TEMA: UDSATTE BØRN. Ankestyrelsen er bagstopper

Kender du et barn, der mistrives? Har du underrettet kommunen, og er der ikke sket en forbedring i barnets liv? Så skal du ikke nødvendigvis give op. Gør kommunen ikke nok, kan du underrette Ankestyrelsen om det udsatte barn.

»Man skal ikke lade sig tie ihjel, hvis man mener, at et barn eller en ung har behov for hjælp,« siger ankechef Henrik Horster.

Ankestyrelsen får flere end 600 under­retninger om året fra folk, der er bekymrede for børns trivsel. En stor del af underretningerne kommer fra pædagoger, fortæller anke­chefen.

»Der er god substans i de underretninger, pædagogerne kommer med,« siger han.

De færreste underretninger er anonyme. Oplyser underretteren navn og adresse, får vedkommende en bekræftelse på, at Anke­styrelsen har modtaget underretningen.

»Men hvis man ønsker at være anonym, kan man ringe op og med det samme sige ’jeg ønsker at være anonym, men jeg er så bekymret, at jeg bliver nødt til at underrette jer’. Så spørger vi selvfølgelig ikke til folks navn,« siger Henrik Horster.

Underretter man telefonisk, har Anke­styrelsen notatpligt. Alt, hvad der bliver fortalt i telefonen, bliver noteret. Hvis man ikke er anonym, vil underretterens navn fremgå af sagens akter. Og forældrene har ret til at se alle sagens akter, påpeger Henrik Horster.



Undersøger altid sagen. Hver eneste gang, Ankestyrelsen får en underretning, bliver der oprettet en sag.

»Så har Ankestyrelsen pligt til at finde ud af, om underretningen holder vand,« siger Henrik Horster.

Ankestyrelsen kontakter kommunen og beder om at få alle sagsakter, den har om det pågældende barn. Oftest har kommunen en del ting liggende. Samtidig bliver kommunen bedt om en redegørelse for, hvad der er sket i sagen, og hvad kommunen påtænker, der skal ske.

Barnets forældre bliver også informeret om, at Ankestyrelsen har fået en underretning og vil viderebehandle sagen.

»Vi undersøger altid sagen,« understreger Henrik Horster.

I første omgang læser en jurist sagsakterne igennem og vurderer, om underretningen stadig giver grund til bekymring. Derefter bliver sagen gennemgået med en børne­sagkyndig psykolog.

Hvis de vurderer, at kommunen gør, hvad den skal, og at barnet får den rette hjælp, skriver Ankestyrelsen til kommunen og den/de, der har forældremyndigheden, og meddeler, at man ikke vil foretage sig yderligere.



Afgørelser på ankemøde. Hvis Ankestyrelsen vurderer, at her er grund til at være bekymret, så kommer sagen op på et ankemøde i Ankestyrelsen. Omkring hver fjerde underretning, der kommer til Ankestyrelsen, ender på et ankemøde. Ankemødet kan træffe vidtgående beslutninger i sådanne sager. I yderste konsekvens kan man på mødet beslutte, at tvangsfjerne et barn – på kommunens regning. Et ankemøde kan også munde ud i, at kommunen kan blive pålagt at lave en børne­faglig undersøgelse.

Og nogle gange beslutter man ikke at gøre yderligere, fordi kommunen allerede er gået i gang med nye foranstaltninger på baggrund af underretningen, tilføjer Henrik Horster.

»Men vi følger ikke op på sagen og ser på, om kommunen gør, hvad vi har sagt, og hvad det er for et resultat, de er nået frem til. Det er kommunen, der er myndighed i de her sager, det er kommunen, der er ansvarlig,« understreger ankechefen.



Spørg til sagen. Derfor er det også vigtigt, at pædagoger løbende følger børnenes trivsel i sager, hvor de har underrettet.

»Er der ikke sket noget, skal man underrette en gang til. Det har man også pligt til efter lovgivningen,« siger Henrik Horster.

»Der er faktisk den mulighed i lovgivningen, at man som fagperson kan ringe til Anke­styrelsen eller kommunen og spørge til den konkrete sag. Det skal man også benytte sig af,« siger han.

Hvilket svar får man så? Pædagoger siger, at de ikke får noget svar.

»Det vil gøre mig rigtig ked af det at høre, hvis de bare får at vide, at ’det skal du ikke tænke på, du skal bare blande dig udenom’. Et godt svar ville være: ’Vi er i øjeblikket ved at behandle sagen. Jeg kan ikke sige dig, præcis hvad der sker, men du kan være sikker på, at vi behandler sagen’,« siger Henrik Horster.

Han påpeger, at lovgivningen nu har åbnet for, at man som pædagog har lov til at blive orienteret om, hvordan det går med sagsbehandlingen, hvis man har underrettet om et af de børn, man arbejder med.

»Så pædagogerne må i gang med at ringe, så den frustration over, at man ikke kan følge sagen, ikke er der. Og hvis man stadig ikke synes, at man får et tilfredsstillende svar, så er det fair at underrette en gang til,« siger Henrik Horster.



MEN ANKESTYRELSEN FANGER IKKE ALT

Fortrolig rapport afslører, at Ankestyrelsen ikke er garant for, at der bliver grebet ind i grove overgrebssager.

En underretning til Ankestyrelsen er ikke i sig selv en garanti for, at alt bliver godt. Det fremgår af Ankestyrelsens egen kulegravning af 10 sager om overgreb mod børn og unge. Det er blandt andet Brønderslevsagen, Rebildsagen, Esbjergsagen og Bornholm­sagen, der er blevet kulegravet på socialministerens opfordring.

Det fremgår af den fortrolige rapport, at der en enkelt gang er blevet underrettet til Ankestyrelsen i en af sagerne. Det fremgår ikke hvilken.

Hvor grundige er I, når I ikke kan opdage sådan en alvorlig sag?

»Der kan sagtens ske det, at Ankestyrelsen tidligere har fået en underretning og så har lukket en sag,« siger Henrik Horster, der er ankechef i Ankestyrelsen.

Det kan ske, hvis kommunen har fremlagt planer for det udsatte barn, som Ankestyrelsen vurderer til at være tilstrækkelige i situationen, nævner han og understreger, at Ankestyrelsen handler på det materiale og de udsagn, der foreligger på afgørelsestidspunktet, men at en sag jo sagtens kan udvikle sig.

»Og selvom en sag ligger i Ankestyrelsen, er kommunen stadig ansvarlig for den løbende sagsbehandling. Det er kommunens pligt og ansvar at følge løbende op på de sager og gøre det nødvendige i situationen,« siger Henrik Horster.



Om Ankestyrelsen

Ankestyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet.



Ankestyrelsens hovedopgaver er:

• at træffe afgørelse i klagesager, som øverste administrative klageinstans, på sagsområder, der spænder bredt over den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning.

• at sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, hvorved en sag under samme betingelser får samme resultat – uanset hvor i landet borgeren bor.

• at tilvejebringe viden om udviklingen inden for velfærdsområdet til interessenter og offentligheden.



Ankestyrelsen behandler ca. 26.000 sager årligt. Sagerne fordeler sig sådan:

• 18.000 arbejdsskadesager

• 4000 principielle sager

• 650 børnesager, derudover 600 underretninger om udsatte børn

• 450 arbejdsmiljøsager

• 300 ligebehandlingssager

• 800 arbejdsløshedsforsikringssager

• 450 øvrige sociallovssager

Sagerne afgøres på anke- og nævnsmøder.