Uddannelse; Dødsdømte seminarier overlever

Den enes død, den andens brød. Det gamle ordsprog går fint i spænd med det fremtidsscenarie, der lige nu diskuteres i to sydsjællandske nabokommuner.

I Næstved Kommune frygter borgmester Henning Jensen (S) at miste de omkring 400 pædagogstuderende på Hindholm Socialpædagogiske Seminarium i Fuglebjerg.

I Faxe Kommune er situationen omvendt. Her glæder borgmester René Tuekær (Borgerlisten) sig til at udbygge Faxes lokale lærerseminarium, Haslev Seminarium i Haslev, med de 400 pædagogstuderende fra nabokommunen.

Det sker den 1. februar 2008, når Hindholm Socialpædagogiske Seminarium efter al sandsynlighed skal flytte ind på Søndergade 12 i Haslev og dele lokaler og administration med Haslev Lærerseminarium. Med sammenlægningen bliver de to seminarier også Sjællands største uddannelsesmiljø for 1.000 pædagog- og lærerstuderende.

Det gør ondt på Henning Jensen, at lokalerne i Fuglebjerg måske kommer til at stå tomme, og at området mister arbejdspladser til nabokommunen sammenlægningen.

Faxeborgmesteren forstår kollegaens bekymring, men kalder den underordnet.

"Det er heldigt, at seminarierne skal have adresse i Faxe, men betydningen for uddannelsen er for mig endnu vigtigere. Uddannelserne mangler hver især rekruttering, og en sammenlægning kan hjælpe dem begge," siger han.



Glæde på uddannelserne. Mens Næstveds og Faxes borgmestre henholdsvis græder og glædes over uddannelsernes bebudede placering i Haslev, er repræsentanter fra uddannelsesstederne entydigt glade for forlovelsen mellem de to seminarier.

"Det kan tiltrække studerende og sikre gode lærerkræfter. På den måde får vi både uddannet det antal pædagoger, som Syd- og Midtsjælland har brug for, og vi sikrer kvalitet i undervisningen," siger konstitueret rektor for CVU-Sjælland, Ulla Koch.

Andre går så vidt som til at sige, at sammenlægningen sikrer begge seminariers overlevelse.

"Seminarierne ville ellers være dødsdømte," siger Helle Dyring Olsen, der er hovedbestyrelsesmedlem i BUPL fra BUPL Sydøst og medlem af bestyrelsen på Hindholm Socialpædagogiske Seminarium. Hun var med til at foreslå sammenlægningen, fordi hun mener, de små seminarier i Danmarks randområder er truet af små ungdomsårgange, faldende ansøgertal og generelle sammenlægningstendenser.

"Situationen er ikke akut endnu. Men faktum er, at der både er pædagogseminarier i Slagelse, i Nykøbing Falster, og så er der Hindholm. Og det er mange, når fremtiden vil byde på færre ansøgere til pædagoguddannelsen," siger hun.

Hun mener desuden, at en sammenlægning med et lærerseminarium kan blive et trækplaster for de studerende.

"Lærere og pædagoger skal jo i højere grad end tidligere samarbejde på arbejdsmarkedet. Især SFO-pædagoger, men der er også alle de nye overgangsprojekter mellem børnehave og skole at samarbejde om. Det må være en fordel allerede på uddannelsen at lære hinandens kultur at kende," siger hun.



Fod på fremtiden. Fredag den 1. juni vedtog regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre at samle alle mellemlange uddannelser i syv professionshøjskoler. Det betyder, at CVU'erne nedlægges, og institutionerne herunder i stedet skal administreres af den regionale professionshøjskoles bestyrelse.

Den endelige beslutning om Hindholm og Haslevs sammenlægning skal derfor tages af Professionshøjskolen Sjællands bestyrelse, som skal nedsættes til august.

Forretningsudvalgsmedlem i BUPL Allan Baumann ser sammenlægningen mellem de to seminarier som et forsøg på at imødegå dannelsen af professionshøjskolerne og en generel fusionstendens i samfundet. Han synes mindre fusioner mellem lærer- og pædagogseminarier kan være gavnlige, men han er skeptisk overfor ideen om altomfattende professionshøjskoler.

"Jeg har ikke noget problem med store enheder og kan godt se, at det kan hæve både kvalitet og ansøgerantal at udvide og fusionere. Det er også fint, at lærere og pædagoger allerede på uddannelsen kan lave projekter på tværs, når deres uddannelsessteder kommer tættere på hinanden. Men det er et problem at sige, at store enheder partout er lig kvalitet. Det er der ingen garanti for, og det kan ligeså godt betyde mere bureaukrati og store kulturforskelle uddannelserne imellem," siger han.

Allan Baumann mener, at professionshøjskolerne bliver for store, når det ikke bare er beslægtede uddannelser som lærer- og pædagoguddannelsen, de indeholder, men også tekniske og merkantile uddannelser.

"Det er svært at se, hvad en underviser i pædagogik skal få ud af at samarbejde med en lærer i markedsøkonomi. Der bliver synergien fortænkt," siger Allan Baumann, der dog er positiv overfor Hindholm og Haslevs sammenlægning.

"Her giver det mening at samarbejde, og hvis ikke de små seminarier søger sammen, kan de risikere dødsstødet i takt med etableringen af de store professionshøjskoler," siger han.

Selvom Næstvedborgmester Henning Jensen er uenig med Faxes borgmester i, at Haslev - med dens ry for at være skoleby og med dens togforbindelse til København - skulle være bedre egnet til placering af Sjællands største uddannelsesmiljø for lærere og pædagoger. Så er der en ting, de to borgmestre, uddannelsesstederne, BUPL, og sågar undervisningsministeriet er enige i:

"Fusionen mellem de to seminarier er ikke den sidste fusion, vi kommer til at se på de videregående uddannelser," lyder det alle steder fra.





17 CVU'er erstattes af 7 professionshøjskoler



Fredag den 1. juni vedtog et politisk flertal lovforslaget L 188: "Forslag til lov om proffessionshøjskoler for videregående uddannelser".

Professionshøjskolerne er administrative enheder, der fra januar 2008 nedsættes syv steder spredt ud over hele Danmark. Bestyrelserne nedsættes allerede fra august.

Professionshøjskolerne ("University Colleges" er den engelske betegnelse) skal blandt andet erstatte de nuværende CVU'er (Centre for Videregående Uddannelse) og administrere en lang række mellemlange uddannelser, herunder pædagoguddannelserne. I alt får skolerne ansvaret for mere end 60.000 studerende og 6.000 undervisere.

Langt de fleste steder er det blot administrationen, der samles på en fælles adresse, mens de enkelte uddannelser forbliver på deres fysiske adresser for at sikre tilgang til uddannelse i nærområderne. Centraladministrationen skal gøre det lettere at sikre og måle kvalitet i uddannelserne, ligesom det bliver lettere at samarbejde på tværs af uddannelserne, internationalt, samt mellem lokale virksomheder og uddannelserne i området.

Læs mere på www.folketinget.dk under lovforslaget

"L 188" eller på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk