TEMA: UNDERRETNINGER. Brobyggeren

Underretningerne er blevet mere kvalificerede. Klubmedarbejderne er blevet bedre til at konkretisere deres tavse viden. Og det forebyggende arbejde er blevet bedre. Socialrådgiver Janni Rye har kun været ansat ni måneder i klubberne i Albertslund, men hun har allerede vist både klubmedarbejdere og forvaltning, hvad en socialrådgiver i marken kan bidrage med.

Idéen til at ansætte en socialrådgiver har ulmet nogle år hos Hans Luther Madsen, der er fællesleder for klubberne i Albertslund. I 2009 viste rapporten ’Klubpædagogik og inklusionsprocesser’, at klubberne nok var dygtige til inklusion, men at medarbejderne ikke var kvalificerede nok til at lave underretninger. Man var heller ikke dygtig nok til at få hjulpet børn, der havde det dårligt.

Sidste år blev klubberne ramt af en nedskæring, der tog 14 procent af budgettet.

»Det betyder, at pædagogerne må prioritere deres tid med børnene. Tiden til at tage hjem til familierne, tiden til at samarbejde med andre blev simpelthen mindre. Og jeg synes heller ikke, at vi gjorde det kvalificeret nok,« siger Hans Luther Madsen.

Derfor måtte der en ekspert til, en socialrådgiver, der kunne bygge bro mellem klubberne og forvaltningen.



Lettelse hos medarbejderne. Investeringen i en socialrådgiver har haft fuld opbakning fra alle klubberne. De gør allerede god brug af Janni Ryes kompencer.

»Nu placerer vi alt det tunge hos Janni, og hun skal sørge for, at resten fungerer. Det giver en enorm lettelse hos mine medar­bejdere. Alle klubmedarbejderne er helt vilde med det,« siger Hans Luther Madsen.

Janni Rye har tidligere arbejdet i familie­afsnittet i Albertslund Kommune, men hun var ansat et år i Københavns Kommune, inden hun blev ’specielt headhuntet’ til stillingen som klubbernes socialrådgiver. Janni Rye husker, hvordan hun som sagsbehandler i forvaltningen var imponeret over, at medarbejderne i klubberne og i gadeplans­indsatsen altid var et skridt foran og vidste alting om de unge. Men hun kan også huske, at hun undrede sig over, hvor underretningerne blev af, og hvorfor de ikke var kommet noget før, når de endelig kom.

»Når man så modtager en underretning, handler den ofte kun om bekymringen. Men hvis man skal gribe ind, har man brug for mere viden om, hvordan barnet fungerer,« siger hun.



Hvad skal man skrive? Janni Rye kan godt forstå, at samarbejdet med forvaltningen kan være svært for klubmedarbejderne, når de ikke ved, hvad der foregår på rådhuset. Måske modtager man en anmodning om en udtalelse til en paragraf 50-undersøgelse. Når det sker, skal man skrive om fem forskellige emner: familie, skoleforhold, udvikling og adfærd, sundhedsforhold og fritid/venskaber.

»Og der står ikke andet. Hvad skal man så skrive om familieforhold? Umiddelbart kan man tænke: Han bor sammen med sin mor og far og sine søskende. Men det ved de jo godt på forvaltningen,« siger Janni Rye.

Derfor vil hun designe skabeloner, så alle i klubberne ved, hvad de skal skrive, når de for eksempel skal beskrive en ungs udvikling og adfærd.Hun skal også sikre, at underretningerne er præcise og bliver taget alvorligt, påpeger Hans Luther Madsen.

»Nu ved forvaltningen, at arbejdet er gjort ordentligt, og den skal øverst i bunken, når den kommer,« siger Hans Luther Madsen, der kan mærke en øget lydhørhed i forvaltningen over for klubbernes underretninger.



Fornemmelser går ikke. For at gøre underretningerne bedre skal medarbejdernes viden gøres synlig og konkret. Derfor deltager Janni Rye også nogle gange i klubbernes personalemøder, hvor der bliver diskuteret børn og unge.

»Der ligger en kæmpestor viden i klubberne om de her børn og unge, men fornemmelser går ikke, når vi snakker om bekymringer. Det er det, jeg siger til klubmedarbejderne,« siger hun.

Hun nævner en sag med en 14-årig dreng, som en klub var opmærksom på. Men med­arbejderne vidste ikke præcis, hvor de havde deres viden fra. Janni Rye stillede så mange spørgsmål, at medarbejderne måtte finde ud af mere. Det viste sig, at drengen gik rundt 13 timer udenfor hver dag, fordi han ikke måtte være hjemme. Og han sov alene i weekenderne.

»Så blev det til synlig viden, og der blev underrettet rigtig hurtigt,« siger Janni Rye.



Frustrationer. Medarbejderne i klubberne kan også være en barriere for underretningen. For mange af dem har erfaret, at det ikke nytter så meget at underrette.

»Nogle klubmedarbejdere er vant til, at alle deres børn er udsatte, så de glemmer måske, hvordan det skal være normalt. Så tyr man ikke til underretning, ’for hvad har det egentlig hjulpet, og vi kender familien, og det ender bare i hat og briller’,« siger Hans Luther Madsen.

Også Janni Rye kender den følelse, men det er hendes opgave at holde pædagogerne fast på, at det nytter at underrette. Hvis en dreng på 10 år bliver slået af sin far, skal pæda­gogerne lave en underretning, som kan bruges af forvaltningen.

»Derfor skal der være beskrivelser ud over ’far slog ham i går’. Beskrivelserne skal også indeholde noget om drengens adfærd, hvordan det påvirker ham, at han får en på hovedet. Det kan godt være, at det ikke er nok til, at forvaltningen kan tvinge et samarbejde igennem nu, men på sigt vil det være nok til, at de kan gribe ind med den indsats, der skal til,« siger hun.



Tag toget hjem. Hans Luther Madsen håber, at socialrådgiverens arbejde kan styrke klubbernes arbejde, så de i fremtiden selv kan tage hånd om de unge, der har problemer.

»Jeg er sikker, at vi håndterer det helt ned i 10-11-års-alderen, og det vil være en kæmpe­hjælp for forvaltningen, at vi ikke skal lave så mange underretninger,« siger han.

Han håber også, at klubberne bliver så dygtige, at de kan lave et botilbud for unge, så man undgår at fjerne dem.

»De unge er hos os alligevel, så hvorfor ikke give os pengene til at arbejde med dem? Det eneste, de lærer ved at blive anbragt i Jylland, er at tage toget hjem igen,« siger han.



Albertslunds klubber

Der er 10 klubber og væresteder i Albertslund. De er organiseret som 10 afdelinger med en fælles leder, Hans Luther Madsen. Økonomisk har afdelingerne stor selvstændighed, men alle bidrager til en fælles pulje på omkring tre millioner kroner, som bliver brugt til udviklingsprojekter. Det er i den pulje, at pengene til Janni Ryes løn er blevet fundet.

Albertslund Kommune er en af de mest belastede kommuner. Kun Ishøj, Lolland, og Brøndby er mere belastede, hvis man ser på det socioøkonomiske indeks. Det er et nøgletal, som viser kommunens udgiftsbehov på det sociale område i forhold til andre kommuner. Indekset bruges, når kommunerne gennem udligningsordningen omfordeler penge fra de rige til de fattige kommuner.