Tillidsmåling: frygter stadig kontrol

Pædagogerne forventer, at kommuner og stat fortsat vil kontrollere deres arbejde. De tror ikke på, at de vil blive mødt med mere tillid fra arbejdsgiverne.

Pædagogerne tror ikke på, at de får mere tillid og mindre kontrol fra arbejdsgiverne fremover. Det viser en tillidsbarometermåling, som BUPL har foretaget blandt forbundets medlemmer.

Det er de mange dokumentations- og evalueringsopgaver, som pædagogerne stadig opfatter som kontrol. På trods af regeringens bureaukratiseringsprojekt fra 2008 er pædagogerne ikke fortrøstningsfulde i forhold til, at arbejdsgiverne vil holde op med at kontrollere deres arbejde massivt.

Men pædagogerne har endnu ikke oplevet, at kommunerne tager initiativ til at stoppe kontrolforanstaltningerne. Således oplever flere, at nogle kommuner stadig vil have, at pædagogerne sprogvurderer alle treårige børn, selvom det ikke er obligatorisk.

Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, er enig med pædagogerne i, at de stadig kan forvente kontrol af deres arbejde.

"Det er et problem, at intentionerne om afbureaukratisering ikke er slået igennem hos pædagogerne. Sådan en supertanker, som de mange krav og regler er, kan være svær at vende, selvom det nu er tre år siden, man begyndte. Man kan sagtens tale om forenklinger, men at gennemføre det tager bare lang tid," siger hun.

Selvom afbureaukratiseringen virker nogle steder, mener Birgitte Conradsen, at pædagogerne ikke oplever det som en lettelse på grund af nedskæringer.

"Pædagogerne oplever ikke, at der er kommet mere luft i deres hverdag i forhold til at kunne udføre det pædagogiske arbejde, dels med dokumentationskravene, som stadig føles kraftigt, dels fordi de oplever at blive færre og færre til at udføre arbejdet," siger hun.



Dokumentation til skuffen. Dokumentation og evaluering opleves måske især som en belastning, fordi mange pædagoger (62 procent) stadig oplever, at deres dokumentation ikke bliver brugt til noget. Derudover virker mange krav irrelevante og uden sammenhæng med det pædagogiske arbejde.

Birgitte Conradsen forstår pædagogernes frustration.

"Vi hører jævnligt pædagoger klage over det. Specielt fra lederne har vi hørt, at forvaltningsfolkene ikke ved, hvad lederne taler om, når de henviser til den dokumentation, som institutionen har sendt til kommunen. Ingen har læst dokumentationen, og det er da frustrerende," siger hun.



Fortsæt med forenkling. Det er en stor lettelse for pædagogerne, når kommunerne mindsker krav og forenkler regler. Derfor skal pædagogerne og BUPL blive ved med at sige højt, hvad det gør ved pædagogerne, at de skal bruge så meget tid på dokumentation, og hvor lettede de bliver, når noget af det forsvinder, mener Birgitte Conradsen.

"Det er den rigtige vej at gå. Det, som skal dokumenteres, skal ske ud fra den pædagogiske praksis og målsætning på den enkelte institution. Det er klart, at pædagogerne oplever det som en lettelse, når irrelevant dokumentation forsvinder, fordi det giver frihed kun at dokumentere det, som er vigtigt at dokumentere. Alt det, der kommer oveni, og som opleves som irrelevant, gør bare én stresset," siger hun.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.