Tjek kvaliteten

Spørg Magnus på 3 år, hvad der er det bedste ved at gå i børnehave. Et sandsynligt svar vil være, at der er andre børn at lege med. Spørg Julie på 8 år, hvad der er det bedste ved at gå i SFO. Hun vil måske svare, at man selv kan bestemme, hvad man vil lave. Eller spørg Frederik i fritidsklubben, Camilla i ungdomsklubben. De vil alle sammen vide præcist, hvad der er det bedste ved netop deres institution eller klub. De kender om nogen kvaliteten af den offentlige service.



Og så spørg pædagogen, for hun kender Magnus, Julie, Frederik og Camillas svar, fordi hun med sin professionelle viden ved, hvad der er godt for børn og unges sociale og personlige dannelse.



Kvaliteten af regeringens kvalitetsreform afhænger af viljen til at inddrage medarbejdernes fagprofessionelle viden og borgerens ønsker og behov. Viljen til at lytte, vise respekt og være villige til at tage ansvaret for de vilkår og rammer, der er nødvendige for at udvikle den offentlige velfærd. Ikke meget i de hidtidige oplæg og forslag fra regeringen tyder på, at den lydhørhed, respekt og politiske vilje er til stede. De hidtil fremsatte forslag er for de flestes vedkommende forslag, der allerede er fremsat i andre sammenhænge, og forslagene er usammenhængende og tilfældige dryp, spredt ud over hele paletten i den offentlige service. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor seriøst man i det hele taget skal tage oplægget til kvalitetsreformen, når regeringen fuldstændig ignorerer, at bedre kvalitet koster penge.



Hovedproblemet i oplægget til regeringens kvalitetsreform er forestillingen om, at kvalitet i den offentlige service kan defineres og sættes på formel, måles og vejes, synliggøres og kontrolleres. Derfor ser vi for eksempel forslag om smileys og resultatløn på baggrund af tilfredshedsundersøgelser. Men udviklingen i den offentlige velfærd - som jeg vil foretrække at kalde det - handler om meget mere end brugertilfredshed.



Derfor må regeringen inddrage medarbejdernes viden og vise tillid til medarbejdernes erfaringer om arbejdets udførelse og forslag til forbedringer. Det handler også om at lytte til og inddrage borgernes ønsker, behov og erfaringer. Men det handler først og fremmest om dialogen og i sidste ende om at politikerne viser respekt for medarbejdere og borgere ved at tage ansvaret for at skabe gode rammer og vilkår i den offentlige sektor.