TEMA: UDSATTE BØRN. Derfor får pædagogerne ikke noget at vide

Når pædagogerne har underrettet, får de sjældent mere at vide om, hvad der sker i en sag, bortset fra den obligatoriske kvittering for modtagelsen af underretningen. Det er en stor kilde til frustration hos pædagogerne.

»Men det er ikke pædagogerne, reglerne er lavet for,« siger Caroline Adolphsen, ekspert i forvaltningsret fra Aarhus Universitet.

Pædagogerne kan få at vide, om underretningen har givet anledning til undersøgelser, og om der er blevet handlet på underretningen. Men de kan ikke få besked om, hvordan kommunen har handlet, fremgår det af Servicelovens paragraf 153, stk. 3.

Reglerne er først og fremmest en beskyttelse af familien og forældrene, understreger Caroline Adolphsen.

»Loven er ikke lavet i pædagogens interesse, den er lavet i familiens interesse. I det hele taget er alle regler om indgreb i familien lavet med udgangspunkt i, at man må lave så lidt indgreb som muligt. Den sociale servicelov er lavet ud fra det, at familien er udgangspunktet, så der skal meget til, før man må blande sig,« siger Caroline Adolphsen.

Hun kan godt forstå, at pædagogerne synes, de har en faglig interesse i at vide, hvad der sker i en sag.

»Men når sagen er overgivet til kommunen, et det kommunen, der bestemmer, hvad der skal ske, og det er kommunen, der sikrer sig, at barnets tarv varetages. Så er det sådan set ikke pædagogernes opgave længere,« siger Caroline Adolphsen.