TEMA. SKOELREFORMEN: Det koster det samme

Kaster man blikket på de heldagsskoler, som allerede er etableret, kan det se ud, som om skolereformen bliver kostbar.

I Høje Taastrup ligger udgiften pr. elev på heldagsskolen Selsmoseskolen 65 procent over kommunens gennemsnit. En almindelig skoleplads koster 55.009 kroner om året, mens en plads på Selsmoseskolen koster 90.647 kroner.

Men Selsmoseskolen er ikke dyrere at drive, end den var for syv år siden, da den var en almindelig folkeskole med SFO. Det fortæller Willy Dahl, faglig leder af skoleområdet i Høje Taastrup Kommune.

»Der er ikke tilført ekstra ressourcer af nogen art til skolen. Vi har sparet som alle andre. Da vi startede Selsmoseskolen, hegnede vi alle pengene ind. Alt det, der blev brugt på Selsmoseskolen, inklusive SFO, kan vi drive skole for i dag. Dengang betød det, at vi havde en elevpris på 120.000 kroner. Den er blevet 30.000 billigere over årene,« siger han.

Dengang gik 40 børn i SFO, og udgifterne til SFO’en blev overført til skolen, fraregnet forældrebetalingen (som ikke var stor, fordi de fleste børn havde friplads), huslejeudgifter og en mindre besparelse.

»Selsmoseskolen er dyrere end gennemsnittet, fordi så mange børn har modtaget støtteundervisning,« fastslår Willy Dahl og fortæller, at skolen også var dyrere end andre, før den blev heldagsskole.

Skolen har næsten 100 procent tosprogede elever, og derfor var der, da skolen gik over til heldagsskole, mange udgifter til modtage­klasser, ekstra sprogtimer og enkelt­integrationstimer. De udgifter blev også lagt ind i heldagsskolen.

Hvis finansieringen af heldagsskole skal overføres til almindelige skoler, vil det blive dyrere, vurderer Willy Dahl.

»Selvfølgelig vil en almindelig heldagsskole koste noget mere.«



Ikke dyrere i Ishøj. I Ishøj Kommune kiggede forvaltningen på Høje Taastrup, da Strandgårdskolen skulle laves om til heldagsskole, fortæller Birgit Lise Andersen, skoleleder på Strandgårdskolen.

SFO-budgettet fratrukket forældrebetaling, som ikke var meget på grund af mange fripladser, blev lagt ind under skolen sammen med budgettet til tosprogede, som i forvejen var en del af skolens budget. Skolen fik tilført 1,2 millioner kroner ekstra, fordi så få børn gik i SFO.

»Så de penge skulle vi lave heldagsskole for. Det er aldrig blevet gjort endeligt op, hvad det ene og det andet koster. Det er bare vores budgetter, der er blevet slået sammen,« siger Birgit Lise Andersen.

Heldagsskolen er ikke en dyr løsning, fremfører hun.

»I Ishøj landsby har vi en helt ’hvid’ skole, hvor alle børn går i SFO op til 3. klasse. Hvis man lægger den kommunale udgift til skolen og SFO’en sammen, er vi ikke dyrere end den,« siger hun.