Teori U: Til højrebenet for pædagoger

Mette Møller er erhvervspsykolog og medindehaver af konsulentfællesskabet key2see i Århus. Hun var dette efterår med til at hente Otto Scharmer til byen som hovedtaler på konferencen 'Hvordan skaber vi rum for en bæredygtig fremtid'. Hun har selv netop udgivet bogen 'Den kreative kraft i innovationsledelse - Teori U's psykologi i praksis'.

Mette Møller har videreudviklet teori U til sin såkaldte 'Butterfly-model', som hun har anvendt i mange århusianske vuggestuer og børnehaver. Her har det glædet hende at opdage, at mange pædagoger faktisk praktiserer en form for teori U, uden de nødvendigvis er bevidste om det.

"Teorien ligger lige til højrebenet for mennesker, der arbejder med udvikling generelt og i særdeleshed pædagoger, der arbejder med børn og unge, som hele tiden udvikles og har ting på vej," siger Mette Møller og fremhæver pædagogens evne til empati og til at sanse barnet og fornemme, hvad det har behov for lige nu og lige om lidt.

"Pædagoger er dygtige til det, som Otto Scharmer kalder at 'fornemme den ankommende fremtid', som også kan oversættes til at bruge sin intuition," siger Mette Møller.

Hun mener, at mange andre fag lærer og gør alting oppe i hovedet, mens pædagoger er gode til også at mærke efter og have kroppen, hjertet og følelserne med i arbejdet.

"Teori U siger, at vi ikke bare kan tænke os til, hvad vi skal gøre. Vi skal i kontakt med os selv, for at vi kan fremstå autentisk som hele mennesker og også handle som sådan," siger Mette Møller.



Meningen med arbejdet. En anden vigtig pointe ved teori U er, at ved at mærke efter mærker man også, hvad der giver mening i det pædagogiske arbejde, og hvad der ikke gør.

"Det er så vigtigt for kreativiteten og motivationen at opleve, at arbejdet giver mening, men jeg tror, at mange pædagoger i dag oplever at have så travlt og at skulle løbe så stærkt og leve op til så mange dokumentationskrav, at det er svært for dem at finde meningen med arbejdet. Teori U er ikke en skruebrækkerteori, der siger, at vi bare skal lade tingene ligge, men den kræver af os, at vi finder ind til det, vi virkelig synes er vigtigt, og så må noget andet ryge ud med badevandet," siger Mette Møller.



Hun mener for eksempel, at man i forhold til pædagogiske læreplaner skal formulere, hvad man vil arbejde med enkelt og overordnet, og at man også skal gøre det for sig selv.

"Man går sukkerkold på planer og politikker, inden man kommer i gang med arbejdet, og derfor er det måske bedre at skabe rum for, at man sanser og fornemmer, hvad der virker i lige den kontekst, man står i og ikke mindst for en selv. Derved skaber man det, man selv vil lave, og det er der så meget kreativ power og energi i," siger Mette Møller og fremhæver, at det vil smitte af på børnene, hvis pædagogerne på den måde har sig selv med på arbejde.

"Børn gløder af engagement, når de bliver inviteret indenfor af voksne, der øser af det, han eller hun brænder for. Om det så er pædagogen, der er vildt optaget af udeliv, af veteranbiler eller af kunst," siger hun og tilføjer, at det samme gælder i relationen mellem leder og medarbejdere.

"Lederen skal kende sig selv og give inspiration til medarbejderne," siger hun.

Og lederen skal sikre, at personalets fulde potentiale får lov til at blomstre.

"Hun skal turde give plads til, at medarbejderne kommer med det, de hver især mener, de gør bedst. At skabe rum og give plads til medarbejderens kreative og skabende kraft er lederens fornemste opgave," siger Mette Møller.