Topchefer snakker for meget og lytter for lidt

Ledere af kommunale daginstitutioner, hospitalsafdelinger og skoler er overraskende tilfredse med deres topchefer. Især når det handler om at få politikken til at rulle, er de offentligt ansatte mellemledere rundhåndede med ros til chefen. Der er dog også kritik. Toplederne er knap så gode til at lytte til deres mellemledere, og især BUPL-ledere er kritiske.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse fra paraplyorganisationen Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) foretaget blandt 559 ledermedlemmer - heraf 81 BUPL-ledere.

Selvom mellemlederne overvejende giver toplederne gode karakterer, må Bente Sorgenfrey, formand for FTF, dog konstatere knas i relationerne, når det gælder topledelsens evne til at lytte til de faglige miljøer. Mens over 85 procent af FTF-lederne svarer, at deres kommunaldirektører, sygehusdirektører eller departementschefer "i høj grad" eller "i nogen grad" formår at få de politiske målsætninger og intentioner til at fremstå klare for organisationens mellemledere, så vurderer over en fjerdedel af mellemlederne, at toppen kun "i ringe grad" lytter til og går i dialog med de faglige miljøer.

"Og det er et problem," fastslår Bente Sorgenfrey og henviser til et nyt kodeks for offentlig topledelse, som stiller krav til topledelsen om netop at være lydhøre over for de fagprofessionelle mellemledere (Børn&Unge skrev om kodeks i nummer 22/2005).

"Et kodeks er jo ikke gjort med at lave et stykke papir, der skal handling til," understreger Bente Sorgenfrey.



Pædagoger negative. Hele FTF-undersøgelsen bygger på tre anbefalinger i kodeks, som knytter sig centralt til relationen mellem den offentlige topleder og de faglige mellemledere på bunden. FTF-lederne blev stillet i alt 12 spørgsmål, som knytter sig til tre forskellige krav i kodeks. Konsulent i FTF Mette Langager har lavet et særudtræk for BUPL-ledere, som viser, at pædagogerne skiller sig ud i forhold til FTF-lederne samlet set.

"BUPL-medlemmernes svar på alle spørgsmål er en smule mere negative," siger hun.

På spørgsmålet: "Min topleder bidrager til, at politik og faglighed gensidigt understøtter hinanden", svarer to ud af fem FTF-ledere, at det sker "i høj grad", mens kun hver fjerde pædagog synes dette. Og hver tredje BUPL-leder vurderer, at det kun sker i ringe grad, mod hver femte FTF-leder.

Professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen lavede sidste år en undersøgelse, som også viste, at pædagoger er mest negativt indstillet over for topledelsen.

"Min undersøgelse bekræfter, at pædagogerne føler sig oversete. De var den faggruppe blandt offentlige institutionsledere, som var absolut mindst tilfredse med politikernes bevågenhed og opmærksomhed," siger han.

Han forklarer den manglende gennemslagskraft med, at der for tiden er mere politisk fokus på folkeskole- og ældreområdet end på daginstitutionsområdet.

"For det første er det generelt svært at kommunikere fra bund til top i store organisationer. Og det bliver ikke nemmere for pædagogerne, hvis fokus blandt politikerne på Christiansborg og i kommunerne er på andre fagområder. Så er det altså svært at tilkæmpe sig magt, indflydelse og opmærksomhed," fastslår Kurt Klaudi Klausen.



Kodeks. Som forsker har Kurt Klaudi Klausen bidraget til udformningen af kodeks for offentlige topledere, og han er derfor skuffet over FTF-undersøgelsens resultat, at toppen ikke lytter til de faglige mellemledere.

"Det er ikke i overenstemmelse med de udmeldinger om etik i offentlig topledelse, som kodeks kommer med," påpeger han og håber, at kommunalreformen kan være med til at rette op på toplederens etik og dialog med ledelsesniveauer længere nede i hierarkiet.

Professoren er bekymret for, at pædagogerne stadig er lidt gammeldags i deres ledelsesopfattelse.

"Der er ikke så mange daginstitutionsledere, der har taget springet fuldt ud og udviklet en ren ledelsesidentitet. Selvom BUPL igennem lang tid har haft fokus på ledelse, så vurderer lederne stadig deres fagprofessionelle rolle stærkere end den strategiske lederrolle. Måske derfor har ledelse i den mest moderne form ikke slået igennem blandt medlemmerne," siger Kurt Klaudi Klausen og påpeger, at også dette kan forklare, hvorfor BUPL-lederne ikke kan sætte sig igennem overfor topledelsen.

"Man skal kunne tale det samme sprog," siger han og understreger, at vil man have stærke lederroller, skal man give de fagprofessionelle ledere store institutioner, mere ansvar og mere lederuddannelse.

FTF's spørgeskemaundersøgelse afspejler også, at BUPL-lederne ikke vurderer deres lederrolle særlig højt. De adspurgte ledere skulle placere sig selv ledelsesmæssigt på højt, mellem eller lavt niveau, og Mette Langager fortæller, at BUPL-lederne typisk placerede sig på laveste niveau.

"Vi kan ikke vide, om svarpersonerne har placeret sig på et lavere niveau, end de burde. Men det er da bemærkelsesværdigt, at 46 procent af pædagogerne placerer sig på laveste niveau, mens kun 29 procent af lærerne gør det. Godt nok er en daginstitution typisk en mindre institution, men lederen har i samme grad som skolelederen ansvar for både drift, personale og budgetplanlægning," siger hun.

Kurt Klaudi Klausen har igen en forklaring. Han finder årsagen i et lavere selvværd hos pædagoger.

"Fagprofessionen lærere har en stærkere selvfølelse end fagprofessionen pædagoger, ligesåvel som det gælder for læger i forhold til sygeplejesker og jurister i forhold til historikere," siger han.

"Det handler ikke om, at pædagoger ikke har en god sag, og det handler heller ikke om, at den faglige organisation har ligget på den lade side. Men pædagoger er fanget i en gammel tradition for, at man lytter mere til lærere end til pædagoger. Selvom det er helt uacceptabelt og utidigt, slår det altså igennem i selvværdet og i anerkendelsen fra topledelsen," siger han og tilføjer.

"Men hvorfor skulle en, der er uddannet på et lærerseminarium være mere værd end en, der er uddannet på et pædagogseminarium. Og hvorfor skulle den betydning, som børnenes tidlige socialisering har, have mindre opmærksomhed end den senere?" spørger han.