Undervisningsassistenter: Adgang forbudt for pædagoger

Pædagoger over hele landet har søgt de nye attraktive job som undervisningsassistenter i den danske folkeskole.

Men mange har fået et nej - netop fordi de er pædagoger.

I stedet har flere kommuner valgt at ansætte ufaglært arbejdskraft eller folk med helt andre kompetencer end pædagogiske, for eksempel håndværkere, servicearbejdere eller sundhedspersonale.

Indtil videre er der ansat undervisningsassistenter på 75 skoler rundt omkring i landet. Det er sket som led i en etårig forsøgsordning, hvor Undervisningsministeriet har afsat 10 millioner kroner til formålet.

Bliver ordningen en succes, og kan kommunerne i fremtiden selv finde pengene på budgetterne til at videreføre ordningerne, kan det udløse hundredvis af nye job som undervisningsassistenter på skolerne.

Med de statslige penge følger ikke et krav om, hvilken uddannelse undervisningsassistenterne skal have. Kommunerne kan frit vælge at holde pædagoger helt ude af jobbene, som det for eksempel er sket i to jyske kommuner og en fynsk, som Børn&Unge har talt med.

Et af de steder er Skive Kommune. Her søgte man i sommer seks undervisningsassistenter og fik 173 ansøgninger. Der var en del pædagoger i ansøgningsfeltet, men de søgte forgæves.

Årsagen var enkel: Lønnen.

"Ja, vi må erkende, at vi naturligvis kigger på økonomien i det her," siger formand for Skive Kommunes Børne- og Familieudvalg, socialdemokraten Peder Christensen.

"Vi er ikke principielt modstandere af pædagoger som undervisningsassistenter, men vi har altså kun en vis sum penge til rådighed. Og vi taler jo ikke om undervisning, men om en person, der indgår i en slags voksenrolle på skolen, og det kan de fleste jo klare."

Peder Christensen fortæller begejstret, at der er en murer mellem de seks nyansatte.

"Han har taget alle med storm. Han har nogle kanon kompetencer fra sin fritid, hvor han har arbejdet meget med spejdere," forklarer udvalgsformanden.



De tog en gartner. På Fyn blev skolelederne også begravet i ansøgninger, da de søgte efter hjælpende hænder i klasseværelset.

På Hunderup Skolen i Odense kom der 163 ansøgninger til to opslåede stillinger. Skolens souschef Tom Bager var med til at ansætte en gartner og en tidligere sekretær.

"I ansøgerfeltet var der også seks pædagoger, men det var altså ikke dem, som vi vurderede til at være de bedst egnede. Det har selvfølgelig også noget med økonomi at gøre. Når undervisningsassistenter er organiseret som pædagogmedhjælpere, så er det selvfølgelig billigere arbejdskraft. Desuden ligger vores beskrivelse af jobbet på det praktiske," forklarer Tom Bager.

At jobbene er populære i mange faggrupper, understreges blandt andet af, at der blandt de 163 ansøgere til jobbene på Hunderup Skolen også var 22 lærere og to psykologer.

"Vi valgte faktisk at kalde en af lærerne ind til samtale, men endte med at måtte forklare hende, at det ikke var en discountlærer, vi var interesseret i. Jobbet som undervisningsassistent er noget helt andet end jobbet som lærer," understreger Tom Bager.





Ikke noget for dem. Da Undervisningsministeriet lancerede projektet om tilskud til undervisningsassistenter, kom der ansøgninger fra i alt 115 skoler, som gerne ville have del i forsøgspuljen på de 10 millioner kroner.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) udtalte ved den lejlighed, at han glædede sig over den store interesse for at afprøve nyt i folkeskolen og håbede på, at kommunerne med tiden ville gøre ordningerne permanente.

Viborg Kommune søgte og fik tildelt penge til at og kunne ansætte seks undervisningsassistenter fra skolestart i august, og ansøgningerne væltede ind: 522 søgte stillingerne.

Gemt i bunkerne var der også en del ansøgninger fra pædagoger, men de søgte forgæves.

"Vi har forklaret de pædagoger, som søger stillingerne, at det ikke er noget for dem. I vores øjne skal undervisningsassistenterne bruges som en slags pædagogmedhjælpere, altså til at løse mere praktisk betonede opgaver og lidt lettere omsorgsopgaver," forklarer Karen Margrethe Eriksen, der er afdelingsleder for skoleområdet i Viborg Kommune.



De begår en stor fejl. Hos BUPL MidtVestjylland protesterede man over Viborg Kommunes holdning.

"Kommunerne gør udelukkende det her for at spare penge," siger næstformand og faglig sekretær Per Hesselberg.

Han er utilfreds med, at de lokale fagforeningsrepræsentanter ikke blev hørt, da de indledende drøftelser i sin tid begyndte om de nye job på kommunens skoler.

"Kommunen nedsatte faktisk en arbejdsgruppe, som diskuterede det her. Men her var der sjovt nok ikke plads til os. Og det forstår vi ærligt talt ikke," bemærker Per Hesselberg.

Han håber, at det vil blive klart for kommunerne, at de begår en stor fejl ved at udelukke pædagoger.

"Helt ærligt: Der kan da slet ikke være tvivl om, at det her er pædagogarbejde," siger han.