Udlængsel: Storbystuderende vilde med praktik i udlandet

Et børnehjem i Rumænien, et fritidshjem i USA eller en børnehave på Filippinerne. Flere og flere pædagogstuderende vælger at skifte et praktikophold i Danmark ud med et ophold uden for landets grænser. Men der er markant forskel på de storbystuderendes tendens til at vælge udlandet i forhold til studerende fra provinsen.

Det viser tal fra seks pædagoguddannelsessteder, som Børn&Unge har fået indsigt i.

Alle steder er andelen steget eller har været stabil de seneste tre år. Men mens mindst hver syvende pædagogelev på pædagoguddannelserne København, Odense og Aarhus valgte udlandspraktik sidste år, var det kun hver tolvte fra skolerne i Jelling, Holstebro og Viborg/Ikast/Thisted.

Den generelle stigende tendens til at tage til udlandet i praktik skyldes ifølge flere af de internationale koordinatorer fra pædagog­uddannelserne, at de studerende, som har været afsted, fortæller om det til medstuderende og dermed skaber øget interesse. Samtidig er det også blevet mere fagligt relevant at tage ud.

»For ti år siden var det primært studerende, som ønskede en udlandsoplevelse, som tog af sted. Nu er det blevet mere fagligt relevant at tage af sted, fordi det multikulturelle aspekt er blevet tydeligere inden for pædagogisk arbejde. Og det har fået flere til at tage ud,« siger Mette Richter, international projekt­leder og koordinator på pædagoguddannelsen i Odense.

Ud over at få forståelse for andre kulturer, som de studerende kan bruge i deres kommende job, lærer de også at se tingene fra andre vinkler. De får en forståelse for, at pædagogik kan udføres på mange forskellige måder, forklarer Mette Richter.



Har nået målet. I 2009 satte de europæiske undervisningsministre som mål, at hver femte studerende på de videregående uddannelser i 2020 skal have været på studie- eller praktikophold i udlandet.

Af de seks uddannelsessteder, som Børn&Unge har set på, er de tre professionshøjskoler i provinsen lige langt fra målet. Men de er på vej: På alle tre skoler er andelen steget fra at have været omkring hver tyvende for tre år siden til hver tolvte sidste år.

På Peter Sabroe i Aarhus var tallet derimod allerede højere end 2020-målet i 2009, hvor omkring hver fjerde studerende rejste ud. Sidste år nærmede tallet sig hver tredje.

Peter Møller Pedersen, uddannelseschef for pædagoguddannelsen på professionshøjskolen VIA University College, som rummer uddannelsessteder i Aarhus, Holstebro og Viborg/Ikast/Thisted, forklarer de geografiske forskelle med forskel i traditioner.

»I storbyerne har der været en længere tradition for at arbejde med international mobilitet. Det kræver større kapacitet at arbejde internationalt, fordi der skal opbygges internationale relationer, så det har været mere overkommeligt for de større steder,« siger uddannelseschefen og tilføjer, at de i VIA er i gang med at få de mindre uddannelsessteder med ved blandt andet at opbygge en fælles database over praktikmuligheder for alle studerende i VIA.



Få på studieophold. Mens de studerende gerne vil opleve, hvordan man arbejder som pædagog i udlandet, ønsker stort set ingen at opleve den udenlandske studiekultur. Pædagoguddannelsen i Odense er det eneste af de seks steder, hvor enkelte elever har skippet de danske lærere til fordel for udenlandske. Men det drejer sig kun om højst tre elever per år. Det lave tal skyldes en frygt fra både studerende og lærere for, at de ikke får det hele med, siger Mette Richter.

»De studerende tænker, at de mister noget ved at tage af sted, i stedet for at tænke, at de får noget andet. Samtidig har underviserne ikke altid vidst, hvordan de skulle bakke de studerende op, fordi de også tænker, at de mister noget,« forklarer Mette Richter og tilføjer, at den tendens er vendt i Odense, hvor underviserne nu bakker op om udlandsophold.

I VIA er forklaringen den samme, siger Peter Møller Pedersen.

»Mange fag på pædagoguddannelsen strækker sig over flere semestre, så hvis de studerende tager til udlandet i et semester, går de glip af undervisning, som de skal til eksamen i på et senere semester,« siger han.

Regeringen arbejder i øjeblikket på at ændre pædagoguddannelsen. I den forbindese har et udvalg anbefalet at ændre strukturen, så den bliver mere fleksibel i forhold til de studerendes mulighed for at tage på udlandsophold.



Pædagogstuderende i udlandspraktik

• I storbyerne er der flere pædagogstuderende, som tager i udlandspraktik, end der er i de mindre og mellemstor byer.

• I København er andelen steget fra 10 % i 2009 til 13 % i 2011.

• I Odense fra 5 % til 14 % i samme periode.

• På Peter Sabroe i Aarhus valgte 23 % udlandspraktik i 2009 og 28 % i 2011.

• I Jelling var der 4 % som tog i udlandspraktik i 2009, mens der sidste år var 8 %.

• I Holstebro er det steget fra 5 % til 8 %. Det samme er tilfældet i Viborg/Ikast/Thisted.

• Tallene er beregnet på baggrund af antallet af studerende i udlandspraktik det enkelte år set i forhold til det gennemsnitlige antal pædagogstuderende på den enkelte skole over de tre seneste år.



Sådan kommer du til udlandet

Dine muligheder

Du kan i princippet tage anden og/eller tredje praktik på pædagoguddannelsen i et hvilket som helst land, hvis du selv finder et sted, som din uddannelsesinstitution kan godkende. De enkelte pædagoguddannelser har dog aftaler med forskellige praktiksteder i udlandet, hvor de kan hjælpe dig med at komme hen.

Ligeledes kan du tage et eller flere semestre af studiet i udlandet, hvis du kan finde et uddannelsessted, som lever op til de danske krav.

Derudover har de enkelte uddannelsessteder forskellige aftaler med udenlandske universiteter om kortere ophold.

Godkendelse

For at komme til udlandet i praktik skal din praktiklærer godkende dig. Det sker på baggrund af den studerendes adfærd, modenhed og resultat af tidligere praktikker. Vil man på studieophold, skal man ligeledes godkendes – enten af uddannelsesvejlederen og/eller den internationale koordinator på uddannelsen.

Økonomisk støtte

Man kan få sin SU med til udlandet både i praktik og ved studieophold.

Derudover kan du søge om Eramus-legat, hvis du tager til et EU- eller EØS-land i praktik eller på studieophold. Eller du kan søge om midler gennem NordPlus, som er en aftale mellem det nordiske ministerråd, hvis du tager til Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Estland, Letland eller Litauen. Man kan kun få midler fra en af ordningerne. Beløbet er ved begge ordninger omkring 1500 kroner pr. måned – skattefrit og oven i SU’en.

Tager du til lande, hvor du ikke kan få Erasmus- eller NordPlus-midler, skal du selv betale alle udgifter. Dog kan man altid søge andre legater, som for eksempel udstedes på baggrund af bopæl eller studie. Se for eksempel www.legatnet.dk

Nogle uddannelser har endvidere særaftaler med praktiksteder, hvor de gerne vil betale for, at de danske studerende kommer. Spørg den internationale koordinator på dit uddannelsessted for at høre mere.