Topmøde; Fladskærme eller børnepasning

Børnepasning kan være flere forskellige ting, afhængig af hvilke politiske øjne der ser på det. Økonom og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen er bekymret for den forbrugsvej, regeringen er på vej ud af.

"Regeringen opfatter i høj grad børnepasning som et forbrugsgode. Vi skal kunne vælge. Den enkelte må betale for ekstra kvalitet, og "pengene følger barnet" er jo ligesom at spørge: Vil man have fladskærme eller børnepasning? Det er ligesom, når vi vælger i supermarkedet," siger han under sit oplæg på TR-topmødet i Fredericia sidste onsdag.

Selv mener Lars Andersen, at børnepasning skal være en investering for at sikre de næste generationer. Selvom det frie valg kan lyde tiltalende, mener han, at det skaber ulighed, fordi det kun er de mest privilegerede, der kan vælge.

For ham er det vigtigt at sikre, at alle børn får en uddannelse, fordi det er et nødvendigt fundament for, at samfundet kan beholde det nuværende velfærdsniveau. Lars Andersen kritiserer, at der i dag ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af børn med ressourcesvage forældre i daginstitutionerne og det offentliges tildeling af ressourcer. Han pointerer, at der i skolen er fokus på det, men at det er et problem, at politikerne ikke kompenserer for, at børnene har ulige muligheder allerede i førskolealderen.

"Det handler om at mindske den sociale arv. I dag er det jo sådan, at man kan sige: "Sig mig, hvem dine forældre er, og jeg skal give dig en ret sikker prognose på, hvordan det vil gå dig som voksen"," siger Lars Andersen.



Fladskærm eller børnepasning. Lars Andersen mener, at økonomi i bund og grund handler om at vælge. Lige nu har regeringen masser af penge, men de har alligevel valgt at give danskerne skattelettelser, indtil videre for 22 milliarder kroner, og i 2010 for yderligere seks milliarder kroner, og det undrer Lars Andersen.

"Vil vi gå mere op i fladskærme og friværdi end i offentlig velfærd?"

Han er bekymret for, at regeringen fortsætter med at opfatte børnepasning som et ud fra deres pengepung.

"Det er det smukke frie valg, men det skaber også ulighed," siger Lars Andersen.t forbrugsgode, fordi vi så risikerer at få A, B og C pasningsordninger, hvor folk vælger kvalitet.