Tosprogede børn; Nøglen er efteruddannelse

Masser af ideer og redskaber til det pædagogiske arbejde med integration. Det er nøglen til at skabe en velfungerende hverdag også i brogede brobyggerinstitutioner som Regnbuen på Nørrebro i København, hvor to tredjedele af børnene har anden kulturel baggrund end dansk.

Og ideer og redskaber til måder at arbejde med integration er netop, hvad personalet i brobyggerinstitutionen Regnbuen har tilegnet sig. I forbindelse med institutionens deltagelse i projektet "Mangfoldighed i Københavns Dagtilbud", fik alle ansatte gratis efteruddannelse i flerkulturel pædagogik og forældresamarbejde, oplyser projektleder, Christina Breinholt Schou.

I alt 19 institutioner deltager i projektet, og langt de fleste har taget imod tilbuddet om efteruddannelse. "Hver af de seks københavnske bydele, der indgår i integrationsprojektet, arrangerer derudover selv temadage, hvor eksempelvis den fagpædagogiske håndtering af at arbejde i et flerkulturelt børnemiljø er på dagsordenen," siger Christina Breinholt Schou.



Undgå det eksotiske. At efteruddannelse kan være vejen til bedre integration, mener også lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Christian Horst.

"Det er en opgave for institutionen og kommunen at sikre, at pædagogen bliver efteruddannet til at kunne klare denne udfordring. For når vi introducerer en pædagogik, hvor alle kulturer, sprog og forældrebaggrunde skal være ordentligt repræsenteret, så er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvad det er, man arbejder med," understreger Christian Horst.

Han advarer mod, at pædagogen ikke gør andre etniske gruppers særpræg til noget "eksotisk", der kun får opmærksomhed, fordi "de" eller "det" er anderledes. Når pædagogerne laver Afrikansk Måned på Regnbuen, bør de, ifølge Christian Horst, derfor også overveje, hvad det er børnene skal lære, opdage, afprøve og undersøge og derigennem udvikles ved.

"De skal ikke blot møde elementer af "det anderledes" - eksempelvis at man spiser anden og stærk mad i Ghana," siger han og foreslår, at pædagogen eksempelvis også kan lære børnene om madens kulturelle betydning og til den opgave benytte sig af den viden, de forældre og børn fra det pågældende land kan bidrage med.

"Man skal passe på med ikke at tage det fremmedartede ind, bare fordi det er fremmedartet. Det pædagogiske grundlag skal være i orden," siger han.

Læringen ud fra kulturelle forskelligheder kræver derfor, at pædagogen ved noget om andre kulturer og kan bruge det som en ressource for læring. Derfor er efteruddannelse i flerkulturel læring en af vejene", mener Christan Horst.







Børnehaven Regnbuen

• Børnhaven er del af projektet "Mangfoldighed i

Københavns Dagtilbud" og har netop fået tildelt 81.000 kroner til integrationstiltag i institutionen.

• Regnbuen er en ud af 19 Københavnske "brobygger-

institutioner", der har som mål på frivillig basis at udjævne andelen af etnisk danske børn og

indvandrerbørn i hovedstadens dagtilbud.

• Siden 2005, hvor projektet startede, er andelen af

indvandrerbørn i Regnbuen faldet fra 95 til 66 procent.

• Der bliver ofte afholdt kulturmåneder. Her fortæller

børn fra eksempelvis Afrika om afrikanske skikke, mens pædagogen supplerer med fakta om geografi, levevilkår og dyreliv. Ved Afrikansk Måned deltog mange forældre til de hyppige fællesspisninger, hvor mad fra flere kulturer blev spist og nydt.

• Forældrene ønsker fuld kost, et aktivt friluftsliv og

mere musik og dans. Det vil ifølge dem selv få dem til at overveje at indskrive deres børn i institutioner med mange indvandrerbørn.

• Tre ud af otte medarbejdere i Regnbuen har anden

etnisk herkomst end dansk.