TEMA: SKOLEREFORM. Her går det ikke så godt. Vores opgave er vendt på hovedet

Alt er, som det plejer for pædagogerne i skolen i Hjørring, men alligevel har reformen været en kæmpe omvæltning, mener Bente Nielsen, pædagog på Holmegårdskolen.

Min karakter 02

»Jeg synes ikke, reformen tilgodeser børnene. Set fra en pædagogs vinkel skal den have 02. Hvis jeg skal tage børnenes parti og se det fra deres børneliv, så er det stort af mig at give den 02. Den burde have 00.«

Bente Nielsen, pædagog og tillidsrepræsentant, Holmegårdskolen, Hjørring



På sin vis fungerer skolereformen forbilledligt på Holmgårdskolen i Hjørring, set fra pædagogernes synsvinkel. I forvejen var der nemlig et glimrende samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, fortæller Bente Nielsen, pædagog og tillidsrepræsentant for pædagogerne.

»Vi har klare opgaver, hvor vi er med til at finde ud af, hvad vi skal bidrage med i den enkelte klasse, for det kan være forskelligt. Vi har den forberedelsestid, vi skal have. Vi har de pauser, vi skal have. Og vi har et kanongodt samarbejde med lærerne,« siger hun.

Pædagoger og lærere deles om den understøttende undervisning. Skolen har også sundhedsfag, hvor de to faggrupper samarbejder om indholdet.

Så godt går det bare langtfra på alle skoler, understreger hun. Andre steder kniber det med samarbejdet og tiden til forberedelse.

»Der er nogle steder, hvor folk er på arbejde otte timer uden pause, fordi de ikke kan finde ud af at få lagt den ind i skemaet. Skolerne ligger fra den ene ende af skalaen til den anden,« siger Bente Nielsen og ærgrer sig over, at kommunen i forbindelse med en besparelse på 175 millioner kroner har valgt at lukke netop ­hendes ellers velfungerende arbejdsplads.

Hverken hun eller hendes kolleger på skolen har dog mistet deres arbejde i forbindelse med lukningen af skolen. Men 28 pædagoger i kommunen er blevet afskediget.



Synd for børnene. Selvom det går godt i hendes skole, er Bente Nielsen ikke tilfreds med skolereformen:

»Vores primære opgave er vendt på hovedet. Hvor vi før havde de fleste timer i børnenes fritid, har vi nu de fleste timer i skoletiden. Det er en kæmpe omvæltning i forhold til det, vi holder mest af, nemlig at være der, når børnene har fri,« siger Bente Nielsen.

At børnene har fået mindre fritid i SFO’en har været svært at sluge.

»Personligt synes jeg, det er synd for børnene, at de skal være i skole så mange timer. Det går ud over deres sociale færdigheder, for alt er efterhånden voksenstyret helt frem til klokken 14. Eller også vælger klassen, hvad der skal ske, ikke det enkelte barn,« siger Bente Nielsen.

Tidligere arbejdede hun i en SFO, hvor der hver dag var fire-fem aktiviteter at vælge imellem for børnene. Tilbuddene er der stadig i den halvanden time, den frivillige undervisning har åbent, men der er ikke åbent i alle værksteder hver dag.

»Men aktiviteterne har heller ikke så stor søgning, som de havde før. Der er altid nogle, der gider værkstederne, men de fleste har lyst til bare at lege, når de kommer ned til os,« siger Bente Nielsen og forklarer, at de fleste børn og voksne er trætte efter den lange skoledag.



Bare pasning. Når frivillig undervisning slutter klokken 15.30, kan de børn, der er tilmeldt fritidsordningen, få en times yderligere pasning. Det er et tilbud under dagtilbuddene, men børnene kan de fleste steder blive i skolens lokaler. På nogle skoler kommer der et nyt hold personale fra den lokale børnehave og passer børnene i den time. På Holmgårdskolen bliver pædagogerne fra den frivillige undervisning og tager den sidste time med.

»Børnene mærker overgangen. Der er mange, der ikke er i det sene tilbud, og de skal jo gå hjem halv fire. Derfor slutter aktiviteterne der, og så er der bare pasning,« siger Bente Nielsen.

Der er typisk omkring 20 børn tilbage, men fra klokken 16 tynder det hurtigt ud i børnene. Normalt er der to pædagoger på i den første halve time, og derefter har den ene pædagog fri.

Bente Nielsen har ligesom kollegerne en dag om ugen i fritidsordningen. Tiden bliver brugt på at spille små spil og tegne i køkkenet og så lukke lige så stille ned for dagen.





Nu vil Hjørring genindføre SFO’en

Først lukkede kommunen alle SFO’erne, men planen er grundstødt, og SFO’erne er på vej tilbage på kommunens landkort.

Da skolereformen var en realitet, besluttede kommunalbestyrelsen i Hjørring at lukke alle SFO’er. I stedet fik alle børn i indskolingen et gratis fritidstilbud, kaldet ’frivillig undervisning’, fra kl. 14-15.30.

Efter kl. 15.30 kan børnene komme en time i fritidsordningen, som hører under de lokale dagtilbud. Det koster 617 kroner om måneden at have sit barn i fritidsordningen, der tilbyder pasning i hverdagene fra kl. 6.30-8.00 og fra kl. 15.30-16.30 plus i ferierne.

Fra næste skoleår var det kommunens plan, at den frivillige undervisning skulle koste 463 kroner om måneden. Men den plan er nu stødt på grund. Kommunen vurderer nu, at det frivillige undervisningstilbud ikke kan indgå i den kommunale pligt til at sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, når der opkræves forældrebetaling. Der kan heller ikke gives økonomisk friplads eller søskenderabat til tilbuddet.

Derfor har Hjørring Kommune nu planer om at genindføre SFO’er fra 1. januar 2016. Indtil da skal den frivillige undervisning fortsat være gratis. SFO-planerne er godkendt i kommunens Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalg og er nu sendt til offentlig høring. Først på et byrådsmøde den 27. august skal byrådet træffe den endelig afgørelse om at genindføre SFO’er i kommunen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.