Tillidsrepræsentanten; Problemerne lurer hele tiden

Lederen har besluttet, at der kun skal males i værkstedet, men en dag tager pædagogen malingen med ind på stuen og sætter børnene til at male. Konflikten har ligget og luret et stykke tid, og lederen husker nu også sin irritation over, at pædagogen tog glas i stedet for kopper til børnene, selv om de havde aftalt det modsatte. Nu bliver hun nødt til at sætte pædagogen på plads.

Hanne Rasmussen fortæller om sit arbejde som fællestillidsrepræsentant i Høje Taastrup Kommune. Konflikten er tænkt, men den er meget realistisk i forhold til det fællestillidsmanden kommer ud for i sit arbejde. Hun bliver selvfølgelig ikke involveret i samtlige konflikter på kommunens pædagogiske arbejdspladser, men hun hører om en del af dem. Hun mener, at både pædagoger og ledere er blevet presset mere i de senere år, og at det fører flere konflikter med sig.

"Budgetterne er blevet udhulet, ofte er der ikke flere penge på vikarkontoen, eller der bliver sparet "for at være på den sikre side", og dermed er der færre voksne hænder til børnene. Personalet har derfor ikke tid til at snakke om tingene, og de kan ikke lige forlade stuen og gå ind og snakke med lederen om problemer, der opstår. Både ledere og pædagoger er mere pressede," siger Hanne Rasmussen.

Siden 2001 har hun arbejdet som fællestillidsrepræsentant for pædagogerne, og i dag er hun den eneste BUPL'er med den jobbeskrivelse i kommunen. Da hun begyndte i jobbet, var det som at træde ned i et "stort, sort hul". Hun anede faktisk ikke, hvordan hun skulle hjælpe sine kolleger i kommunen og måtte i stedet bare gå i hælene på den fællestillidsmand, som var der i forvejen.

"Der er ingen stillingsbeskrivelser eller regler for at være fællesstillidsrepræsentant, og i de første par år var det meget svært," siger Hanne Rasmussen.



Strukturændring. I dag har hun arbejdet sig ind på jobbet og kan f.eks. bedre se sammenhængen mellem de mange små og store konflikter på arbejdspladserne.

I Høje Taastrup Kommune er der sket omlægninger af strukturen på institutionsområdet, og det betyder, at souscheferne er forsvundet, og at lederne er blevet gjort til pædagogiske ledere. Til gengæld er der blevet ansat nye områdeledere, der har ansvaret for f.eks. hele fem institutioner. De traditionelle ledere har altså mistet noget ansvar, men har til gengæld også mistet souschefen. Indtil videre mener Hanne Rasmussen, at det har givet visse frustrationer blandt lederne, og det går også ud over personalet.

"Lederne har mistet noget af deres kompetence, og det får nogle af dem til at mene, "at så skal jeg i hvert fald have styr på mit personale." Men mange ledere er dårligt rustet til personaleledelse, de mangler den nødvendige uddannelse i det," siger Hanne Rasmussen.

Derfor mener hun også, at mange ledere er usikre over for tillidsrepræsentanternes rolle - eller magt.

"Det er et af hjørneproblemerne for tillidsrepræsentanter. Nogle ledere stejler, når tillidsrepræsentanterne stiller krav, og dermed opstå der konflikter," siger Hanne Rasmussen.

Det kan f.eks. være, at tillidsrepræsentanten siger, hun gerne vil have kopier af alle de sidste lønsedler, eller at hun foreslår, at der bliver lavet en ny personalepolitik. Begge dele har hun ret til, men det er lederen ikke klar over, og hun føler, hun bliver gået for nær.

Hanne Rasmussen opfordrer derfor tillidsrepræsentanterne i kommunen til, at de sørger for, der bliver lavet nedskrevne retningslinjer i de enkelte institutioner. Sygepolitik og rygepolitik, hvad gør vi, hvis forældrene er truende? Alle de ting skal aftales og skrives ned.

"Mange små konflikter undgås, hvis tingene er aftalt og skrevet ned i en personalepolitik," siger Hanne Rasmussen.



Mangler. Hendes job er at repræsentere pædagogerne i kommunen, og målet er at skabe bedre arbejdsforhold for medlemmerne. Det er dog ikke altid, hun føler, hun har redskaberne til at gøre det, når de store slag skal slås. Når Hanne Rasmussen skal forhandle med kommunen, savner hun ofte, at hun kan komme med nogle mere håndfaste politiske mål og budskaber direkte fra BUPL.

"Når jeg skal argumentere for eller imod en politik, må jeg ofte tage udgangspunkt i min erfaring fra hverdagen frem for at komme med budskab, hvor jeg har hele BUPL i ryggen."

Hun har f.eks. siddet i forhandlingerne om seniorpolitik og savnede, at BUPL havde nogle faste tommelfingerregler eller mål for området. Det samme var tilfældet, da Høje Taastrup Kommune indførte 10 faste lukkedage om året, der tvinger pædagogerne til at holde ferie på bestemte tidspunkter.

"BUPL mangler ofte en fast politik, som vi tillidsrepræsentanter kan bruge, når vi skal forhandle på medlemmernes vegne," siger Hanne Rasmussen