Tidlig oprykning skader børn

Stadig med ble i buks og sut i mund rykkes flere og flere vuggestuebørn i dag op i børnehave. Mange kommuner har nemlig nedsat den gængse børnehavealder fra 3 år til 2 år og 10 måneder. Det har de blandt andet gjort for at leve op til pasningsgarantien, som især i storbyerne trues af lange ventelister til vuggestuepladser, men også fordi kommunerne er pressede på pengepungen.



Mindst 16 kommuner i Danmark opererer i dag med en børnehavealder på under 3 år, og enkelte har nedsættelse af børnehavealderen som forslag i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2011.

Det sidste gælder også Frederiksberg Kommune, der siden januar 2009 som en midlertidig ordning har praktiseret en børnehavealder på 2 år og 10 måneder. Men nu viser en netop afsluttet evaluering af ordningens pædagogiske konsekvenser i specifikt Fredeiksberg Kommune, at en kommune måske kan spare lidt ved at presse børnene tidligt op i børnehave, men på den pædagogiske konto er der en dyr efterregning at betale.



Kun ulemper. Evalueringen af ordningen på Frederiksberg baserer sig på både en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige daginstitutionsledere i kommunen og en række fokusgruppeinterview med pædagoger og forældre. John Andersen, psykolog og konsulent i UdviklingsForum, som har forestået evalueringen for Frederiksberg Kommune, siger:

"Udviklingspsykologien siger det allerede, og evalueringen viser det i høj grad. Jo yngre en børnegruppe er, jo mere tid skal pædagogerne bruge på basal omsorg som putning, bleskift og hjælp til spisning, og den tid går fra andre vigtige pædagogiske aktiviteter."

For pædagogerne på Frederiksberg betyder de mange flere blebørn i børnehaven et kæmpe tidspres samt øgede og ændrede opgaver. For forældrene betyder det bekymringer om, hvorvidt deres børn overlades for meget til sig selv i børnehaven eller nu får den nærhed og omsorg, de har brug for eller bare en ren ble.



Og for børnene betyder ordningen blandt andet mangel på vigtig voksenkontakt, mindre stimulation, færre pædagogiske aktiviteter, ringere sprogudvikling, et mere utrygt børnemiljø, og at flere børn sættes tilbage i deres udvikling.

"Evalueringen viser, at det for nogle få, meget parate børn kan være en fordel at starte tidligt i børnehave. Der kan også være fordele for børn med større søskende, som allerede går i den pågældende børnehave. Men ellers er der ingen pædagogiske fordele ved at sænke børnehavealderen med to måneder," siger John Andersen.



Betydning for fem år. Da Frederiksberg Kommune med budget 2009 vedtog midlertidigt at sætte børnehavealderen ned med to måneder, frygtede politikerne ikke, at det ville have den store betydning. Evalueringen fra UdviklingsForum viser dog, at to måneder betyder meget.

"To måneder mindre i vuggestue handler ikke bare om en overgangsperiode for en lille gruppe børn. Det har betydning, ikke bare for de børn, der overflyttes for tidligt, men også den vuggestuegruppe, de flyttes fra. Og den børnehavegruppe, de flyttes til, bliver påvirket væsentligt. Det har betydning for alle årene, de er i daginstitution. Når der bliver flere små børn med større omsorgsbehov, så går der jo også vigtig tid fra de store børn," siger John Andersen og uddyber, hvordan de små især rammes.



"Fordelen ved at være længere tid i vuggestue er, at børnene bliver mere robuste. Når de flyttes over i børnehave så tidligt, når de næsten ikke at få lov til at opleve sig som store børn, før de igen skal starte i børnehave og være de små," siger han.

Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), er enig med John Andersen. Hun mener, at man ved at forringe dagtilbuddene gennem blandt andet nedsættelse af børnehavealderen sætter hele formålet med daginstitutionerne over styr.



"Vi ved jo, hvad voksenkontakten eller mangel på samme betyder for børnenes udvikling. I forvejen er normeringen for de treårige i børnehaverne for dårlig, så det her er bare endnu en af de ting, der gør, at pædagogerne får dårligere mulighed for at levere et stykke kvalificeret pædagogisk arbejde. Det umuliggør for pædagogerne at leve op til de krav, der er i loven om daginstitutioner," siger hun og nævner det formål, som siger, at dagtilbud skal gøre børnene parate til skolen.



"Al forskning viser, at når den nære kontakt og omsorg mangler, så er der ikke tid til, at børnene kan blive stimuleret i deres sproglige udvikling eller træne evnen til at koncentrere sig, hvilket de får brug for, ikke mindst når de starter i skole. For at det skal lykkes, er det vigtigt, at børn allerede omkring treårsalderen lærer deres følelser at kende og lærer at udtrykke dem på socialt accepterede måder, altså udvikler en ordentlig følelsesregulering. Jeg er vældig bekymret for, hvad en dårligere og dårligere voksenkontakt mellem pædagoger og børn vil betyde," siger Grethe Kragh-Müller, der har kigget på UdviklingsForums evalueringsrapport.

"Jeg har svært ved at se fordelene ved tidlig børnehavealder, og det kan da godt være, at der indimellem er et barn under 3 år, som kan klare den overgang, men der er vel ikke grund til at lade alle de andre børn lide under det," siger hun.



S erkender fejl. På Frederiksberg har nedsættelsen af børnehavealderen gjort det muligt for kommunen sidste år at skaffe 167 taknemmelige forældrepar og deres børn en 'ekstra' plads i vuggestue. Men prisen for kommunens i alt 2300 vuggestuebørn og 3200 børnehavebørn er for høj, erkender Socialdemokraterne nu.

"Vi stod akut og manglede daginstitutionspladser i en hidtil uhørt grad, og vi var selv med til at vedtage det som en midlertidig ordning, men vi kan se nu, at det nok ikke var den rigtige beslutning," siger Anja Camilla Ravn (S), der er medlem af børneudvalget i Frederiksberg Kommune.



Hun foreslog evalueringen af ordningen, og hun tager nu rapportens ord til efterretning. Helst så hun, at børnehavealderen bliver ført tilbage til 3 år. Kan det ikke lade sig gøre med det første, skal daginstitutionerne i budget 2011 tilføres flere ressourcer, så det sikres, at pædagogerne også får den nødvendige tid til at tage sig af de ekstra mange krævende blebørn i både vuggestuer og børnehaver, men også tid til at sikre, at de store børnehavebørn ikke overlades til sig selv.

"Vi har ikke lige nu konkrete løsninger, men det her er en hjertesag for os, og det er vigtigt for mig, at ordningen på Frederiksberg forbliver midlertidig. Lige så snart vi har penge eller pladser, skal det laves om til 3 år igen. Alt i den her rapport viser, at det er den rigtige alder. Det er simpelthen en magisk alder," siger Anja Camilla Ravn.



K vægter forældrene. Evalueringsrapporten sammenligner ordningen på Frederiksberg med fem andre kommuner i hovedstadsregionen samt Århus og Odense Kommuner, hvor man også har nedsat børnehavealderen. Og her viser evalueringen, at seks ud af syv sammenlignelige kommuner har ladet pengene følge med vuggestuebarnet, sådan at normeringerne kan opretholdes på vuggestueniveau for de 2,10-årige, selvom de går i børnehave. Blandt andet har man lavet småbørnsstuer eller aldersinddelte aktiviteter.

På Frederiksberg har man ikke ladet ressourcer følge med ordningen, som derfor har givet kommunen en besparelse på syv millioner kroner sidste år.

Dog fortæller formand for børneudvalget og rådmand i Frederiksberg kommune, den konservative Pernille Høxbro (K), at man sidste år besluttede at tilføre institutionerne seks millioner kroner for netop at forbedre normeringerne.

Hun kan derfor ikke se, at der skulle være nogen penge at tilbageføre til området som landet ligger nu, og hun ønsker slet ikke at forhandle budget 2011 i Børn&Unge.

"Vi har i børneudvalget på sidste møde diskuteret rapporten og sendt en række spørgsmål til forvaltningen, men sagen er ikke færdigbehandlet og skal diskueteres efter sommerferien i forbindelse med budget 2011," siger hun.

Hun er ikke overrasket over, at pædagogerne i rapporten har de holdninger, de har, og hun vil også gerne lytte til dem, men fremhæver de forældre i rapporten, som udtrykker, at de har oplevet en god modtagelse af deres børn i institutionerne. Hun mener, at de syv millioner sparede kroner og rapportens mange påviste pædagogiske ulemper må ses i lyset af det faktum, at 167 ekstra forældre har fået en plads.

"Jeg kan bare sige, at det er vigtigt, at vi fastholder pasningsgarantien, og at vi på Frederiksberg har nogle fysiske rammer, som man ikke har tilsvarende i ret mange andre kommuner. Hvis der bare var steder, vi kunne bygge, men vi har ingen byggegrunde" siger hun og nævner også det stigende børnetal i kommunen, som i kombination med et stagneret boligmarked gør, at mange flere børnefamilier bliver boende i byen. Dem vil hun gerne hjælpe.

"Evalueringen viser, at vi har kunnet passe knap 200 børn mere, end vi ellers havde kunnet, hvis vi ikke havde haft ændringen i børnehavealderen. Og det tror jeg, at de forældre, der har fået plads i daginstitutionerne, er glade for, og jeg tror de fædre og mødre, der skal på arbejde efter endt barsel, er glade for ikke at skulle stresse over ikke at kunne få deres barn passet," siger hun.



Politisk spil. Børn&Unge har siden torsdag i forrige uge forsøgt at få en kommentar fra forvaltningen til evalueringsrapportens konklusioner, men hverken børne og ungedirektør Inger Andersen, eller dagtilbudschef Kirsten á Rogvi har været mulige at træffe.

Stilheden til trods håber næstformand i BUPL Hovedstaden, Mia Skou Jørgensen, at rapportens resultater hen over sommeren giver grobund for nogle tanker hos de politikere, som har været med til at vedtage, at aldersgrænsen skulle sættes ned.

"I rapporten står der overhovedet ikke noget som helst positivt om at nedsætte børnehavealderen. Det er meget få børn, der kan profitere af at komme tidligere i børnehave, og de børn ville højst sandsynligt være kommet tidligere af sted alligevel. Det står nu sort på hvidt, at det især er de svageste børn, som betaler prisen," siger hun.

Mia Skou Jørgensen er glad for, at rapporten har spurgt til de pædagogiske konsekvenser og ikke bare målt på antallet af pladser og vurderet i kroner og ører. Men hun er også stærkt bekymret for det, rapporten siger, ikke bare om børnene, men også om pædagogernes arbejdsmiljø.

"Som fagforening er det rigtigt svært at leve med, at det er dokumenteret, at arbejdspresset er øget. Vi ved fra en helt ny AKF-undersøgelse, at jo flere børn, man presser ind i institutionerne, jo mere stiger pædagogernes sygefravær," siger hun.

Hun frygter dog, at rapporten ikke bliver brugt til så meget.

"Den vil blive brugt i et politisk spil mellem Konservative og Socialdemokraterne og kan som sådan få en betydning i forbindelse med budget 2011," siger hun og frygter, at de pædagogiske konsekvenser, som evalueringen dokumenterer, således ingen betydning får.

Det samme frygter Grethe Kragh-Müller fra DPU.

"Der sidder kommunerne på den ene side med deres budgetter, som de prøver på at få til at hænge sammen ved at se på, hvor kan de skære ned. På den anden side prøver man med en evaluering som denne at se på, hvad man har af viden om, hvad der er godt for børns udvikling på 0-6-års området. Men pengespørgsmålet og de pædagogiske argumenter bliver jo ikke diskuteret i samme sætning. Når man prøver på, at føre den pædagogiske diskussion ind, så bliver den talt væk. Det er problemet," siger Grethe Kragh-Müller.



Tidlig børnehavealder presser omsorgen

Sådan siger daginstitutionslederne i Frederiksberg Kommune om, at børn nu starter i børnehaven, når de er 2 år og 10 måneder, uden at der følger ekstra ressourcer med:



Om ændringer i pædagogikken

"Praksis er præget af meget basal omsorg som bleskift, madning af de mindste, samt at flere børn sover to gange på en dag i vuggestuen".



"Arbejdet med sprogudviklingen er vanskeliggjort, da det primært er de voksne, børnene skal spejle sig i, da de større børn har en ringere udvikling end tidligere. To måneder gør en stor forskel på det område".



"Hele indskolingsarbejdet bliver tilsidesat, da der ikke er tid til de store børn, som mange gange får lov til at passe sig selv".



"Når man er 2 år og 10 måneder, er man ikke parat til at smide bleen og klare toiletbesøg alene, de vil gerne, men det går ofte galt. De er heller ikke parate til at trave tre til fem kilometer. Gå i biffen og se film kan nogle gange lade sig gøre. Morgen og eftermiddagssamlingerne er forkortede og kedelige for de ældste. Småt lego og andet legetøj med små dele er umuligt at have fremme, da det bliver proppet i ører og næse".





Om ændringer i den pædagogiske planlægning

"Vi er nødt til at have bedre bemanding i ydertimerne, da det kræver mere at modtage og aflevere små børn".



"Vi prøver hver dag at gå på legeplads med de 2,10-årige, fordi de sover, når de andre børn er på legeplads mellem kl. 12.30 og 14.00".



Om betydningen for børnene

"De børn, som profiterer af den nedsatte børnehavealder (...), har været vuggestuebørn, der udviklingsmæssigt har været modne de har kedet sig i vuggestuen".



"I dag har vi enkelte børn, der er en måned eller to længere i vuggestue, for at de kan blive mere parate til deres nye liv. Det betyder, at vi har et ekstra barn i en vuggestuegruppe".



"Der ikke nogen, der profiterer af nedsættelsen. De har glæde af at være de store i vuggestuen og kunne være sammen med børnehavebørnene i projekter med videre, hvis de voksne vurderede, at de havde glæde af det".



"De klynker hurtigere og er afhængige af voksne og sut i højere grad. De går lidt tilbage i udvikling".



Om ændringer i den fysiske indretning

"Rent konkret har vi børn, der starter i institutionen, uden at der er en ledig garderobe. De må derfor den første tid benytte kurve og kroge".



"Der kan være plads til et væghængt puslebord, men ingen plads til, at de voksne kan være der og opnå hensigtsmæssig arbejdsstilling".



"Det er ofte en til en-relationen, der skal til for at give den nødvendige tryghed for de helt små. Som konsekvens af det må de lidt ældre vuggestuebørn vente. Udfordringen består i at blive mere 'tonedøv', og ikke at stresse, i forhold til det børnene med rette kræver: Den voksnes opmærksomhed, der ikke altid kan gives i det omfang, vi gerne vil og mener, de har krav på".