TEMA: SYGEFRAVÆR. Pædagoger lægger sig ofte syge
TEMA: SYGEFRAVÆR. Pædagoger lægger sig ofte syge
Med et gennemsnitligt årligt fravær på knap 14 dage pr. medarbejder ligger pædagoger højere i sygefraværsstatistikkerne end både lærere og sundhedspersonale. Sammenlignet med kommunalt ansatte generelt har pædagoger to ekstra fraværsdage, men de ligger på niveau med pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og pædagogstuderende, som de deler arbejdsmiljø med.
Årsagerne til det forhøjede sygefravær skal netop findes i arbejdsmiljøet, mener faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard Larsen. Hun peger på både naturlige og unaturlige årsager til pædagogers høje sygefravær.
»De naturlige årsager handler om, at pædagoger i deres arbejde er tæt på børn, som ofte bliver syge og nemt spreder bakterier. Det forklarer måske de 9-10 sygedage, som er meget almindeligt for personale i velfungerende institutioner,« siger Mette Aagaard Larsen.
Det unaturligt høje sygefravær blandt pædagoger skal derimod forklares ved tre særlige forhold for pædagoger: At ældre pædagoger modsat i andre faggrupper er mere syge end de unge. At pædagoger har mange langtidssygemeldinger over 28 dage. Og at der er store forskelle i fravær blandt pædagoger fra kommune til kommune – og endda imellem naboinstitutioner.
»Det er unaturligt fravær, som bunder i problemer i det psykiske arbejdsmiljø, samarbejdsproblemer, dårlig ledelse eller en syg kultur i institutionen. Den gode nyhed er, at det er arbejdsmiljøproblemer, som vi i modsætning til børns bakterier bedre kan gøre noget ved,« siger Mette Aagaard Larsen.
Stor variation. I nogle kommuner er fraværet dobbelt så højt som i andre. Fraregner man Læsø, som har meget få pædagoger, varierer det fra knap 9 dage, hvor det er lavest, til knap 18 dage, hvor det er højest.
Et højt sygefravær i en kommune kan ifølge Mette Aagaard Larsen skyldes, at pædagogerne i kommunen har oplevet ringe ytringsfrihed, eller at de er blevet udsat for gennemgribende strukturforandringer, sammenlægninger eller nedskæringer på børneområdet.
En ny temperaturmåling af pædagogernes arbejdsmiljø, som BUPL har foretaget blandt godt 800 medlemmer, viser, at 45 procent af pædagogerne har oplevet forandringer af negativ betydning for egne arbejdsvilkår. En fjerdedel af pædagogerne vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads er ’dårligt’ eller ’meget dårligt’.
»Det psykiske arbejdsmiljø trænger til en kærlig omfavnelse alle steder, men en gruppe af institutioner har så dårligt arbejdsmiljø, at de bonner ud med højt sygefravær. Her må vi sammen med kommunerne se på, hvad der skal laves om i arbejdsmiljøet, så medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Lur mig, om ikke kommunerne godt ved, hvad det er for nogle institutioner, som skal hjælpes,« sige Mette Aagaard Larsen.
Sygefraværsstatistikker er netop et vigtigt redskab for kommunerne til at arbejde med arbejdsmiljø. Og en øget indsats for at nedbringe sygefraværet har også givet flotte resultater for pædagogers sygefravær. Fra 2009 til 2013 er pædagogers sygefravær samlet set faldet med 10 procent, og de enkelte kommuner gennemfører i samarbejde med institutionslederne løbende målinger af
sygefraværet.
Dyrt fravær. Også Michael Ziegler, der er formand Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg samt konservativ borgmester i Høje-Taastrup, holder øje med sygefraværstallene. Fraværet skal ned af flere grunde.
»Det er dyrt og binder en masse lønkroner, som der ikke kan leveres service for. Det går ud over kvaliteten i arbejdet, når vikarer skal afløse fast personale. Og det er noget møg for alle medarbejdere og for lederen, som skal bøvle med vikarer,« siger han og ser også muligheder for at sænke fraværet.
»De store forskelle i fravær viser jo, at der er rum til forbedring,« tilføjer han.
Presser medarbejderne. Mens Michael Ziegler især peger på et sats på ledelse og konstant opfølgning på sygefravær som vejen til forbedring, er Mette Aagaard Larsen i BUPL mindre glad for evindelige sygefraværsstatistikker og andre styringsværktøjer, som kan få medarbejderne til at møde på arbejde. Hun mener, man ved for ensidigt fokus på styring og flotte fraværstal risikerer at presse medarbejderne.
»Hvis man vil sænke sygefraværet på langt sigt, kræver det ikke bare måling af, men en investering i arbejdsmiljøet der, hvor den er gal. Det hjælper ikke at piske folk på arbejde for at få lave fraværstal. Man ender bare med dyre langtidssygemeldinger, fordi folk går syge på arbejde af frygt for at overstige normen for sygefravær,« siger Mette Aagaard Larsen.
Hun påpeger også, at fraværsmålinger er flygtige. En enkelt langtidssygemelding kan skævvride hele billedet af et ellers godt arbejdsmiljø.
»Top 5-kommuner kan lynhurtigt ende i bunden af statistikken. Tallene giver et øjebliksbillede, men der skal mange målrettede indsatser og et langt sejt træk til virkelig at gøre en forskel,« siger Mette Aagaard Larsen.
Værd at vide om pædagogers sygefravær
● Pædagogers sygefravær er faldet med 10 procent svarende til halvanden dag fra 15,5 dagsværk i 2009 til 13,9 dagsværk i 2013.
● Pædagoger ansat i klubber, SFO’er, på skoler eller i børnehaver har mindre sygefravær end pædagoger ansat i integrerede institutioner, i vuggestuer og på fritidshjem.
● De kvindelige pædagoger har højere fravær (14,3 dage) end de mandlige pædagoger (11,8 dage).
● Pædagoger over 40 år har flere sygefraværsdage om året end pædagoger under 40. Især de 50-61-årige trækker fraværet op med over 15 dages fravær i gennemsnit.
● Pædagoguddannede ledere har næsten halvt så mange sygefraværsdage (7,6 dage) som pædagoger på gulvet (13,9 dage).
● Langtidssygefravær på over 28 dage udgør 32 procent svarende til 4,4 dage af pædagogernes gennemsnitlige sygefravær på 13,9 dage pr. år.
● En stigning i normeringen med et ekstra barn medfører en stigning i det korte sygefravær på godt to dage. Det øger også risikoen for at blive langtidssygemeldt.
Kilde: KORA, BUPL og KRL, 2013.
Sunde jyder og svækkede sjællændere
Jyske pædagoger har færre sygedage end deres sjællandske kolleger. Det viser en opgørelse over de fem kommuner med henholdsvis det laveste og det højeste sygefravær for pædagoger. Antal sygedage er angivet i parentes. *Samsø og Læsø er ikke med i opgørelsen på grund af få data.
Laveste sygefravær blandt pædagoger
Lemvig (8,6)
Skive (9,0)
Herning (9,6)
Vejen (10,3)
Nordfyn (10,4)
Højeste sygefravær blandt pædagoger
Holbæk (17,6)
Vallensbæk (17,4)
Herlev (17,3)
Gribskov (17,3)
Gladsaxe (17,0)
Pædagoger har højt sygefravær
Faggruppe Sygefraværsdage i 2013
Social- og sundhedspersonale 15,6
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 14,5
Pædagoger 13,9
Pædagogstuderende 13,7
Dagplejere 12,7
Kommunalt ansatte (gennemsnit for alle faggrupper) 12,0
Syge- og sundhedspersonale 10,6
Lærere 10,5
Kontor og IT-personale 9,4
Akademikere 6,3
Kilde: BUPL og KRL, 2013. Sygefravær for udvalgte faggrupper blandt kommunalt ansatte. Dagsværk pr. år.
