Uddannelsen aflivet

Regeringens nye udspil til pædagoguddannelse skader mere end det gavner, mener blandt andre de pædagogstuderende. Især en ny form for specialisering og fastholdelse af den lønnede praktik giver anledning til kritiske røster fra alle interessenter på området.

Baggrunden for den nye pædagoguddannelse var ellers alvorlig nok. I 2003 fik uddannelsen dumpekarakterer i den såkaldte EVA-rapport (se Børn&Unge nummer 15/2003). Af evalueringsrapporten fremgik det blandt andet, at vejledningen var for dårlig, at koblingen mellem praktik og teori var for dårlig, og at eksamenerne var for dårlige. Kort sagt at uddannelsens faglige niveau var for dårligt, hvilket kunne og stadig kan få vidtgående betydning for fremtidens pædagoger og de børn, de passer.

Siden den sønderlemmende kritik har først Ulla Tørnæs (V) og nu partifællen Bertel Haarder som undervisningsministre arbejdet på en reform af uddannelsen.

Men Bertel Haarders lovforslag imponerer hverken Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), BUPL, Rektorforsamlingen eller folkene bag den gamle evalueringsrapport. De er alle kommet med indspark til reformen, og føler sig gevaldigt overhørt af ministeren. Ikke mindst de pædagogstuderende råber op.

"Man skulle ikke tro, Bertel Haarder har lyttet til, hvad vi har sagt. I forslaget er det svært at genfinde alle de gode ideer og visioner for uddannelsen, som både evalueringsrapporten og interessenterne på området er kommet med. Pædagoguddannelsen har brug for en grundig reform, og det her er overfladisk," siger formand for PLS Helle Bjerregaard om forslaget, som hun håber vil falde, når det den 25. november sendes til høring i Folketinget.

Helle Bjerregaard mener, at årsagen til den negative evaluering af pædagoguddannelsen især må findes i økonomiske forhold. Hun påpeger, at uddannelsen i flere år er blevet udpint gennem blandt andet uforsvarlige eksamensbekendtgørelser, nedskæringer i seminariernes budgetter til undervisning og vejledning samt indførslen af taxametersystemet, hvorved selv svage studerende lempes gennem studiet, fordi især små seminarier har brug for taxameterpengene.

"Vi er vidner til, hvordan vores uddannelse bliver snigmyrdet fra flere sider, og det seneste forslag til lov om pædagoguddannelse er bare en pind til kisten. Forslaget gør dårligt endnu værre," fastslår hun. Hvis forslaget gennemføres, vil hun gå så vidt som til at erklære pædagogikken for død.

"Forslaget indeholder en opprioritering af faget dansk og en nedprioritering af de kreative og brede dannelsesfag. Det virker som om, vi udelukkende skal uddanne os til førskolelærere og forberede børn til skolen, men det er jo kun en lille bitte del af det, vi arbejder med. Hvis den del bliver opprioriteret så meget, som det ser ud til, vil det gå ud over pædagogikken, som jo er fundamentet for hele vores faglighed," siger Helle Bjerregaard, der sammen med sine medstuderende i protest mod udviklingen holder "begravelse" for pædagogikken foran Christiansborg den 29. november.



Svag minister. Selvom formand for Rektorforsamlingen Søren K. Lauridsen ikke er enig med de studerende i, at forslaget betyder enden på pædagogikken, mener han dog, at forslaget mere afvikler uddannelsen, end det udvikler den.

"Vi har med Haarders seneste forslag fået et bud på uddannelsen, der er dårligere, end det Ulla Tørnæs i sin tid kom med. I Tørnæs' forslag var vi trods alt sluppet af med halvdelen af den lønnede praktik," siger Søren K. Lauridsen og berører dermed det vægtigste kritikpunkt i det nye lovforslag.

Alle interessenter på området er enige, og evalueringen, som blev foretaget af Evalueringsinstituttet (EVA), påpegede, at der skal en SU-praktik til at styrke det faglige niveau på uddannelsen.

"Forudsætningen for at forbedre uddannelsen er at forkorte praktikken og gøre den SU-finansieret, så den studerende ikke skal indgå i institutionens normering som lønarbejder, men i stedet bliver fuldgyldig studerende," siger Søren K. Lauridsen.

Han efterlyser mere tid til uddannelse på seminariet og eventuelt flere, korte og målrettede praktikforløb på institutionen.

"For eksempel vil et praktikforløb i forbindelse med bacheloropgaven kunne skabe sammenhæng mellem teori og praksis. I det hele taget er det væsentligt med en kortere praktikperiode og dermed mere tid til uddannelse, for at uddannelsen kan leve op til det niveau, der kræves af en professionsbacheloruddannelse," siger han.

Dette har rektorerne sammen med Socialpædagogernes Landsforbund (SL), BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) beskrevet i et fælles, alternativt forslag til lov om pædagoguddannelse. Firkløveret overrakte Bertel Haarder forslaget før sommerferien (Se Børn&Unge nummer 26/2005), og Søren K. Lauridsen lægger ikke skjul på sin skuffelse over ministeren.

"Vores forslag blev positivt modtaget i juni måned, og vi blev lovet møder med ministeriet om forslaget. Men der har kun været ét møde, hvorpå vi drøftede ét punkt i forslaget," siger han og kalder ministeren direkte svag.

"Udgangspunktet var, at uddannelsen skulle laves helt om, men i forslaget ligger kun få ændringer. Og jeg forstår ikke, at en minister kan holde til at fastholde den lønnede praktik. SU-praktik er kernen i en forbedring af uddannelsen, og i Bologna-erklæringen (fælles europæisk aftale om højere uddannelse, red.) præciseres det klart, at praktik ikke er et arbejdsforhold, men et uddannelsesforhold," siger han og beklager, at Undervisningsministeren ikke har hostet op med de op mod 300 millioner kroner, det vil koste staten at indføre SU-praktik og erstatte de studerendes timer i institutionerne med pædagoguddannet arbejdskraft.

Men Bertel Haarder står fast, og har ikke samme holdning til praktikuddannelse som den danske og internationale uddannelsesverden. I dagbladet Politiken har han kaldt SU-praktik for turist-praktik, og i en e-mail til Børn&Unge argumenterer han med sit standardsvar:

"Jeg har hele tiden været tilhænger af lønnet praktik. Rigtig praktik er bedre end praktik, hvor man ikke indgår i de daglige rutiner. Det har jeg altid ment".

Det var Bertel Haarder selv der som undervisningsminister i 1991, da uddannelsen sidst blev reformeret, indførte den lønnede praktik.



Skæv specialisering. Foruden praktikproblemet er ministerens forslag til specialisering noget, der giver udslag på firkløverets negativskala. I det alternative forslag til pædagoguddannelse fra KL, SL, BUPL og rektorerne talte man om specialisering i forhold til arbejdsområder, liniefag, praktik og pædagogik. Fire fordybelsesområder, der i ministerens forslag er svære at få øje på. I Haarders forslag er der derimod tale om specialisering i forhold til brugergrupperne "børn og unge", "mennesker med nedsat funktionsevne" og "mennesker med sociale problemer". Den opdeling, mener forretningsudvalgsmedlem i BUPL Allan Baumann, ikke stemmer overens med virkeligheden på det pædagogiske arbejdsmarked.

"Langt de fleste pædagoger arbejder inden for normalområdet, og derfor er det problematisk, at man tilrettelægger uddannelsen sådan, at to tredjedele af specialiseringsområderne ligger inden for arbejdet på specialinstitutionsområdet," siger Allan Baumann, der i det hele taget er imod den stringente opdeling i specialiseringsområder.

"I vores alternative forslag foreslår vi i stedet specialisering gennem konkrete projekter, hvilket også giver mulighed for at fordybe sig i flere forskellige arbejdsområder. Det pædagogiske arbejdsmarked er meget sammensat, og ofte ser vi, at almindelige daginstitutioner også rummer børn med handicap eller psykiske og sociale problemer," siger han og kritiserer Bertel Haarders forslag for at forsimple fagets kompleksitet ved inddelingen i tre brugergrupper.

Bertel Haarder præciserer dog over for Børn&Unge, at han med brugergruppe ikke mener, at den pædagogstuderende kun vil kunne varetage opgaver i en bestemt institutionstype. Og på spørgsmålet, om det ikke er en skævvridning af virkelighedens pædagogiske arbejdsmarked at vægte specialinstitutionsområdet højere end normalområdet, svarer undervisningsministeren: "Det er min forventning, at de fleste studerende vil vælge specialiseringen børn og unge".

Til det indvender PLS's formand Helle Bjerregaard, at ministeren tydeligvis ikke kender hverken de studerendes præferencer eller praktikinstitutionernes karakter.

"Hvis 10 studerende har valgt at specialisere sig i stofmisbrug, er der højst sandsynligt kun praktikpladser til to studerende, fordi der er færre specialinstitutioner," siger hun.



Gode intentioner. Trods utilfredshed med fastholdelsen af den lønnede praktik og indførelsen af en tredelt specialisering påpeger Allan Baumann dog gode intentioner i forslaget. Af positive tiltag nævnes opstramninger i fagrækken, der blandt andet betyder, at den studerende får mere af lidt i stedet for lidt af meget, som Allan Baumann siger. At faget pædagogik bliver et selvstændigt hovedfag, og at danskfaget styrkes og udvides med træning i kommunikation, tæller med på både rektorernes og BUPL's positivskala. Det samme gør strengere optagelseskrav og krav om ikke bare fremmødepligt, men deltagelsespligt både i forbindelse med klasseundervisning og projektarbejde i grupper. Men de små ændringer får alligevel ingen virkning, spår Allan Baumann.

"Problemet er, at man plukker lidt fra vores alternative forslag og fra evalueringsrapporten, men man tør ikke gå hele vejen. Og de små ændringer og gode intentioner, der ligger i forslaget, nytter ikke noget, når man ikke har gjort noget ved hovedproblemet, den lønnede praktik," siger Allan Bauman.



Vingeskudt due. Ligesom firkløveret KL, BUPL, SL og Rektorerne helst så alle elementer i deres forslag til en ny pædagoguddannelse gennemført, så kom evalueringsrapporten fra 2003 også med en pakkeløsning. Rapporten var udarbejdet af en række eksperter tilknyttet Evalueringsinstituttet (EVA), og formand for evalueringsgruppen psykolog og børneekspert Per Schultz Jørgensen er i dag meget ked af det resultat, som regeringen er nået frem til efter to et halvt års reformarbejde. Han kalder forslaget traditionelt og visionsløst.

"Vi foreslog en helt ny uddannelse, og det er det her i hvert fald ikke. Man har snuset lidt til vores ideer og anvendt en retorik om opstramning fra rapporten, men indholdet består stort set af de samme elementer som før. Man har bare blandet kortene på en lidt anden måde, og det er der ikke noget specielt visionært over," siger Per Schultz Jørgensen.

Han føler, arbejdet i evalueringsgruppen har været spildte kræfter, og de mange visioner om at lave verdens bedste pædagoguddannelse, som lå i rapporten, sammenligner han i dag med en stækket fugl.

"Med Haarders forslag er vores højtflyvende tanker faldet til jorden som en vingeskudt due, der basker hen ad jorden," siger han.

Fra evalueringsgruppens forslag kan Per Schultz Jørgensen kun genkende indsnævringen af uddannelsens nuværende fagrække på 11 fag til fem hovedfagsområder. Resten kalder både han og et andet medlem af evalueringsgruppen Peter Østergård Andersen for tom retorik.

"Det er en direkte fejl, når ministeren tager os til indtægt for at foreslå en central fastlæggelse af CKF (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, red.). Vi mener ikke, som ministeren nu foreslår, at ministeriet skal fastlægge fagenes indhold, men derimod skal seminarierne gøre det ude lokalt, hvor de kender seminariets vilkår. Der er en fandens til forskel, og i det hele taget handler det om, at store dele af seminariernes og CVU'ernes muligheder for selvstændigt at planlægge uddannelsen indskrænkes," siger Peter Østergård Andersen, der til daglig er lektor på Københavns Universitet.

Per Schultz Jørgensen påpeger andre steder, hvor ministeren fejlagtigt synes, han har tilgodeset kravene fra EVA.

"Jeg kan ikke se, at der er strammet op omkring adgangskravene. Det eneste, der står i det nye forslag, er, at man skal have en gymnasial uddannelse, og som noget nyt kan seminarierne se bort fra de faglige krav og vurdere, om en studerende har såkaldte "realkompetencer" nok til at blive optaget på studiet," siger Per Schultz Jørgensen.

Evalueringsgruppens forslag, om at ændre praktikken fra 15 til 12 måneder og omstrukturere den, så der bliver fire praktikperioder med hver deres rolle, er heller ikke tilgodeset i Bertel Haarders lovforslag.

"Vi foreslog en øvelsespraktik, en arbejdspraktik, en undersøgelsespraktik og en fordybelsespraktik, for praktik er ikke bare arbejdspraksis. Vil man sikre, at den studerende, faget og området udvikler sig, må man også give den studerende tid til teoretiske refleksioner over det arbejde, man udfører i praktiktiden," siger Peter Østergaard Andersen.

Han er forfatter til flere artikler om pædagoguddannelsens betydning for professionens udvikling, og han kalder Haarders fastholdelse af den lønnede praktik for kortsigtet.

"Den studerende lærer nogle greb og metoder, som kan bruges i det daglige arbejde, men uden tid til refleksion vil den studerende ikke forny sig. Det vil i sidste ende betyde en farlig fastholdelse af et traditionelt og stagnerende syn på professionens udførelse," siger han.



Lav prioritet. Evalueringsrapportens forslag til ny pædagoguddannelse byggede på en undersøgelse af uddannelsen på landets 32 pædagogseminarier, som viste stor utilfredshed med det faglige niveau. De studerende klagede over for få undervisningstimer og for lidt vejledning. Censorerne kritiserede niveauet ved eksamenerne. Og lærerne mente, der var for lidt tid på studiet til at nå pensum. Når Bertel Haarder ikke tager opråbene fra uddannelsesinstitutionerne alvorligt, mener Peter Østergaard Andersen, det er udtryk for en utrolig lav politisk prioritering at pædagoguddannelsen.

"Nu lægger man op til at bringe pædagoguddannelsen og læreruddannelsen tættere sammen, og en forudsætning for, at man kan gøre det, er at lade være med at fortsætte med pædagoguddannelsen som sådan en discountuddannelse, der skal køre på en anden økonomi og med andre normer for læring. Man fastholder dermed statusforskelle mellem lærere og pædagoger," siger han og henviser til et uheldigt traditionelt hierarki inden for uddannelsesverden, hvor pædagogerne indtager bundpladsen.

"Det har altid været sådan, at det giver mere status at beskæftige sig med voksne end med børn. Højst status har derfor universitetslærere, så gymnaiselærere og folkeskolelærere og lavest ligger vuggestuepædagogerne," siger han og påpeger, at man i virkeligheden burde vende hierarkiet om.

"Utallige undersøgelser viser, at det er i førskolealderen, man skal sætte ind med ressourcer, hvis man vil bryde den negative sociale arv," siger han.

Den vinkel støtter Allan Bauman fra BUPL fuldt op om, og han kritiserer regeringens evne til at stille krav til pædagogerne om at løse alverdens problemer uden at give dem den grunduddannelse, der gør det muligt at honorere kravene.

"Gud og hver mand stiller krav til pædagogerne om at løse den negative sociale arv, sørge for at børn ikke bliver for fede og lære børnene at læse, skrive og bruge tifingersystemet på en computer, allerede før de starter i skolen. Så må man også forholde sig til, hvilke muligheder pædagogerne får for at realisere de krav, der bliver stillet. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser for pædagogernes arbejdsmiljø," siger han.

Peter Østergaard Andersen ser Haarders reform som et spørgsmål om ideologi mere end uddannelse. Han mener regeringen er på vej til at ændre hele førskoleområdet til uddannelsesområde og påpeger, at baggrunden ligger i hele PISA-hysteriet.

"Det kan godt være, at Haarders forslag giver bedre læsere blandt danske børn og en høj score i den internationale PISA-undersøgelse, men omkostningerne ved det kan blive, at alt det kreative, det sociale, det fleksible og det bevægelige nedprioriteres. På den måde har de studerende ret i, at pædagogikken begraves," siger han.







Haarders discountuddannelse



2. november fremlagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) sit forslag til lov om pædagoguddannelse. Interessenter på området er gennem to et halvt års reformarbejde kommet med mange råd og ændringsforslag, men ministeren har valgt at overhøre det meste. Haarders forslag indeholder således:

• Indførelse af en ny fagrække med færre fag. Interessenters forslag om fag som IT og sundhedsfag er udeladt.

• Der indføres en liniefagsmodel, hvor de studerende skal vælge mellem tre områder: 1) sundhed, krop og bevægelse, 2) udtryk, musik og drama og 3) værksted, natur og teknik.

• Mulighederne for tværfagligt samarbejde forbedres.

• Den lønnede praktik bevares uændret. Interessenterne har tryglet om både en kortere og SU-finansieret praktik.

• Mulighed for en mild specialisering inden for tre brugergrupper, hvor den studerende skal vælge mellem almindelige "børn og unge", "mennesker med nedsat funktionsevne" og "mennesker med sociale problemer". Interessenterne forslår i stedet fordybelse på fire fagområder: arbejdsområder, liniefag, praktik og pædagogik.

• Central fastsættelse af Centrale Kundskabs- og færdighedsfag (CKF). Interessenter mener, fastlæggelsen af fagenes indhold skal ske centralt ude på seminarierne.

• Opstramninger i deltagelsespligt.



Se undervisningsminister Bertel Haarders lovforslag på www.bupl.dk Forslaget sendes til høring den 25. november i Folketinget. Vedtages det, træder det i kraft 1. august 2007.