TEMA. Trivsel og forebyggelse. SSp får sin egen læseplan

I Gladsaxe behøver pædagogerne ikke længere at stå famlende og rådvilde i skolen. Nu kan de nemlig hente inspiration til arbejdet i skolen i en SSP-læseplan, der favner indskoling, mellemtrin og udskoling.

Læseplanen er obligatorisk i alle skoler og skal implementeres i det nye skoleår, fortæller Peter Bach Bjerregaard, SSP-konsulent i Gladsaxe.

»Vi skal give pædagogerne konkrete værktøjer til, hvordan de kan arbejde med trivsel. Vi ved, det her virker,« siger Peter Bach Bjerregaard og tilføjer, at man har fundet relevant inspiration og materiale fra blandt andre Red Barnet og Kræftens Bekæmpelse.



Et rygstød. Inspirationsmaterialet skal give pædagogerne mulighed for at skubbe deres faglighed og pædagogik ind i en skolekontekst, forklarer Peter Bach Bjerregaard.

»Det skal give dem et fagligt rygstød. Hos os har vi aftalt med skolechefen, at pædagogerne har ansvaret for at bære det ind i deres team, men hvordan det skal gøres, er et samarbejde mellem lærere og pædagoger,« siger han.

»Nu kan pædagogerne sige: ’Her har vi noget at samarbejde om, som er på min banehalvdel, som ligger op ad min faglighed, ikke op ad lærerfagligheden’,« tilføjer han.

Materialet har også budt på indsatser sammen med forældrene, blandt andet om digital dannelse og de digitale dilemmaer, som den moderne barndom er brolagt med.



Byd ind. SSP-læseplanen skulle gerne give pædagogerne et fundament at stå på i skolen, håber Peter Bach Bjerregaard.

»Mange pædagoger ved ikke, hvad de skal byde ind med i skolen. Særligt udskolingspædagoger, de gamle klubpædagoger, står på bar bund, for deres profession har ændret sig fra at være fritids- og ungdomspædagoger til, at en skoleleder sætter dagsordenen. Men der er brug for, at de med deres faglighed selv sætter dagsordenen,« siger han.

Han håber, at SSP-materialet kan være med til at sætte den nye dagsorden. Og han håber også, at materialet vil få pædagogerne til at tænke arbejdet med trivsel bredere.

»Jeg ser pædagoger, der arbejder forebyggende, fordi de arbejder med trivsel, men det bliver ikke italesat som forebyggende. Det bliver italesat som, at vi arbejder med trivsel og fællesskaber, mens forebyggelsesperspektivet ikke er særlig meget med i skolepædagogernes grundlag,« siger Peter Bach Bjerregaard.



Ikke pauseklovn. Han glæder sig over, at Gladsaxe Kommune nu vil skrue op for forebyggelsen ved at give 10 pædagoger en SSP-profil, så de kan blive SSP-ansvarlige på deres skoler. De skal helst påvirkes, så de arbejder meget mere forebyggende.

»Vi har prøvet den metode, hvor man som SSP-medarbejder udefra kommer på besøg og holder oplæg om alkohol eller hash og så går igen. Det virker ikke, og i værste fald bliver alkohol og hash mere interessant ved, at der kommer en pauseklovn ud og holder et oplæg om det,« siger Peter Bach Bjerregaard.

»Det har den største effekt, når de fagprofessionelle, dem med relationen, påtager sig opgaven,« siger han og peger på, at det ikke kun drejer sig om alkohol og hash, men også om andre emner som digital adfærd, seksualitet og andet, der ligger tæt op ad SSP-fagligheden.



Om SSP-læseplanen



● Formålet med SSP-læseplanen i Gladsaxe Kommune er at bidrage til det kriminalitetsforebyggende arbejde i grundskolen og at ruste eleverne til deres børne- og ungdomsliv.

● Læseplanen sætter fokus på fællesskab, trivsel og social kapital for at skabe en god og tryg skolegang. Der arbejdes med overdrivelser og social pejling, fordi opfattelsen af andres adfærd, der ofte er overdrevet, har betydning for den risikoadfærd, eleverne evt. kaster sig ud i.

● Kommunen har besluttet, at SSP-læseplanen er obligatorisk. Det betyder, at eleverne i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen skal opnå de færdigheder og den viden, der er beskrevet i læringsmålene.

● Det anbefalede materiale er ikke obligatorisk, men skal ses som en kilde til inspiration for dem, der underviser eleverne i emnerne.