TEMA: SYGEFRAVÆR. Myteknuseren. Sandt og falsk og pædagoger sygefravær

Pædagoger har ondt i pjækketarmen

Nej, tværtimod har pædagoger et højt såkaldt sygenærvær. De vil strække sig langt for at gå på arbejde og være der for især kollegerne. Det dokumenterer en ny BUPL-undersøgelse foretaget blandt 842 medlemmer. 61 procent af de adspurgte er inden for de seneste 12 måneder gået syge på arbejde. Som forklaring nævner 78 procent hensynet til kollegerne, 50 procent siger hensynet til børnene og 22 procent begrunder det med, at arbejdet ellers hober sig op. Statistikker dokumenterer dog også, at pædagogers sygefravær er højt, men det er ikke pjæk, der får dem til at blive i sengen.



Du skal fortælle, hvad du fejler

Nej, men chefen spørger ulovligt om det! En undersøgelse viser, at 64 procent af de offentlige arbejdsgivere ’altid’ eller ’nogle gange’ spørger ind til medarbejderes sygdom. Det må man kun, hvis det har betydning for arbejdets udførelse, fx er en bagersvend syg, fordi han er overfølsom over for mel? Ofte fortæller de ansatte dog selv, hvad de fejler, men det behøver man ikke, da det betragtes som personfølsomme oplysninger, som i værste fald kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Siger man fx, at man er syg, fordi man har aborteret, kan chefen tænke, at man nok snart bliver gravid, og skynder sig at fyre vedkommende.



Personalet i skovbørnehaver er mindre syge

Ja, måske. For mens det er vidt dokumenteret, at børn i skovbørnehaver er mindre syge og trives bedre end børn i almindelige dagtilbud, er det ikke belyst, om det også gælder de voksnes sygefravær. Men erfaringer siger, at pædagoger også har glæde af grønne omgivelser, og at den ro, naturen indgyder hos børnene, også sænker pædagogernes stressniveau. Undersøgelser peger på, at øget brug af natur kan mindske menneskers mentale og kropslige sygdom. Et kendt eksperiment inden for psykologien påviste i 1980’erne, at patienter, som under deres restituering havde udsigt til grønne omgivelser, fik behov for mindre medicin og kom sig hurtigere end dem, der ikke havde.



Fraværspolitikker bliver i skuffen

Nej, de lever og virker. Erfaringer viser, at sygefraværet bliver mindre, når arbejdspladsen har en synlig fraværspolitik med et klart formål, tydelige rutiner og regler. Fritidshjemmet Bakkehuset i København oplever for eksempel, at der er en direkte sammenhæng mellem, at personalet skal ringe og melde sig syge direkte til lederen og et lavt sygefravær på to dage årligt pr. medarbejder (2012-tal). Udarbejdelse af en sygefraværspolitik er en anbefalet metode til at indarbejde sygefravær i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV).



Rygsmerter skal bevæges væk

Ja, man kan med fordel være aktiv på legepladsen med børnene. At blive i sengen i længere tid kan skade mere, end det gavner en dårlig ryg. Det gælder også ved smerter i andre led fx i knæ, hænder eller fødder. En undersøgelse blandt 2.348 danskere viser, at de danskere, der trods ledsmerter dyrker motion, har 30 procent færre sygedage, end dem der ikke gør. Fysioterapeuter ­anbefaler mindst 30 minutters aktivitet hver dag mod smerterne samt tilpasning af arbejdet.



Chefen må gerne afkræve dig dokumentation

Ja, din leder har fra din første sygedag ret til med en rimelig frist at kræve dokumentation for, at du er syg. Hvis du ikke kan dokumentere din sygdom, vil din arbejdsgiver kunne betragte dig som ulovligt fraværende, hvorved du mister retten til løn under fraværet og risikerer bortvisning. Med rimelig frist menes, at du skal have tid til at konsultere din læge og fremsende en eventuel erklæring. Tidligst efter 14 dages sygdom kan lederen endvidere forlange en varighedserklæring. Og arbejdsgiveren kan også efter en samtale med dig bede om en mulighedserklæring med en lægelig vurdering af de funktioner, du menes at kunne varetage på jobbet. Det bruges til at udarbejde en fastholdelsesplan.



Kilder: BUPL, kampagnesiderne krop-fysik.dk samt aktiveled.dk, jobortalen ofir.dk, Statens Institut for Folkesundhed, Arbejdstilsynet, MandagMorgen.