TEMA: RADIKALISERING. Efter terrorangrebet. Angst, sorg og vrede ramte klubberne

Når terroren rammer Danmark, bliver de større børn og unge også berørt. Pludselig kommer terroren meget tæt på, og de bliver tvunget til at forholde sig til noget, som de ikke forstår. Det fortæller klub-

pædagogerne i Børn&Unges survey blandt 360 klubpædagoger.

Pædagogerne har oplevet, at de unge etniske danskere nogle steder er blevet mere angste for ’fremmede’ og mere intolerante over for andre kulturer. De reagerer også med uvidenhed og vrede. Nogle råber eller spytter efter folk med anden etnisk baggrund, fortæller pædagogerne i surveyen. Pædagogernes modtræk er at tale med de etnisk danske unge om, at de skal være mere imødekommende.

Heidi er klubpædagog og har også mange unge med anden etnisk baggrund end dansk i sin klub. Hun mener, at det er vigtigt at snakke med de etnisk danske unge om hændelserne.

»Vi snakkede om, at det ikke kun handlede om religion, men at det også var en syg mands værk. Det var ikke, fordi han var muslim, han gjorde det. Det var, fordi han var syg. De unge var chokerede over, at det kunne ske. For mig var det vigtigt at tage deres utryghed fra dem, så jeg dyssede det meget ned. Det var ikke, fordi jeg sagde til dem, ’det her er ikke så slemt’, men jeg prøvede at trøste dem,« siger hun.



Gal mands handling. Ifølge de pædagoger, der har deltaget i surveyen, har de unge med anden etnisk baggrund grundlæggende reageret på to forskellige måder. For nogle af de radikaliserede unge har angrebet legitimeret, at de kan intensivere deres had til Danmark. Deres radikalisererde holdninger bliver forstærkede.

»For en del unge er Omar en helt,« fortæller Anders Glahn, leder af fritids- og ungdoms-

klubberne i Gellerup og Toveshøj ved Aarhus.

»Den skøre skid laver en gal mands handling, og det bliver så til terrorisme. Så skal vi alle sige, at det er for meget, men det kan knægtene ikke altid skille ad. Derfor har vi pædagoger en fantastisk opgave i at få sat verden på plads, specielt i en situation, hvor de unge ikke er ret meget en del af den almindelige danske verden,« siger han og understreger, at langt fra alle med anden etnisk baggrund reagerer sådan.

»80 procent af muslimerne er fuldstændig med på, at vi skal skille tingene ad,« fastslår han.



Mistænkeliggjort. De unge med anden etnisk oprindelse har også reageret ved at tage afstand til angrebet. Mange af dem er nervøse for, hvordan samfundet vil reagere, og de føler sig mistænkeliggjort.

Heidi fortæller: »Vi modtager børn, der er flygtninge fra Syrien, og mange af dem er traumatiserede. De ved, hvad terror er. Jeg har børn, som er blevet ramt eller har mistet familiemedlemmer, fordi deres huse er blevet sprængt i luften, og deres storebror er likvideret, fordi han har kæmpet imod. De var mest utrygge efter angrebet i København, for de var bange for, at jeg ikke ville have dem mere. De stod og krammede mig og sagde undskyld. Det var så forfærdeligt.«

For Heidi var det meget svært at se børnene tage ansvar for en sindsforvirret mands gerninger, bare fordi de deler religion.

»De har brug for endnu mere trøst og omsorg, især fordi de kommer og siger undskyld for deres tro. Jeg siger til dem: ’Det handler ikke om islam. Det handler ikke om jer eller jeres religion, han var bare ikke rigtig klog. I må ikke tage det på jeres skuldre’,« siger hun.



’Os og dem’. Når mange etnisk danske unge tager skarpere afstand til islamismen efter terrorangrebet i København, samtidig med at mange muslimske unge hader Danmark endnu mere, skabes der en ’os og dem’-mentalitet i klubberne. Det frygter nogle af de pædagoger, der har deltaget i surveyen.

Det er vigtigt, at de etniske danskere forstår, at det ikke er okay at råbe efter muslimer på gaden. Og de unge med anden etnisk baggrund skal lære, hvordan vi gør tingene her, mener klubleder Anders Glahn.

»Vi bliver nødt til at sige, ’du er en del af det fællesskab, som hedder Danmark. I Danmark gør vi sådan og sådan, og det kan du ikke gradbøje, kammerat',« siger Anders Glahn.