Tid til sproget

For mange børn kommer i skole med et ikke alderssvarende sprog, viser flere rapporter. Derfor vedtog folketinget sidste år, at alle treårige skal tilbydes sprogscreening for at finde frem til de børn, som ikke udvikler sig sprogligt godt nok, så en tidlig sproglig indsats kan sættes i værk. Den opgave skal fra 1. august deles mellem forældre og pædagoger, idet de forældre, der ønsker deres barn testet på sproget, selv skal udfylde et skema om barnets ordforråd og sætningsopbygning. Herefter skal pædagogerne teste barnet i dets sprogforståelse, lydlig hukommelse, hvor god barnet er til sproglige initiativer, og hvordan det klarer sig i kommunikation med andre børn. Materialet til sprogscreeningerne ligger nu klar og kan hentes på Familieministeriets hjemmeside.

Testen har ved afprøvning i omkring 100 institutioner landet over vist sig at tage 10 minutter for forældrene og 15-20 minutter for pædagogerne.

Vurderingen fra BUPL er, at det vil tage tid at læse og sætte sig ind i det 146 sider lange materiale - for en hurtig læser op til en dag. Pædagogerne skal desuden orientere forældrene om tilbuddet, give dem instrukser om deres del af testen, finde ud af, hvordan de selv vil organisere sig i forhold til at screene børnene, udføre selve testen, udregne hvert enkelt barns samlede score, finde ud af hvilken sprogstimulering hvert enkelt barn skal have efterfølgende og afholde samtaler med forældrene. Alt sammen noget, der tager tid.

Kommunerne har fået 51,5 millioner kroner til arbejdet med sprogscreeningerne per år. De er givet som såkaldte DUT-midler, det vil sige, at kommunerne får pengene via bloktilskuddet, så de er ikke direkte øremærket til formålet. Kommunerne kan faktisk bruge pengene til noget andet, hvis de vurderer, at pædagogerne kan klare denne opgave uden tidsmæssig kompensation. Ifølge Dorthe Nørgaard, konsulent i Kommunernes Landsforening (KL), er der givet penge til, at kommunerne kan bruge tre uger på at få sat arbejdet i gang, og to en halv time per barn til arbejdet i institutionen. Der er ikke taget højde for, at pædagogerne kunne have brug for ekstrauddannelse i forbindelse med den nye opgave. Og den præcision har været vigtig for KL i forhold til den økonomiske kompensation, de har skullet forhandle sig til.

"Uddannelse af pædagogerne er ikke forudsat i materialet og fra ministeriets side. Det viser sig også i de over hundrede daginstitutioner, der er blevet testet i materialet, at det fungerer fint uden ekstra uddannelse af personalet, og vi fæster lid til, at det er testet så godt igennem, at det er rigtigt. Vi kan ikke vide noget om, hvordan kommunerne vælger at organisere sig i forhold til sprogscreeningerne, det er jo lige som alt andet, der er kommet til med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger, at kompensationerne er givet via bloktilskuddet, og så er der forskel på, hvordan man i den enkelte kommune organiserer sig," siger Dorthe Nørgaard.



Tid fra børnene. Udmeldingen fra både familieminister Carina Christensen (K) og fra lektor Dorthe Blesses, leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, der har været med til at udvikle materialet til cirka én million kroner, er, at materialet er lige til at gå til og er ment som en hjælp til den sprogstimulering, der allerede foregår i daginstitutionerne.

"Materialet giver helt konkrete råd til, hvordan pædagogerne kan arbejde med sprog og omsætte deres nye viden til praksis. Jeg håber, at personalet vil tage de nye sprogvurderingsredskaber til sig, og jeg er sikker på, at de vil blive glade for dem," siger ministeren.

Screeningsmaterialet har været afprøvet i flere kommuner, og Dorthe Blesses siger, at tilbagemeldingen er overvejende positiv både fra forældre og pædagoger. Man har dog kun målt tidsforbruget på selve testen og ikke på den tid, der oveni skal bruges på at sætte sig ind i materialet, organisering og forældrekontakt.

"Jeg skal da ikke kunne afvise, at nogle pædagoger vil føle, at det her er endnu en ting, der tager tid fra børnene. Vi har forsøgt at gøre materialet administrerbart i den hverdag, det skal indgå i, og det siger både pædagoger og forældre, at det er. Det er nødvendigt, at vi gør en indsats for tidligt at finde de børn, der ikke udvikler sig sprogligt som de skal. Om denne screening virker, vil vi jo først vide over tid," siger hun.

I BUPL mener næstformand Birgitte Conradsen, at pædagogerne allerede i dag arbejder konsekvent og professionelt med børnenes sprog. Men hvis sprogscreeningerne kan forbedre det arbejde yderligere, er det fint. Hun er dog bekymret for, at det meget omfattende testmateriale desværre symboliserer et klassisk problem: Der er ikke afsat tilstrækkelig tid til den nye opgave. Og der er ikke tænkt i efteruddannelse af pædagogerne.

"Man kan frygte, at testningen af børnene og den administrative opfølgning på testen kommer til at tage tid fra det egentlige arbejde med børnenes sprog. Det her er ikke noget, man bare lige gør på et par timer, og skal det fungere, skal testen udføres af en pædagog, barnet kender. Altså skal som minimum én pædagog per stue sætte sig grundigt ind i materialet. Jeg er sikker på, at pædagogerne gerne løfter opgaven - men hvor skal tiden tages fra? Og hvem skal uddanne dem i det?" siger Birgitte Conradsen.



Forkert indsats. Dorthe Blesses, der har været med til at udarbejde materialet, siger, at man forventer at finde flere børn med sprogvanskeligheder trods de dilemmaer, der er forbundet med at screene så små børn.

"Det er et reelt problem, at man i dag ikke finder alle børn med sprogproblemer. Vores håb er desuden, at materialet kan være med til at skærpe pædagogernes fokus på sproget i forhold til de pædagogiske læreplaner, så det generelt giver et løft til den praksis, der finder sted. Og det er også den tilbagemelding, vi har fået fra nogle af de pædagoger, der har været med i afprøvningen af materialet," siger hun.

Pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL, Daniela Cecchin, mener, at screeningen, sådan som der er lagt op til det i materialet, er lige på grænsen til ikke at være pædagogisk arbejde, noget, som kan være svært at udføre, især når der ikke følger ekstra uddannelse med.

"Testen er så kompleks, at man må sige, at det er noget talepædagoger og psykologer er uddannet til at håndtere. Pædagoger er professionelle på mange fronter, men de er altså ikke uddannet til at teste børn på den her måde. Der burde som et minimum være kurser, der gav pædagogerne mulighed for at sætte sig ordentligt ind i det, så ville man måske i højere grad få de resultater, som er tilsigtet i materialet," siger hun.

Daniela Cecchin stiller også spørgsmålstegn ved, om sprogscreeninger er den rigtige måde at fremme børns sproglige udvikling på. Hun mener, at man hellere skulle give pædagogerne mulighed for at skabe udfordrende og kvalificerede sproglige miljøer for det enkelte barn og for børnefællesskabet, hvor pædagogerne har ordentlig tid til at tale med børnene og til at vente på deres svar.

"Det, der batter, er, at børnene indgår i en tæt og omsorgsfuld relation med voksne, som taler med dem og lytter til dem. Det er ikke det, som det her ellers udmærkede og gedigne materiale har fokus på og skal. Testning af alle treårige går en stor omvej ved at lægge indsatsen et andet sted end på det, der har indflydelse på sprogudviklingen, nemlig den direkte dialog, hvor barnet tilegner sig ord og udvikler begreber omkring dets verden sammen med andre børn og voksne. Børn lærer ord og begreber i forbindelse med det, der har betydning for dem i deres liv her og nu," siger hun.

Daniela Cecchin mener, at der er en risiko for at alle de pædagogiske ressourcer, der vil blive brugt på at teste, går fra det grundlæggende arbejde med sprog som en del af hverdagslivet og fra pædagogers muligheder for at skabe særligt motiverende miljøer for de børn, som har sproget i klemme.



Sådan foregår sprogscreeningerne



• Forældre informeres om tilbuddet

• Forældre melder tilbage, om de vil have deres barn testet

• Pædagogen udleverer forældreskema

• Forældre udfylder skema

• Forældre afleverer skema til pædagogen

• Pædagogen overfører oplysninger fra forældreskema til registreringsskema

• Pædagogen sætter sig grundigt ind i materialet

• Med udgangspunkt i registreringsskema udfører pædagogen testen i institutionen

• Under testen noteres barnets score i registreringsskemaet

• Barnets samlede score indføres i et scoringsark, hvor man så kan aflæse om barnet har brug for en indsats på det sproglige område. Om der er brug

for en generel indsats, en fokuseret indsats eller en særlig indsats

• Der afholdes en samtale med forældrene om den indsats barnet skal have, og denne indsats sættes i gang eventuelt sammen med PPR

• Screeningsmaterialet giver vejledning i, hvordan man kan tilrettelægge indsatsen på alle tre niveauer.



Materialet kan ses og printes fra www.familiestyrelsen.dk/8/sprogvurdering (linket fungerer ikke længere).