TEMA: YTRINGSFRIHED. Mundkurven bliver strammet

Pædagogernes ytringsfrihed er under pres. Rundt om i kommunerne dukker pædagogerne sig og tier stille, selvom de mest af alt har lyst til at råbe op. Mange pædagoger tør ikke deltage i den offentlige debat, fordi de enten har fået mundkurv på af ledelsen eller selv vælger at tie, fordi de er bange for følgerne.

En femtedel af pædagogerne har afholdt sig fra at ytre sig offentligt af frygt for konsekvenserne ifølge en ny undersøgelse foretaget af Børn&Unge blandt BUPL’s medlemmer. Den stigende arbejdsløshed blandt pædagoger betyder, at mange vælger at holde mund i stedet for at ytre sig kritisk om deres arbejdsplads i offentligheden.



Pressede pædagoger. Hos BUPL Fyn har man gennem de seneste år oplevet, at langt færre pædagoger har mod på at ytre sig, eksempelvis i pressen, selvom flere udtrykker ønske om at bidrage til den offentlige debat. Det skyldes til dels, at ledelsen i mange institutioner er blevet ekstra opmærksom på, hvad der bliver ytret offentligt, fortæller fælles­tillidsrepræsentant for daginstitutionerne i Odense Kommune Pernille Isaksen-Ejby.

»Flere af vores medlemmer føler sig pressede, fordi de har fået at vide, at de skal gå til ledelsen, inden de udtaler sig. Det gør det mere besværligt at ytre sig offentligt, og det betyder, at mange tænker, at de hellere må lade være. Især i de her tider med mange besparelser og fyringer,« siger Pernille Isaksen-Ejby.

Børn&Unges undersøgelse viser da også, at omkring en femtedel af medlemmerne har oplevet, at ledelsen eller kommunen har forsøgt at begrænse medarbejdernes offentlige ytringer. Lige så mange svarer, at de over de seneste fem år er blevet mere betænkelige i forhold til at ytre sig kritisk om deres arbejdsplads i offentligheden.



Et demokratisk problem. Begrænsning af ytringsfriheden signalerer manglende tillid til medarbejderne og går ud over arbejdsglæden. Men det rammer hele samfundet, mener BUPL’s formand, Henning Pedersen.

»Hvis offentligt ansatte ikke kan give udtryk for, hvordan de opfatter deres arbejdsforhold, hvordan skal vi så kunne få en debat om kvaliteten i den offentlige sektor? Det er et stort demokratisk problem,« siger Henning Pedersen.

Formanden kan også nikke genkendende til arbejdsløshedens negative effekt på pædagogers mod på at ytre sig.

»Vi bliver desværre endnu en gang bekræftet i, at problemet eksisterer. Noget tyder på, at det er blevet værre med den økonomiske krise. Den stramme kommuneøkonomi gør, at man simpelthen er bange for at miste sit job, fordi man oplever så mange fyringer. Så problemet er bare vokset med krisen,« siger Henning Pedersen.

De fynske medlemmer beretter også om direkte forbud fra ledelsen, for eksempel i forbindelse med en specifik undersøgelse om daginstitutionsområdet, siger Pernille Isaksen-Ejby.

»Da TV2 Fyn for nylig lavede en undersøgelse om normeringer i de fynske daginstitutioner, meddelte ledelsen samtlige af kommunens institutioner, at de ansatte ikke måtte samarbejde med pressen. Det er klart, at ingen udtaler sig efter sådan en udmelding, for ingen ønsker at bringe sig selv i fedte­fadet,« fortæller hun.



Der skal lovgivning til. Skal man komme problemet til livs, skal lovgivningen strammes, mener BUPL's formand, Henning

Pedersen. Ansvaret skal flyttes fra den enkelte medarbejder til arbejdsgiveren.

»I forbindelse med nedskæringer kan pædagogerne godt være nervøse for, at de, der har stukket snuden lidt for langt frem i den offentlige debat, står i forreste række. Som det er nu, skal den faglige organisation på vegne af medlemmerne sandsynliggøre, at en afskedigelse er sket på grund af lovlige ytringer. Man kunne i stedet kræve, at arbejds­giveren skal bevise, at afskedigelsen skyldes andre kriterier,« siger Henning Pedersen.

En anden mulighed kunne ifølge Henning Pedersen være at pålægge arbejdsgiveren en pligt til at genansætte den afskedigede medarbejder, hvis det viser sig, at afskedigelsen er sket på grund af ytringer, der er i overensstemmelse med ytringsfriheden. Arbejds­giveren kunne også blive pålagt at give den afskedigede en højere fratrædelses­godtgørelse eller lignende kompensation.

Henning Pedersen fortæller desuden, at BUPL løbende arbejder på at gøre opmærksom på problemet og skabe en debat om det i offentligheden.

»Debatten kan måske også være med til at lette presset på den enkelte ansatte, men jeg tror ikke det er tilstrækkeligt i sig selv. Med debatten håber vi først og fremmest på at lægge pres på lovgiverne,« fortæller formanden.



Det viser undersøgelsen

• 21 procent har afholdt sig fra at ytre sig offentligt og kritisk om deres arbejdsplads af frygt for konsekvenserne.

• 21 procent er over de seneste fem år blevet mere betænkelige i forhold til at ytre sig offentligt og kritisk om deres arbejdsplads.

• 19 procent har oplevet, at deres ledelse/kommune forsøger at begrænse medarbejdernes offentlige ytringer.

• 25 procent føler, at de slet ikke eller kun i ringe grad kender deres rettigheder, i forhold til hvad de må ytre offentligt om deres arbejdsplads.

• 22 procent har ytret sig kritisk om deres arbejdsforhold i offentligheden.

• 33 procent diskuterer deres rettigheder i forhold til at ytre sig offentligt med deres kolleger.

• 65 procent kender ikke til deres kommunes pressepolitik.