Ufærdige drengehjerner

Drenge roterer på stolen i børnehaveklassen og er sprængfyldt med krudt. De kan slet ikke sidde stille. I modsætning til pigerne, der bare er klar til at lære, burde drengene blive et år længere i børnehaven, fordi deres 6-7 årige hjerner ikke er skolemodne. For drenge i den alder er det nemmest at tænke på én ting ad gangen.

Hjerneforsker Ann Knudsen er af den overbevisning, at drenge generelt burde begynde senere i skole end piger.

»I dag giver ny viden, om hvor de forskellige centre ligger i hjernen, os en god grund til at behandle de to køn forskelligt,« forklarer den 40-årige cand.mag. i psykologi og dansk. Med den neuropsykologiske vinkel har Ann Knudsen i seks år forsket i forskellene på drenge og piger. Og inden for de seneste otte år er alt det, man ved om hjernen, eksploderet.

I første klasse er pigernes hjerneudvikling i gennemsnit halvandet år forud for drengenes. Og det er den tid, det typisk tager drengene at udvikle de områder i hjernen - pandelapperne - som gør dem i stand til at koncentrere sig.

»Derfor er piger og drenge så forskellige i de første klasser. Og det er altså ikke uden grund, at fire ud af fem elever i specialklasserne er drenge,« siger Ann Knudsen.



Leg udvikler. Et af de felter, man er langt klogere på i dag end for blot få år siden er legens rolle for udviklingen af bestemte kompetencer. Allerede i børnehaven kan pædagogerne hjælpe drengene med at styrke for eksempel udviklingen af deres sproglige kompentencer.

Ann Knudsen så helst, at børnehaverne forærede alt det store legetøj til vuggestuerne.

»Duplo for eksempel hører ikke hjemme i en børnehave. Det gælder i det hele taget legetøj, der er så nemt at lege med, at der ingen udfordring er. Og børnehavebørn kan sagtens have legetøj, hvor der står 9-11 år på æsken.«

Hun understreger, at det er de voksne, der fokuserer på resultatet og på, at projektet bliver færdigt.

»For børnene er processen det interessante. Børnene er ligeglade med, om de kun får bygget en lille ting af små legoklodser eller en stor af store klodser. De små klodser kræver koordination, og de skal anvende højre hånds fingermotorik i samarbejde med venstre hånd, og det er med til at stimulere sproget hos barnet.«

Når drenge skal lære, hjælper det dem at have tingene i hænderne. Eller de skal se det for sig ved hjælp af billeder eller mønstre. Det er også derfor, at drenge senere synes, at kemi og fysik er spændende.

»Når de kommer i skole, ser drengene først, hvordan læreren gør med kroppen, og dernæst kobler de det på, han siger. Piger derimod hører efter, hvad læreren siger, og synes, at det er enormt kompliceret at gøre det selv.«



Forskellen på indlæring. Forskellen på, hvordan drenge og piger indlærer, hænger sammen med to ting: Allerede fra etårsalderen er hjernebjælken, der forbinder de to hjernehalvdele, dobbelt så tyk - eller tæt - hos piger. Det betyder, at piger har lettere ved at få højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde sammen, altså koble færdighederne fra de to områder.

Desuden bliver drengene påvirket af deres produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Hormonet gør det sværere for dem at bruge venstre hjernehalvdel, hvor blandt andet de to væsentligste sprogområder ligger.

Når man arbejder med detaljerede tegninger eller perleplader - ligesom med de små legoklodser - er finmotorikken i højre hånd med til at stimulere det sted forrest i hjernen, som støtter sprogområdet. Og det har drenge brug for i deres indlæring.

En dreng vil have svært ved at lære klokken på et digitalur, men har ingen problemer med et gammeldags ur med visere, fordi han her hjælpes af sin rumforståelse, som ligger i hans stærke højre hjernehalvdel, hvor også det musiske, atomfysikken, geometrien hører hjemme.

"Gå op på dit værelse, skift strømper og tag "Folk og røvere i Kardemommeby" med ned, og husk også lige at tisse nu du er deroppe". En besked af denne størrelsesorden vil meget ofte resultere i, at drengen kommer ned med "Folk og røvere.." og glemmer resten, fortæller Ann Knudsen.

Til sammenligning kan piger i skolealderen koncentrere sig om flere ting. De kan godt forstå lange henvendelser og kan sagtens få de to hjernehalvdele til at arbejde sammen, for eksempel når de lærer sig selv at læse eller stave og synes, at det er spændende.

»Hvis der ikke tages højde for den forskel ved skolestart, varer det ikke længe, før drengene er rastløse, urolige og ukoncentrerede, mens pigerne er flinke og derfor gode som "socialt lim" i en klasse,« siger Ann Knudsen.

Og det er hverken til pigernes eller drengenes fordel.



Pigers styrke. Ann Knudsen indskyder, at pigernes styrke ligger i den venstre halvdel, hvor det digitale og matematiske også befinder sig. Mens geometri, atomfysik, kemi, fysik er rummelighed og hjemmehørende i højre hjernehalvdel - drengenes stærkeste. Så hjernemæssigt er der ingen som helst grund til, at piger ikke kan matematik.

»Deres hjerner er skabt til det, når de ikke synes, at de kan, handler det snarere om, at de har brug for bekræftelser, specielt i de første skoleklasser,« forklarer Ann Knudsen.

Hvis piger har en oplevelse af, at læreren ikke kan lide dem, kan de eksempelvis ikke lære matematik.

»Principielt har pigerne ingen problemer med indlæring. De har et social problem og et selvværdsproblem, som blokerer. I indskolingen mærker man det ikke så meget. Piger er opvakte og kvikke, de er så parate til at lære noget.«



Øvelser med finmotorik. Ann Knudsen er ikke i tvivl om, at de fysiske forskelle bliver forstærket af den måde, vi behandler vores børn på. Men hun mener til gengæld også, at man godt kan gøre noget for at rette op på børnenes færdigheder.

Fordi musikområdet ligger i højre hjernehalvdel, har drenge umiddelbart lettere ved at lære sprog via musik. Så musik i indlæringen kan råde bod på drenges vanskeligheder med at læse/stave, at de ikke kan høre endelser, og at de har svært ved at høre forskel på nutid og datid.

De kan styrke det danske sprog via sang, rim og remser.

Strengt taget har piger ikke ret meget brug for sanglege, mens drenge ville have rigtig godt af det. Også perleplader og dukketeater burde være discipliner for drenge i børnehavealderen.

»Derfor ville det i børnehaverne være en overvejelse værd at synge nogle sange, som drengene gider, frække sange for eksempel, for så kan drengene også godt sidde længe i rundkreds.«

Når drengene skal nå sproget, går de gennem højre hjernehalvdel, hvor området for musik ligger, over hjernebjælken til sproget i venstre hjernehalvdel. Hvad som helst man kan støtte, der har kontakt til sproget i højre hjernehalvdel, vil hjælpe dem med venstre hjernehalvdelsfunktioner.

»Helt frem til gymnasiealderen er hjernen elastisk. Drengenes indlæring går via det musiske og billedmæssige. Udover øvelse af finmotorikken i højrehånden, bør man lære dem fornemmelse for ord ved at fortælle til tegninger, lave mimelege og balancelege. Og i ligegyldig hvilken alder er kravlelege. Crosscrawl, det vil sige krydsbevægelser af de to kropsdele, er også godt, fordi det styrker koblingen mellem de to hjernehalvdele. Alt hvad der kobler mellem det sproglige og det visuelle, er træning for hjernebjælken, som forbinder de to hjernehalvdele.«

Ann Knudsen understreger, at jo tidligere drengene får styrket deres venstre hjernehalvdel gennem øvelser, jo bedre. For hvis disse områder ikke bliver udviklet, er skaden sket. Hjernen har fundet en anden vej, der måske ikke er så hensigtsmæssig i forhold til at bruge begge hjernehalvdele, at løse opgaven på. Og nerveceller, der går tabt, får man ikke tilbage igen.



Sproglig opmærksomhed. Dukketeater er også en aktivitet, Ann Knudsen vurderer, at drenge i førskolealderen ville have godt af at dyrke.

»Det behøver ikke være Mester Jakel det hele, det kan også være noget med heman eller battlecat. Dukketeater kan hjælpe drengene til at blive bedre til at sætte ord på deres følelser, så de ikke altid behøver at slås for at få kontakt. Også pigerne ville have glæde af små rollespil, fordi de får mulighed for at udtrykke aggression på en god måde.«

Navnelege, hvor man bliver bevidst om ordets lyde, kan også hjælpe drengene til at styrke den sproglige opmærksomhed.

Den logisk/matematiske sans kan styrkes gennem fantasilege, der kræver abstraktionsevne. Alle lege, hvor man skal forestille sig noget, eller som indeholder symboler, er pandelapsfunktioner. Og pandelappen er den del af hjernen, der udvikles først hos piger, og som handler om koncentration.

»Det er lege, hvor man skaber et univers, der er uden for det daglige. Stiller spørgsmål som "Hvad sker der så?". Eller når børnene sorterer for eksempel symboler efter ligheder og forskelle. I det øjeblik de bliver bedt om at samle dem i deres egne mønstre, arbejder de abstrakt, og det er en pandelapsfunktion,« siger Ann Knudsen.

Pigerne har ikke tilnærmelsesvis så stort behov som drenge for at styrke den logisk/matematiske sans, fordi deres hjernefunktioner er mere udviklet fra fødslen. Alligvel siger Ann Knudsen, at sådanne lege kan være med til, at pigerne udnytter deres potentiale bedre på et tidligere tidspunkt.