Uligeløn 2020: Sådan når vi målet

Én ting har Lønkommissionen vist med sikkerhed. Pædagogers løn er ekstremt lav i forhold til længden af deres uddannelse. Derfor har pædagogerne med Lønkommissionens rapport i hånden opnået en vis sympati for deres lønkrav til overenskomstforhandlingerne i 2011.

Det mener BUPL's forhandlingschef, Torben Fersløv Andersen, som selv sad med i Lønkommissionen. Men han tror ikke på, at forhandlingssystemet kan løse det ligelønsproblem, som han mener, pædagogerne er fanget i.

"Arbejdsgivernes og de andre organisationers sympati rækker formentlig ikke længere end til at flytte os en smule op, så vi ikke længere er den ringest lønnede gruppe med en mellemlang videregående uddannelse. Når vi er nået dertil, tror jeg, vi har nået, hvad forhandlingssystemet kan klare," siger han.



Hvis pædagogernes og andre kvinde­dominerede gruppers løn skal op på siden af lønnen hos mandedominerede grupper som bygningskonstruktører og diplomingeniører, kræver det, at pædagoger får et ekstra stort lønhop, der kan rette op på uligheden. Det kommer ikke til at ske gennem overenskomster, for hverken arbejdsgiverne eller de mandsdominerede faggruppers organisationer vil tale om, at der er reel uligeløn.

Derfor må Folketinget på banen med en pose penge og en ny ligelønslov, for uligeløn er et samfundsproblem, mener Torben Fersløv Andersen.

"Gruppen af forholdsvis lavtlønnede kvinder befinder sig fortrinsvis i den offentlige sektor, mens gruppen af relativt højtlønnede mænd befinder sig fortrinsvis i den private sektor. Det er jo smaddersvært at gøre noget ved det," erkender Torben Fersløv Andersen.



Han og BUPL vil have en ændring af ligelønsloven, sådan at den ligesom den svenske og norske lovgivning kan bruges til at sammenligne løn for arbejde af samme værdi.

"Vi er nødt til at have et andet lovgivningsmæssigt grundlag, så man også kan snakke om uligeløn, når man stiller forskellige faggrupper over for hinanden," siger han.

Men både beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og ligestillingsminister Lykke Friis (V) har slået fast, at de ikke ser nogen grund til at ændre på ligelønsloven på baggrund af Lønkommissionens konklusioner.

Derfor har Torben Fersløv Andersen mere tiltro til, at EU vil gøre noget ved uligelønnen, end at de danske politikere går foran.

"Når man ser, hvilket politisk engagement der faktisk er i EU på spørgsmålet om ligeløn, så er vi håbløst bagud. Min forestilling er, at det er nemmere at få et progressivt, forbedret direktiv fra EU, end det er at få en tilsvarende lovgivning i Danmark," siger han.