Ulykker; 5000 børn unødigt på skadestuen

Daginstitutioner kører mange børn på skadestuen med småskader, som pædagogerne eller forældrene kunne have klaret. De unødvendige skadestuebesøg forskrækker barnet og belaster daginstitution og skadestue

Hvert år ender over 12.000 børn på skadestuen efter større eller mindre ulykker i børnehaven eller vuggestuen.

Men op til 40 procent - eller op mod 5.000 af børnene, der har fået småskader, burde sandsynligvis ikke have været på den utrygge tur til sygehuset. Det skønner Statens Institut for Folkesundhed med baggrund i tal fra Ulykkesregistret.

"Hudafskrabninger skal være meget store, før det er nødvendigt at tage på skadestuen, og mange sår og blå mærker kunne sikkert udmærket klares af pædagogerne i daginstitutionen," siger seniorforsker Bjarne Laursen.

Han understreger, at der meget sjældent sker dødsulykker i daginstitutioner.

"Kun to procent af alle danske dødsulykker sker blandt børn i daginstitutioner, og alvorlige skader er heldigvis meget sjældne. Men børn i daginstitutioner tegner sig alligevel for rigtig mange skadestuebesøg," siger Bjarne Laursen.

Tallene viser, at 4.900 børn med åbne sår ender på skadestuen efter at have slået sig i daginstitutionen, mens blå mærker og kvæstelser resulterer i cirka 3.100 ture til skadestuerne.

Knap 700 børn med hudafskrabninger bliver behandlet af skadestuernes hvidkitlede voksne, mens 600 daginstitutionsbørn viser sig helt uskadte, når skadestuernes ansatte undersøger dem.



300 perler i barnenæser. Et klart eksempel på unødige besøg finder Bjarne Laursen i de næsten 300 børn, der kommer med perler i næsen.

"Det er overraskende mange henvendelser, og som regel er de helt unødvendige. Med en simpel blæseteknik kan man nemt få perlen ud af næsen. Man skal bare vide hvordan," siger Bjarne Laursen.

De fleste af 460 forvridninger og forstuvninger kunne pædagoger sandsynligvis klare med isposer og elastikbind omkring de hævede led og ved at få barnet til at hvile sig med benet eller armen løftet op.

Bjarne Laursen understreger dog, at der kan ligge velbegrundede mistanker bag nogle af de 600 henvendelser, hvor børnene viste sig at være uskadte.

"Det samme gælder de blå mærker og kvæstelser, hvor pædagoger eller forældre måske vil have vished for, at barnet ikke har brækket noget," siger Bjarne Laursen.





0-5-åriges skadestuebesøg efter ulykker i daginstitution

(beregnet for hele Danmark 2004)



Fald 7.000

Kontakt med genstande/personer 2.600

Klemning 850

Fremmedlegemer i øje, næse, mund, øre 700

(- heraf i næsen 300)

Egen overbelastning 240

Snit, hug, savning 150

Bid, stik af dyr/person, insekt 130

Andre eller uspecificerede årsager 500

I alt (afrundet) 12.200





Drenge kommer oftere på skadestuen

Danske drenge tegner sig for 70 procent flere besøg på skadestuerne i forhold til pigerne i daginstitutionerne.

I alt 7.650 drenge må hvert år køres fra vuggestue eller børnehave til skadestuen, mens det kun gælder 4.550 piger.

Især de 3- og 4-årige børn kommer galt af sted, mens de 5-årige i noget mindre grad tager turen fra børnehave til skadestue.

På skadestuen med sår og blå mærker

0-5-åriges skader, der behandles på skadestuen efter uheld i daginstitution

(beregnet for hele Danmark 2004)

Åbent sår 4900

Kvæstelse, blå mærker 3100

Knoglebrud 1400

Hudafskrabning 670

Forvridning/forstuvning 460

Ledskred 340

Hjernerystelse 330

Forgiftning 130

Anden elle uspecificeret skade 230

Ingen skade 600

I alt (afrundet) 12.200



Døren er farligst i daginstitutionen

Skadestuebesøg efter skader, som involverer

Dør 560

Stol 520

Bord 350

Rutschebane 300

Perle 280

Barnecykel 280

Mooncar og lignende 270

Legehus, legetårn 270

Klatrestativ 260

Gynge 250

Gren, pind 250

Legespade 170

Fast udstyr på legeplads i øvrigt 160

Ribbe 150

Siddebænk, slagbænk 150

Træ, gren 140

Trappe inde 140

Radiator, varmtvandsrør 130

Kasse mv. 130

Væg/mur 90

Trehjulet cykel 80

Vindueskarm 60

Reol 60

Kælk 50

Sandkasse 50

Sofa 50

Skammel/taburet 50

Pude 50

Bænk udenfor 40

Saks 40

Hoppepude 30

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.