Uddannelse; Flere vælger praktik i udlandet

Vil du arbejde med gadebørn i Ghana eller vuggestuebørn i Vangede?

Den type spørgsmål skal pædagogstuderende besvare, når de vælger praktik, og flere og flere foretrækker en mere eksotisk model.

De nyeste tal fra Pædagogseminariernes Rektorforsamling fra efteråret 2006 viser, at mere end hver tiende pædagogpraktikant pakkede pas og penge for at tage i praktik.

Ud af knap 2500 praktikanter var 282 rejst til udlandet.

Året før var tallet 261.

I udlandet får de pædagogstuderende nogle helt andre erfaringer end dem, man kan få i danske institutioner. Både når det gælder vejledningen og oplevelserne på praktikstedet, men formanden for Pædagogseminariernes Rektorforsamling, John Gulløv, er ikke bange for at det faglige niveau svækkes.

"For 10 år siden kunne man høre en kritik af, at udlandspraktik var en form for badeferie-arrangement, men sådan er det ikke mere. Udlandspraktikken er blevet professionaliseret og kvalificeret - både med hensyn til vejledning og praktiske ting som indkvartering. De studerende kommer hjem

med bedre oplevelser - også bedre faglige oplevelser," siger han.



Faste aftaler. Hvor det tidligere var almindeligt, at studerende selv fandt et sted i udlandet og glad drog af sted med rygsækken på ryggen, har mange seminarier i dag formaliseret udlandspraktikken. Normalt er der faste aftaler med praktikinstitutioner i udlandet, som semester efter semester modtager danske studerende, og der er faste rammer for både forberedelse og efterbehandling af udlandspraktikken.

Frøbelseminariet, hvor John Gulløv er rektor, har eksempelvis aftaler med praktikinstitutioner i Ghana, Mauritius, England, Spanien

og Irland. Alle, der vælger udlandspraktik, skal deltage i et obligatorisk forberedelseskursus, der både handler om praktiske spørgsmål og diskussioner vedrørende blandt andet danskhed, kulturmøde og kulturchok.

Undervejs skal de løbende kommunikere med seminariets koordinator for udlandspraktik via e-mails og herigennem mindst modtage vejledning en gang om måneden. De skal endvidere lave en skriftlig opgave undervejs i forløbet, og efter hjemkomsten er der krav om, at den studerende skriver en artikel i Frøbelseminariets Internationale

Blad og holder et oplæg for andre studerende om mødet med en anden kultur og en anden pædagogisk praksis end den danske.



Mødet med det anderledes. Men hvordan kan man blive en bedre pædagog i en dansk fritidsklub af at arbejde med afrikanske børn i en institution, hvor ulydighed straffes med spanskrøret?

Eller blive kvalificeret til arbejdet i en dansk vuggestue ved at se, hvorledes asiatiske børn tvangsfodres, når de ikke vil spise op?

International koordinator på Roskilde Pædagogseminarium/CVU Sjælland, Lars Røgilds, mener, at man netop lærer allermest om dansk pædagogik, når man kommer i praktik på en institution, hvor værdierne er nogle helt andre.

Da han for 10 år siden begyndte som international koordinator, sendte han især studerende til New Zealand. Det gav god mening, fordi New Zealand var kendt for på mange punkter at være foran Danmark og for eksempel allerede dengang arbejdede med pædagogiske læreplaner. Da nogle studerende så ytrede ønske om at rejse til Ghana, tænkte han i første omgang, at det var en dårlig ide.

Hvad skulle danske studerende dog kunne lære i et u-land?

"Men siden har jeg faktisk fundet ud af, at det er dem, der lærer allermest. Når man får stillet nogle helt grundlæggende spørgsmål til sine egne værdier, bliver man mere afklaret, fordi man er nødt til at argumentere for dem," siger han.



Fantasi og selvstændighed. Som eksempel nævner Lars Røgilds nogle studerende, der var i praktik i den børnehave i Vietnam, som Roskilde Pædagogseminarium/CVU Sjælland samarbejder med.

Her forventer de ikke, at børnene tegner

efter fantasien, men giver dem i stedet færdige skabeloner, som de kan farvelægge.

De danske studerende ville gerne sætte gang i børnenes egne forestillingsevner og lavede derfor et projekt, hvor børnene først skulle ligge ned og lytte til musik, mens de foretog en indre fantasirejse. Bagefter skulle de tegne lige det, der faldt dem ind.

"Inden grinede de vietnamesiske kollegaer lidt af projektet. De troede ikke, at børnene ville være i stand til at tegne noget. Men det viste sig, at børnene tegnede løs og fandt på sjove ting som for eksempel at skabe et billede, hvor de selv var ude at flyve med deres morfar. På den måde fik de danske studerende vist det vietnamesiske personale, at børnene rent faktisk havde langt flere kompetencer, end de troede. Herhjemme nikker alle bare i takt, når man siger, at børn skal udvikle fantasi og selvstændighed, og så behøver man ikke rigtig forklare sig. I Vietnam mødte de studerende et helt andet børnesyn, og så blev de nødt til at skærpe deres egen argumentation og omsætte teori til praksis," siger Lars Røgilds.



Mister danske erfaringer. Når de studerende vælger udlandspraktik, mister de til gengæld en praktik i Danmark.

På den måde kan man som Andreas Lau fra Roskilde Pædagogseminarium/CVU Sjælland blive pædagog uden at have været i praktik i en dansk børnehave eller vuggestue (læs artiklen "Goodbye til Grøn Stue").

Det er han glad for, for som han siger:

"Bare tanken om at skulle i praktik i en vuggestue i Solrød kunne næsten få mig til at holde op på uddannelsen."

Yvonne Christensen, der er leder af vuggestuerne og de andre daginstitutioner i Havdrup Distrikt i Solrød, er til gengæld ikke begejstret for, at man på den måde kan vælge de danske institutioner fra:

"Udlandspraktik er godt, fordi det giver de studerende mulighed for at se de danske forhold i et andet lys, men det er problematisk, at man kan gå gennem pædagoguddannelsen uden at komme i praktik i en dansk vuggestue eller børnehave. Det er vigtigt, at de studerende får kendskab til dagliglivet i en dansk institution, så de for eksempel ved, hvordan man arbejder med pædagogiske læreplaner og kender til dansk forældresamarbejde," siger hun.

I en ansættelsessituation vil det derfor umiddelbart trække ned hos Yvonne Christensen, hvis en nyuddannet aldrig har været i praktik i en dansk småbørnsinstitution.

"Men jeg vil selvfølgelig skele til det, hvis ansøgeren har andre erfaringer - for eksempel fra et tidligere arbejde som pædagogmedhjælper."



Ny pædagoguddannelse. Formanden for Pædagogseminariernes Rektorforsamling, John Gulløv, pointerer, at studerende også efter den nuværende uddannelsesbekendtgørelse kan afvikle al praktik i Danmark uden at komme i praktik i en småbørnsinstitution. Selv om mange seminarier i praksis fordeler praktikpladserne, så de studerende

både prøvede at arbejde med store og små børn, er det ikke et fastlagt krav i bekendtgørelsen.

"På den gamle pædagoguddannelse var der et spredningskrav, der fastsatte at de studerende både skulle i praktik indenfor normalområdet og specialområdet. På den nye uddannelse, der træder i kraft efter sommerferien, er det krav ændret til en hensigtserklæring," forklarer han.

Uanset om der er udlandspraktik eller ej, vil de pædagogstuderende derfor komme ud med forskellige profiler.

"Det pædagogiske arbejdsfelt er meget differentieret, og der bliver stillet mange forskellige krav. Enhver pædagog er i stand til at honorere mange af kravene godt - og nogle af kravene rigtig godt," siger John Gulløv.

På grund af ændringerne i pædagoguddannelsen er han usikker på, om tendensen til endnu flere udlandspraktikker vil fortsætte.

Der har været tradition for, at de studerende især brugte den sidste praktik i udlandet, og med den nye pædagoguddannelse bliver den sidste praktik en specialiseringspraktik, hvor man går i dybden med et helt specifikt område.

"Det kan betyde, at endnu flere vælger udlandspraktik, fordi de målrettet kan rejse ud til en institution, der kan opfylde deres ønske om at specialisere sig i et helt bestemt pædagogisk område. Omvendt kan det også være, at de studerende hellere vil specialisere sig på en dansk institution med danske forhold," siger John Gulløv.

Ud over de ændrede tilbud fra seminariernes side ser han to andre forklaringer på, at flere danske studerende hidtil har valgt udlandspraktikken til.

For det første er det et led i den generelle globalisering. For det andet kan det være en reaktion på de stigende samfundsmæssige krav om, at de unge skal komme hurtigt gennem systemet og blive færdiguddannede.

"Vi mærker, at de studerende bliver yngre, og der er ikke længere lige så mange, der har taget et sabbatår, inden de begynder på deres uddannelse. Men det betyder jo ikke, at ønsket om møde verden er blevet mindre. International praktik er en mulighed for at prøve kræfter med en større og mere anderledes verden."