Uddannelse. Kritik af uddannelsesreform

En ny pædagoguddannelse skal hæve barren for morgendagens pædagoger, styrke indsatsen for de mest udsatte børn og unge og forberede pædagogerne til deres rolle i fremtidens skole. Sådan lød det fra regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, da de før sommerferien blev enige om en aftaletekst, som skal reformere pædagoguddannelsen med virkning fra studiestart i efteråret 2014.

»Skal vores håb og drømme på vegne af vores børn og unge realiseres, kræver det vel­uddannede og engagerede pædagoger,« sagde uddannelsesminister Morten Østergaard, da aftalen blev sendt i høring sidst i juni.

Blandt andre har BUPL netop indsendt sit høringssvar, og det skorter ikke på kritik. Der i den grad plads til forbedring, mener forretningsudvalgsmedlem i BUPL Allan Baumann. »Der er gode takter i forslaget, men over­ordnet set svarer ambitionerne i reformforslaget langt fra til de ambitioner, som flere ministre har skrevet om i kronikker og udtalt sig om før sommerferien. I forhold til de gode målsætninger er forslaget fantasiløst,« siger han.



Tilbageskridt. I BUPL er man glad for, at regeringen bevarer uddannelsen som en enhedsuddannelse, men opponerer mod, at pædagoger fremover skal specialisere sig til enten at arbejde med små børn, store børn eller specialområdet. Det vækker minder om pædagoguddannelsen, som den så ud før 1992.

»Dengang uddannede man sig til børnehave-, fritids- eller socialpædagog, men en så udpræget specialisering matcher slet ikke det arbejdsmarked, pædagoger uddannes til i dag. Vi vil gerne have mere specialisering på uddannelsen for at styrke fagligheden, men forslaget fra ministeren er at gå fra den ene yderlighed til den anden. Det her er alt for meget specialisering og et tilbageskridt,« siger Allan Baumann.



Specialpædagogik til alle. Ifølge Allan Baumann er den gamle enhedsuddannelse netop blev omlagt for at matche det pædagogiske arbejdsområde. Han peger på, at pædagoger i dag skal arbejde med inklusion og rumme flere børn med særlige behov i almindelige dagtilbud og på skoler. En undersøgelse fra BUPL viser, at 1.000 pædagoger hvert år skifter frem og tilbage mellem normalområdet og specialområdet.

»Vi skønner, at i løbet af et karriereforløb vil 25 procent af alle pædagoger ansat på normalområdet på et tidspunkt også have arbejdet på specialområdet,« siger Allan Baumann, der også mener, at normalområdet i dag kræver pædagoger med specialpædagogisk viden. Det bekræftes af en ny, endnu ikke offentliggjort undersøgelse blandt 136 institutionsledere på normalområdet. Af disse svarer 97 procent, at de finder det meget vigtigt eller vigtigt, at også pædagoger ansat på normalområdet har specialpædagogisk viden. »Derfor skal den nye pædagoguddannelse sikre denne viden for alle pædagoger,« mener Allan Baumann.



Risikerer at vælge forkert. For Allan Baumann er det især kritisabelt, at de studerende skal vælge en af de tre retninger ’Småbørnspædagogik’, ’Skole- og fritids­pædagogik’ og ’Social- og specialpædagogik’ allerede, når de er et år henne i den 3½ år lange uddannelse.

»Specialiseringen fylder dermed for meget i forhold til fællesdelen af uddannelsen, og desuden risikerer man, at mange vil vælge forkert. De specialiserer sig efter en umiddelbar fornemmelse og vil så tidligt i forløbet ikke kunne træffe et valg på baggrund af viden og erfaring,« siger han.

BUPL foreslår, at man øger længden af fælles­delen af uddannelsen og udskyder specialiseringsdelen. Desuden appellerer man til at lægge et læringsområde med titlen ’udsatte børn og unge’ ind i alle tre specialiseringsspor.

»Hvis man vil leve op til alle de gode mål om inklusion og arbejdet med at hjælpe udsatte børn og unge, så må man også reformere pædagoguddannelsen herefter,« siger Allan Baumann.



Mere lønnet praktik. BUPL kritiserer desuden, at en større del af praktikken gøres lønnet, og dertil er man kritisk over for timetallet på uddannelsen.

»Timetallet skal som minimum op på det antal timer, de studerende på de andre professions­bacheloruddannelser har. Når ministrene laver folkeskolereform, mener de, at flere timer er lig mere kvalitet i uddannelsen, og det er da underligt, at det samme ikke gælder deres reform af pædagog­uddannelsen,« siger Allan Baumann.

Forhandlinger om uddannelsen foregår dette efterår, og ministeriet forventes at vedtage en reform efter nytår, så den nye uddannelse kan træde i kraft fra sommeroptaget 2014.