Tillidsrepræsentanten; En hverdag med konflikter

Sidste år blev 2142 pædagoger fyret fra deres arbejde.

En del af dem mistede deres job, fordi det er blevet hårdere at være pædagog. Når færre voksne skal passe flere børn, giver det underskud på den mentale og fysiske konto, og dermed opstår problemerne. Pædagogerne bliver slidt ned, og antallet af sygedage stiger. Lederens lunte bliver kortere i takt med, at normeringerne bliver dårligere, og hun forvandler sig i personalets øjne til en dum kælling. Det diplomatiske ord og "samarbejdsvanskeligheder" bliver før eller senere tastet ind og printet ud, og pædagogen er snart på vej til arbejdsformidlingen.

Denne lidt firkantede omskrivning af virkeligheden vil mange tillidsrepræsentanter på pædagogiske arbejdspladser kunne genkende. Den enkelte tillidsrepræsentant kan godt se, noget er galt på deres arbejdsplads, men de har hverken tiden eller redskaberne til at gøre noget ved problemerne. Det er en af konklusionerne i en ny stor undersøgelse om tillidsrepræsentanter på pædagogiske arbejdspladser lavet af konsulent Mie Roesdahl for BUPL.

"Der er noget ruskravende galt med pædagogernes arbejdsvilkår, og grænsen er ved at være nået," skriver konsulenten til sidst i undersøgelsen.



Pædagoger pressede. Over 400 fællestillidsrepræsentanter (FTR) og institutionstillidsrepræsentanter (ITR) har deltaget i undersøgelsen. Nogle har besvaret spørgeskemaer, mens en mindre gruppe er blevet interviewet uddybende. På den måde sætter de flere tanker og betragtninger på resultaterne af den omfattende spørgeskemaundersøgelse.

Mie Roesdahl konkluderer i undersøgelsen, at mange konflikter, samarbejdsproblemer og det dårlig psykiske arbejdsmiljø skyldes forringede arbejdsvilkår og hænger sammen med de mange afskedigelser. Men hun mener, at der bliver fokuseret mere på, at pædagogerne "har sig selv med på arbejde", og konflikterne derfor hurtigt bliver personlige og svære at håndtere. Det skygger for, at de ydre problemer, f.eks. nedskæringer og andre tiltag, der betyder mindre tid til det gode pædagogiske arbejde, har en stor del af ansvaret for, at konflikterne opstår, konkluderer Mie Roesdahl i undersøgelsen.

"Pædagogerne er pressede, og de har for lidt tid til arbejdet med børnene og til at bruge det, de har lært på seminariet. Det dårlige psykiske arbejdsmiljø kommer til at fylde meget for mange af tillidsrepræsentanterne, der ofte kun har en time om ugen til deres arbejde, og de mister overblikket over, hvad de kan gøre ved det," siger Mie Roesdahl.

Ude på de pædagogiske arbejdspladser er der 4982 pædagoger, der har meldt sig som ITR og dermed repræsenterer deres kolleger over for ledelsen, derudover er 250 medlemmer af BUPL valgt som FTR, der repræsenterer alle BUPL'er i f.eks. én kommune.



Symptombekæmpelse. Over 5000 mennesker forsøger altså på den ene eller anden måde at skabe en bedre arbejdsdag for deres kolleger på de pædagogiske arbejdspladser. Undersøgelsen viser, at et flertal af ITR'erne mener, at deres vigtigste opgave er at varetage det psykiske arbejdsmiljø, samarbejde og konfliktløsning, mens langt færre mener, at forhandling af Ny Løn er den vigtigste opgave. Når spørgsmålene bliver uddybet af de enkelte tillidsrepræsentanter, fortæller de, at det nære, at løse konflikter og at skabe et godt arbejdsklima er meget vigtigt for dem.

Tillidsrepræsentanterne kæmper altså en daglig kamp med at gå ind i nære problemer, forsøge at løse konflikter mellem medarbejdere og mellem lederen og enkelte pædagoger.

"Tillidsrepræsentanterne har svært ved at løse problemerne. De bliver hurtig en del af konflikten, hvis de går ind og blander sig, fordi personalegrupperne er så små. Tillidsrepræsentanterne bruger tid på at bekæmpe symptomer og ved ikke, hvad de skal gøre ved årsagerne til problemerne," siger Mie Roesdahl.

Flere ITR'er peger i undersøgelsen på, at de godt kan se sammenhængen mellem nedskæringer, omstruktureringer og dårlige normeringer og så et dårligt psykisk arbejdsmiljø og konflikter, men til hverdag lægger de ikke de to ting sammen, og i stedet bruger de tid på at løse akutte konflikter og glatte ud.



Kan få konsekvenser. Forklaringerne er, at tillidsrepræsentanterne enten ikke kan se sammenhængen, at de ikke har tid, og at de alligevel ikke aner, hvad de skal stille op for at løse problemerne. Her mener Mie Roesdahl, at BUPL som fagforbund godt kunne gøre mere for at hjælpe tillidsrepræsentanterne.

I undersøgelsen giver mange tillidsrepræsentanter udtryk for, at de ønsker, at BUPL skal definere klare politiske mål, og at målene skal gøres håndgribelige i opgaver, som tillidsrepræsentanterne kan gå i gang med.

"BUPL kan gøre meget mere for at involvere tillidsrepræsentanterne på institutionerne. Ofte er det jo dem, som kan se, hvilke konsekvenser de forringede arbejdsvilkår har. Tillidsrepræsentanterne kan gøre mange ting, hvis de bliver inddraget i samarbejdet. De kan være med til at påvirke forældre og lokale politikere til at ændre på tingene," siger Mie Roesdahl.

Hun advarer mod, at det får konsekvenser, hvis forholdene ikke bliver bedre på de pædagogiske arbejdspladser.

"Det kan få kæmpe konsekvenser for pædagoger, børn og forældre, fordi det pædagogiske arbejde kan ende i ren pasning. Pædagogerne har ikke tid til at sætte ting i gang, de kan bare feje efter frokost og så holde øje med, at børnene ikke falder ned fra træerne. En af konsekvenserne kan blive, at folk ikke længere gider være pædagoger," siger konsulenten.

Mie Roesdahl mener, at mange ITR kan gøre en indsats for at skabe bedre arbejdsvilkår for deres kolleger. De kan for eksempel skrive læserbreve, påvirke lokalpolitikerne, snakke med forældrebestyrelserne osv., men hun vil ikke sidde og komme med en opskrift på, hvordan BUPL skal blive bedre til at løse problemerne. Hun mener, det skal komme via et samarbejde mellem BUPL, tillidsrepræsentanterne og medlemmerne. o



Børn&Unge har mange gange skrevet om problemerne med det psykiske arbejdsmiljø og det rekordhøje antal fyringssager, som stiger og stiger. Senest i nummer 11/2005. Alle artikler kan findes på www.boernogunge.dk