TEMA. SYGE BØRN: Panodil var en stor hjælp

Ja, jeg har givet mit barn Panodil Junior og afleveret det i daginstitutionen.«

Ulla Dukholm, mor til to, indrømmer gerne, at hun og hendes mand indimellem har valgt den løsning, når feber og snotnæse har truet med at holde far eller mor hjemme fra arbejde. »Jeg kan huske, at vi har gjort det en tre-fire gange, når der ikke var andet i vejen med børnene, end at de var lidt varme og småsnottede. Sådan en feber kan jo komme og gå, og man ved aldrig, hvor lang tid det tager,« fortæller Ulla Dukholm.

Som selvstændig optiker i Nykøbing Falster er hun afhængig af at kunne betjene de kunder, der har bestilt tid hos hende. »Hvis jeg skal aflyse kunder og bede dem om at komme en anden dag, betyder det, at jeg ikke kan tage andre kunder ind i de tider. På den måde bliver det en økonomisk omkostning for mig, hvis jeg skal blive hjemme med et sygt barn,« forklarer Ulla Dukholm. Når hun har afleveret et sygt barn på Panodil, har telefonen typisk ringet ved frokosttid. »Så siger personalet i institutionen: Dit barn er varmt. Og så kommer vi og henter. På den måde har vi vundet en formiddag, men aldrig en hel dag. Vi har godt vidst, at vi arbejdede på lånt tid, men vi har nået at tilpasse dagen, så vi kan gå tidligere, og det har været en stor hjælp i forhold til, hvis vi slet ikke havde nået noget,« forklarer hun.



Presset af sygdom. Ulla Dukholm fortæller, at børnene Ester og Adam ikke har været specielt plagede af sygdom. »Men når de har været sløje, har vi været pressede. Min mand er køkkenchef, og jeg har min butik at passe. Bedsteforældrene har hjulpet, så godt de kunne, men de arbejder også og kan ikke tage over hver gang,« siger Ulla Dukholm, der slet ikke ønsker at fremstå som en forkæmper for piller.

»Vi bruger dem kun, hvis det er nødvendigt. Hvis børnene har feber, og vi er hjemme til at passe dem, eksempelvis i weekenderne, så bruger vi kun Panodil, hvis de græder og har ondt,« siger hun. Det har været et stille barn med blanke øjne, som Ulla Dukholm eller hendes mand har hentet ved middagstid, når virkningen af pillen er aftaget, og feberen er steget igen. »Vi har fået at vide, at børnene har leget almindeligt, men måske har været lidt mere fåmælte og indelukkede end normalt. Måske har det endda været nogle lettere børn at passe for pædagogerne,« siger hun.

»Jeg har ikke fortalt pædagogerne, at jeg har slået feberen ned med Panodil. Men det er ikke, fordi jeg har haft dårlig samvittighed over for dem. Når de ringer fra institutionen og fortæller, at vores barn er blevet for sløj til at være der, kommer vi med det samme, og så tager vi hjem og er syg familie,« tilføjer Ulla Dukholm.