TEMA: RADIKALISERING. Pædagogernes indsats. Dialog er vores stærkeste våben

Dialog, dialog og atter dialog. Sådan bekæmper pædagogerne radikalisering blandt unge. Det viser Børn&Unges survey blandt klubpædagoger. Hele 83 procent af de 360 adspurgte klubpædagoger taler med den unge, hvis de bliver bekymrede for

radikalisering.

»Vi går i dialog med de unge. Vi kommer med vores syn på sagen, for eksempel om terrorangrebet i København. Så kommer de med en masse konspirationsteorier om, at det hele er statens skyld, og så går vi i dialog omkring det,« fortæller Piet Van Der Vliet Larsen, klubpædagog på to væresteder i Aalborg.

Det er også vigtigt, at de unge ekstremister forstår, at deres udtalelser kan have konsekvenser. »Jeg snakker med dem om følgerne af deres valg. Det er vigtigt, at de får en idé om, hvordan deres handlinger påvirker dem selv og andre,« siger Tune Harbo, der er pædagog i fritidsklubben Hampen i Ølstykke.



Dialog med familien. Det er ikke kun de unge ekstremister, som pædagogerne går i dialog med. Den unges familie bliver også inddraget i processen. Det er ikke altid, at familien er interesseret i at samarbejde med pædagogerne. Så må der andre midler til. »Når vi har møde med familien sammen med en lokal politibetjent, kræver vi at have en sagsbehandler med, for de er myndighedspersoner, og de kan træffe beslutningerne. Når vores lokale betjent slår i bordet og siger, at ’nu må det kraftedeme stoppe’, bliver familierne meget pressede,« siger Carlo Jacobsen, pædagog i Klub Skovlunde i Ballerup.

Dialog med kolleger og ledere er også populært redskab blandt pædagogerne. 76 procent af de adspurgte pædagoger gik i dialog med en kollega, mens 44 procent valgte at gå i dialog med deres leder, når de frygtede, at en ung var på vej til at blive radikaliseret.



Hvordan reagerede du?

Her kan du se, hvad klubpædagogerne svarede i surveyen og i de interview, Børn&Unge har foretaget.



De blev spurgt:

Hvordan reagerede du på din bekymring, når du så tegn på radikalisering?



Jeg gik i dialog med den unge 83 %

Uddybning: Mange af pædagogerne snakker med de unge om deres holdninger og forklarer, at Danmark er et demokratisk land, hvor man ikke bare kan udrydde en befolkningsgruppe eller være grov over for kvinder. De snakker om følgerne af de unges udmeldinger.



Jeg gik i dialog med mine kolleger 76 %

Uddybning: Pædagogerne går til deres kolleger for at drøfte, hvad de skal gøre ved unge, der er på vej ud i et ekstremistisk miljø. Her har de mulighed for at få noget faglig sparring og debattere, hvilke muligheder de har til rådighed.



Jeg gik i dialog med min leder 44 %

Uddybning: Pædagogerne går til deres ledere for ikke at stå alene med ansvaret for de måske-radikaliserede unge. Her kan de også drøfte, om politiet for eksempel skal involveres.



Jeg afholdt tværfagligt møde i SSP-regi 35 %



Jeg gik i dialog med den unges familie 25 %

Uddybning: Pædagogerne tager kontakt til den radikaliseredes familie. Hvis familien ikke selv er ekstremistisk, kan de blive forfærdede over, at deres barn har radikaliserede holdninger. Så har familien mulighed for selv at gå ind og snakke med den unge om det.



Jeg lavede en udredning og støttende indsats for den unge 21 %



Jeg underrettede kommunen 13 %



Jeg anmeldte den unge til politiet 7 %

Uddybning: Hvis pædagogerne har svært ved at nå ind til de unge og føler, at de er for langt ude, til at pædagogerne selv kan gøre en forskel, anmelder de sagen til politiet.



Ingen reaktion 1 %

Uddybning: Det er værd at bemærke, at stort set ingen pædagoger undlader at gøre noget, når de bliver bekymrede for, om deres store børn og unge er på vej ud i radikaliserende miljøer.



Kilde: Survey blandt 360 pædagoger og interview med pædagoger, der har vide om og erfaring med radikaliserede unge.