TEMA: RADIKALISERING. Milliarder til politi og efterretning

Danmark bruger hvert år milliarder af kroner på at bekæmpe terror. Langt de fleste penge går til politi og efterretningstjenester, der skal forhindre potentielle terrorister i at udføre angreb. Som reaktion på terror-

angrebet i København har regeringen senest afsat yderligere en milliard til kroner over de næste fire år, fortrinsvis til mere overvågning og registrering.

Langt færre midler går til forebyggelse af, at radikalisering finder sted, og at flere terrorister udklækkes. Siden 2009 har der været afsat i alt 130 millioner kroner til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Heraf er cirka halvdelen afsat i en ny indsats, der skal løbe frem til 2018.

Det svarer til, at der fra 2009 til 2018 årligt bruges knap 15 millioner kroner på at forebygge i hele landet.



Prioriterer hårde tiltag. Den generelle prioritering af 'hårde tiltag' på bekostning af sociale indsatser til forebyggelse skal vendes om, mener major og militæranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Thomas Galasz Nielsen.

»Når der sker episoder som den i København for nylig, vil de fleste regeringer gerne give penge til efterretningstjenester, og man fokuserer oftest på de hårde midler, som overvågning og grænsekontrol, der giver en synlig effekt her og nu. Problemet er bare, at det er sygdomsbekæmpelse, i stedet for at man forhindrer sygdommen i at opstå over-hovedet,« siger han.

Der er brug for, at fokus kommer på frontpersonale som pædagoger, lærere og socialarbejdere, der skal have bedre muligheder for at opdage unge, som er på vej til at blive radikaliserede, og tage hånd om problemerne, inden det bliver for alvorligt. Det kræver mere viden og bedre koordinering af indsatsen, mener han.

»Man skal i virkeligheden kaste pengene ned i et langt sejt træk, hvor man har svært ved at se effekten her og nu.«



Klubber i fokus. Regeringen har senest afsat 60,9 millioner kroner til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. I den plan spiller pædagogerne ikke en hovedrolle, men en del af pengene vil gå til at efteruddanne fagfolk, herunder klubpædagoger. Der er tale om opkvalificering af det eksisterende personale og ikke en tilførsel af flere medarbejdere med særlige kompetencer.

Men klubberne og deres rolle i at forebygge ekstremisme og radikalisering har været alt for lidt i fokus. Det mener Søren Olsen, der er pædagog og næstformand i Ungdomsringen, en forening for fritids- og ungdomsklubber i Danmark.

»Når andre siger mere PET og flere skudsikre veste, så vil jeg da gerne sige flere pædagoger,« siger han.

Han peger på, at klubbernes formål histoisk set altid har været at forbygge radikalisering helt tilbage fra 1940’erne, hvor de første klubber kom. Dengang hed det nazisme, i dag er det islamisme, højreekstremisme og andre ekstreme strømninger.

Søren Olsen er ikke i tvivl om, at klubberne gør en forskel, og han så gerne meget mere fokus på forebyggelse fremfor en reaktiv ind-sats over for radikalisering og kriminalitet, også selvom resultaterne ikke kan måles her og nu.

»Jeg kan jo ikke dokumentere, hvor mange klubberne redder, men jeg ved, at både forældre og unge kommer og takker vores pædagoger og siger, at ’hvis du ikke havde været her, så var jeg kommet ud på et skråplan’,« siger han.



Ingen kender prisen for terrorbekæmpelse

• Ingen har et overblik over, hvad prisen er i kroner og ører for den samlede indsat til forebyggelse og bekæmpelse af terror i Danmark, for det regnestykke er aldrig lavet.

• Hverken Udenrigsministeriet eller Rigsrevisionen kan give et overblik over, hvor meget der i det store billede går til indsatser til forebyggelse og antiradikalisering i forhold til andre dele af terrorbekæmpelsen, som beredskab, overvågning, materiel osv.

• Det mest brugbare tal er fra 2011, hvor en rapport fra DIIS løst skønnede, at der i Danmark bruges mellem tre og fire milliarder kroner om året på bekæmpelse af terrorisme.