TEMA: SPROG. Sproget skal sprudle

Det står fornuftigt til med sprog­indsatsen i danske daginstitutioner. Den stærke, danske tradition for at arbejde med sproget betyder, at pædagogerne har fat i den lange ende. Langt hen ad vejen ved de, hvad de laver, og gør det godt.

Det mener Anne Marie Marquardsen, selvstændig pædagogisk konsulent og forfatter til bogen ’Sprogmiljøer i børnehøjde’ og en endnu ikke udkommet bog om dialogisk læsning. Desuden laver hun udviklingsarbejder om sprogmiljøet i daginstitutioner.

»Pædagoger læser højt, også på den inddragende måde, de synger med børnene og bruger rim og remser, og de er gode til at have en nærværende dialog med børnene. Desuden oplever jeg, at ’Sprogpakken’ (kurser i sprogarbejde, red.) har givet en øget viden og også et nyt perspektiv på den gode praksis, der altså allerede foregår i mange institutioner,« siger hun.

Anne Marie Marquardsen mener, at skal indsatsen blive endnu bedre, handler det om at lave et sprudlende sprogmiljø. Og pæda­gogerne skal holde fast i deres tradition med at bruge leg og kreativitet, også i sprogindsatsen.

»Sprog gror af, at det får lov til at sprudle. Det, som virkelig optimerer sprogindsatsen, er leg og kreativitet. De fleste pædagoger forstår heldigvis, at det er vigtigt for barnets lyst og mod til at opleve, udvikle sig og lære. De ved, at de skal fange barnets nysgerrighed, hvis der skal ske læring,« siger hun.



Hold fast i det gode. Pædagoger ved, ifølge Anne Marie Marquardsen, at de skal agere i tre forskellige læringsrum, også når det gælder sprogudviklingen: De skal gå foran i en sproglig aktivitet, de skal gå ved siden af barnet og opleve noget sprogligt sammen med det, og de skal gå bag barnet og se, hvad det har gang i, og blive inspireret af det næste, der skal foregå.

»Selvfølgelig kan pædagoger blive mere bevidste og udvikle faget. Men de skal også være opmærksomme på ikke at miste det umistelige, nemlig alt det, de er så gode til. Det, som er de pædagogiske fyrtårne i dansk pædagogisk tradition. Hver gang, der kommer en ny pædagogisk bølge, skal de huske at vælge, hvad de vil integrere i det, de gør i forvejen. Eller om de har brug for at aflære noget af det gamle for at tage det nye ind,« siger hun.

Der er gods nok i den pædagogiske praksis til, at pædagoger kan gøre et godt sprogarbejde. Det halter måske nok lidt med vilkårene, mener Anne Marie Marquardsen.

»Det handler også om normeringer – tid til at gøre det gode arbejde. I forhold til at spotte børn med vanskeligheder, kan det være svært i en hektisk hverdag at finde tid til at komme tæt på det enkelte barn, så man opdager, hvor problemerne er. Er man presset, kan det være svært at modtage nyt, og det skal man tænke over i kommune og stat, der gerne vil have, at pædagogerne hele tiden skal indarbejde nye tiltag,« siger Anne Marie Marquardsen.



Sprogmiljøer er in

Nu er ord som sprogvurderinger og sprogstimulering ude. Lærende sprogmiljøer er det nye hotte ord på sprogområdet. To eksperter fortæller, hvad der skal til for at skabe et sprogmiljø til gavn for barnets sproglige udvikling.



Hvad er sprogmiljø?

Pædagogisk konsulent og forfatter Anne Marie Marquardsen har på Wikipedia lavet en definition på et sprogmiljø:

’Det er betegnelsen for karakteren af det omgivende miljøs betingelser for udviklingen af sprog. Sprogmiljøet afstikker rammen for, hvilke sproglige påvirkninger individet har mulighed for at modtage fra sine omgivelser: graden af sproglig mangfoldighed, sproglige niveauer, mængden og kvaliteten af det talte sprog, stemning og stemthed, indretning, tilgængelige materialer, musisk-kreative udtryk og indtryk og kulturelle oplevelser. Sprogmiljøet påvirkes af mennesker, materialer og oplevelser’.