Tendens: Selvejende daginstitutioner lukker på stribe

Der er blevet mindre plads til skæve og anderledes daginstitutioner, som er selvejende. 244 selvejende daginstitutioner er forsvundet siden 2007. Det er hver femte, viser tal fra Danmarks Statistiks Institutionsregister, som Børn&Unge har analyseret.

De selvejende dagtilbud skiller sig ud ved at drive daginstitutionen efter et idégrundlag. For eksempel er nogle institutioner kristne, andre satser på musik, naturoplevelser eller måske en bestemt pædagogik. Kommunerne henviser børn til de selvejende institutioner, som selv styrer økonomien.

Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, der er paraplyorganisation for nogle af de selvejende institutioner, beklager masselukningerne.

»Mangfoldigheden i dagtilbuddet er svær at opretholde. Det er vigtigt, at daginstitutionerne har mange forskellige bud på, hvordan tingene drives til gavn for børn, forældre og medarbejdere. Mangfoldighed er nødvendigt, fordi det sikrer et 'udviklingsrum'. Det virker inspirerende, når man ser, at der er mange måder at drive institution på,« mener Jens Terp, landsformand for Frie Børnehaver og Fritidshjem.



Selvejende mobbes. De seneste år har kommunerne haft fokus på at effektivisere børneområdet, skabe fælles områdeledelser og nogle steder skære i normeringerne. Det presser de selvejende daginstitutioner, som let bliver tabere i spillet om besparelser, mener Jørn Kjølseth Møller, adjunkt på Roskilde Universitet og forsker i dagtilbud i forandring.

»De selvejende daginstitutioner bliver mobbet. Kommunerne vil have en strømlinet organisationsstruktur, og der kan de selvejende blive presset til at blive kommunale – eller stå uden for de andre med et ringere budget.«

»Mange selvejende daginstitutioner er små og har til huse i gamle bygninger. Derfor bliver de ofte ramt, når kommuner satser på store enheder og stordriftsfordele. For kommunerne kan det også virke besværligt, at de selvejende institutioner har større frihedsgrader og særordninger,« fortæller Morten Kyst, sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO).

»De kommunale forvaltninger vil gerne have, at daginstitutionerne er kommunale. Det er mere bekvemt for kommunen både at være arbejdsgiver og driftsherre,« siger han.



Privat-finten redder. Flere steder i landet vælger selvejende daginstitutioner at slå sig sammen eller blive kommunale, når de føler sig pressede. Men der er også stribevis af eksempler på, at de selvejende lukker for blot at genopstå som private.

Det skete blandt andet for Gustavminde Børnehave på Fyn. Gårdbørnehaven er kendetegnet ved at bruge 40-50.000 kroner årligt på gårdens dyr, og som noget særligt tager pædagoger stadigvæk på koloni med børnene. Værdierne blev truet, da Assens Kommune planlagde en ny områdeledelse, hvor leder og souschef på Gustavminde skulle spares væk. Men så valgte bestyrelsen for den selvejende daginstitution, at børnehaven skulle være privat.

»Der var ingen anden udvej, hvis vi fortsat skulle bevare vores særpræg. Vi mener ikke, at det eneste rigtige er at være private, men det var en måde at holde fast i vore værdier og personalet på,« forklarer leder Gitte Jørgensen.

Sidste år opsagde Hørsholm Kommune driftsoverenskomsten med flere selvejende daginstitutioner og fortalte, at de skulle indgå i en ny områdeledelse. I protest blev fem daginstitutioner efterfølgende private.

»Vi var bange for, hvad der ville ske med os som selvejende, hvis vi sagde ja til områdeledelse. Det ville betyde, at vi ikke fik indflydelse på økonomien, og det er afgørende, at vi kan træffe vores egne beslutninger. Vi var bekymrede for, at enhederne blev for store, og at vi mistede kendskab til forældre og børn i en områdeledelse,« siger Ilse Karlsen, leder i Usserødhave.

Hørsholm Kommune fortæller, at det ikke var intentionen at ensarte dagtilbuddet og presse de selvejende væk.

»Kommunen ønsker stadig stor mangfoldighed blandt daginstitutionerne. Det er ikke sådan, at områdeledelse fører til, at alle skal være ens. Der er plads til særpræg,« siger Henrik Duus Rosengreen, souschef for Dagtilbud og Skole i Hørsholm.

Han mener, at de selvejende blev private, fordi de ikke ville være med til kommunale besparelser.



Nej tak til lukninger. Mange kommuner forsøger at spare ved at lukke mindre institutioner, hvor en del er selvejende. Men på landet vil forældrene ikke finde sig i at køre mange kilometer ekstra, fordi kommunen vil nedlægge den lokale børnehave, oplyser Jørn Kjølseth Møller fra Roskilde Universitet.

»Borgerne tager sagen i egen hånd og opretter private daginstitutioner. De protesterer mod nedlæggelser, besparelser og forringelser af serviceniveauet,« siger han.

BUPL byder de private daginstitutioner velkomne, så længe det ikke er profitbørnehaver.

»Det er glimrende, at der er forskellige institutionstyper, så forældrene har valgmuligheder. Der er fordele og ulemper begge steder. Det vigtige er, at der ikke bliver tale om A og B institutioner,« fastslår Tonny Andersen, faglig sekretær i BUPL.



Charme-dyst om børnene. Når selvejende daginstitutioner bliver private, får pædagogerne nogle helt andre ting at forholde sig til. Hvordan finder man børn, når kommunen ikke henviser mere? Og kan det løbe rundt? Pædagog Heidi Nielsen husker usikkerheden, da Usserødhave i Hørsholm gik fra at være selvejende til privat.

»Det giver lidt kriller i maven. Jeg var meget spændt på, om det kunne lade sig gøre, men heldigvis er det gået forrygende,« siger hun.

For Usserødhave satte det ekstra skub i de pædagogiske diskussioner at blive privat.

»Vi er mere opmærksomme på, hvad vi laver, og hvad vi kan sælge os på. De pædagogiske diskussioner drejer sig også om at finde frem til det, som vi synes, er rigtigt,« fortæller Heidi Nielsen.

Nogle daginstitutioner blomstrer op i den fase, hvor de bliver private. De bliver mere opmærksomme på profil, pædagogik og markedsføring, oplever Jens Terp, landsformand for Frie Børnehaver og Fritidshjem.

»Pædagoger i private daginstitutioner oplever et medejerskab for arbejdspladsen. Profil, pædagogisk praksis og stemningen har stor betydning for søgningen til institutionen. Popularitet er nødvendigt, og der opstår en tættere kontakt mellem forældre og medarbejder, hvor engagement er styrende,« siger han.



Forskellen på selvejende og private daginstitutioner

Selvejende daginstitutioner har en driftsoverenskomst med kommunen og får henvist børn. Institutionerne har nært samarbejde med kommunen, lederne deltager i møder, og personalet får tilbud om efteruddannelse. Samtidig har de selvejende særlige frihedsgrader end de kommunale, og en bestyrelse ansætter personale. Nogle forældre tror, at barnet går i en kommunal daginstitution, selvom den er selvejende. I den private daginstitution er båndene til kommunen helt kappet. De private sørger selv for at finde børn til daginstitutionen, og lederne deltager ikke i kommunale møder.