det er et spørgsmål om økonomi. Det er selvfølgelig billigere at ansætte en, der ikke har en pædagoguddannelse" siger hun.

Skarrild Skole i Kibæk har også ansat en pædagog som undervisningsassistent. Her forklarer skoleinspektør Gunnar Gasbjerg, at midlerne fra Undervisningsministeriets forsøgspulje har givet ham mulighed for at ansætte en pædagog.

"En pædagog skal have omkring 26.000 kroner om måneden, mens man kan nøjes med at betale en ufaglært 18.000-20.000 kroner om måneden. Den forskel er selvklart med til at bestemme mange skolers valg," siger Gunnar Gasbjerg og tilføjer:

"Nogle skoler vil have en mekaniker, men jeg har hele tiden haft den tanke, at det burde være en pædagog."



Pædagoger mere fleksible. Skoleinspektørerne fortæller, at der har været faglige diskussioner på lærerværelserne inden ansættelsen af pædagogen.

"Man kan vel sige, at der foregår en kamp mellem BUPL og Danmarks Lærerforening i den her sag. Nogle lærere mener, at undervisningsassistenten burde være en lærer eller en lærerstuderende. Men jeg har hele tiden ment, at det bedste ville være en pædagog, også fordi pædagogen er langt mere fleksibel," siger Esther Haubjerg Jørgensen og forklarer på hvilken måde:

"Pædagogen er i stand til at arbejde i flere team på én gang, skifte fra klasse til klasse og løse akut opståede opgaver. Når vi taler lærere, skal tingene være langt mere aftalt og på plads på forhånd."