TEMA: PSYKISKE ARBEJDSSKADER. Psykiske erhvervssygdomme 102 sager – ikke én anerkendelse

Pædagoger anmelder psykiske erhvervssygdomme som aldrig før, men stort set ingen får anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade. I 2014 modtog Arbejdsskadestyrelsen 102 anmeldelser om psykiske erhvervssygdomme hos ansatte i vuggestuer og børnehaver. Det viser tal, som styrelsen har trukket for Børn&Unge.

Men ikke en eneste af de 102 sager fra 2014 er blevet anerkendt.

De seneste fem år er blot 6 ud af i alt 475 sager om psykiske erhvervssygdomme blandt ansatte i vuggestuer og børnehaver blevet anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen, viser tallene. I langt de fleste af de afviste sager, er diagnosen stress.



Hukommelsen svigtede. Ingelise Christensen er pædagog, og hun har anmeldt stress som en erhvervssygdom. Symptomerne kom snigende over en længere periode med usikkerhed og omstruktureringer på skolen, hvor hun arbejdede. Ingelise Christensens hukommelse begyndte at svigte.

»Jeg plejer altid at være den, der har styr på tingene, men jeg begyndte at glemme ting, som jeg skulle,« siger hun. En dag knækkede filmen helt, og Ingelise Christensen brød sammen på sit arbejde og kom til lægen, der stillede diagnosen arbejdsbetinget stress.

»Jeg sov ikke om natten, og der skulle ingenting til, før jeg begyndte at græde.«

Efter længere tids sygemelding blev Ingelise Christensen fyret fra sit arbejde og er i dag ledig. Hun har stadig problemer med hukommelsen, men hun håber at komme tilbage i arbejde som pædagog.



Rammer arbejdsevnen. Ingelise Christensen symptomer er typiske for de stressramte, som ledende overlæge Ole Carstensen møder på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

»Symptomgivende stress er for os ­noget, der går ud over ens funktionsniveau og ens livsglæde. Det vil sige de klassiske symptomer, der jo ofte starter med, at man sover dårligt om natten, og at man har svært ved at slippe det, som nu fylder,« siger han.

Han forklarer også, at man efterhånden ændrer sig psykisk. Man bliver mere labil, lettere irritabel, får lettere til gråd. Man oplever, at man mister overblikket, at man ikke kan koncentrere sig og ikke kan huske.

»I værste fald fortæller folk, at de ikke kan læse en bog mere, for efter en halv side kan de ikke huske, hvad de har læst. Det er de kognitive forstyrrelser, der virkelig går ud over arbejdsevnen,« siger han.



Kæmpe problem. De pædagoger, som Børn&Unge har talt med, og som har anmeldt stress som en erhvervssygdom, ved godt, at chancerne for at få anerkendt deres sag er minimale.

I BUPL kalder faglig sekretær Lars Søgaard Jensen de manglende anerkendelser af ­psykiske erhvervssygdomme som arbejdsskader ’et kæmpe problem’.

»Det er jo helt vildt, for alle ved jo, at det eksisterer som problem, og alle ved jo, at man kan blive syg og gå ned med stress, og nogle får varige mén af det. Men det er et problem, at man ikke samfundsmæssigt anerkender det som arbejdsskader,« siger han.

De arbejdsmedicinske klinikker har blandt andet til opgave at vurdere, om folk er blevet syge på grund af forhold i arbejdsmiljøet, som der bør gøres noget ved.

Ole Carstensen vurderer, at det ofte er en kombination af private og arbejdsrelaterede belastninger, der gør folk syge af stress. Men langtfra altid.

»I cirka halvdelen af tilfældene vurderer vi, at det simpelthen ikke kan være andet end arbejdet,« siger han.

Årsagen til, at stort set alle sager om psykiske erhvervssygdomme alligevel bliver afvist, er, at der ikke findes lægevidenskabeligt bevis for, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem arbejde og psykiske sygdomme.

I dag er PTSD den eneste psykiske sygdom, der er listet på den såkaldte ’erhvervssygdomsfortegnelse’, og som kan anerkendes administrativt som arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen.

Er diagnosen derimod depression eller stress, er det langt mere kompliceret at få anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen kan indstille sager til det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg, men chancerne for, at udvalget anbefaler en anerkendelse, er minimale, siger arbejdsskadekonsulent i BUPL Annemarie Lennartz, der sidder med i udvalget som repræsentant for FTF.

»Når vi er uden for fortegnelsen, så er det skadelidte, der skal bevise, at vedkommende er blevet syg af sit arbejde. Hvordan kan man det, hvis forskningen ikke kan pege på en entydig årsagssammenhæng? Så har man ikke noget bevis,« siger hun.



Stress er ikke en sygdom

Selvom lægen ofte stiller diagnosen ’stress’, og selvom symptomerne kan være ganske ubehagelige, så er stress ikke en egentlig sygdom i lægevidenskabelig forstand.

Stress kan derimod defineres som en fysiologisk reaktion på belastning, når kravene til et menneske er større end dets ressourcer. Forskning viser, at stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet i nogle tilfælde kan udvikle sig til depression, som er en anerkendt diagnose.



Psykiske arbejdsskadesager i tal

Anmeldelser af psykiske erhvervssygdomme er mere end fordoblet de seneste 10 år. I 2004 var der i alt 2.010 anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, i 2014 var det tal steget til 5.324 anmeldelser.

Kun 4,9 procent af de ramte, fik deres sygdom anerkendt som en arbejdsskade i 2014.



Kilde: Arbejdsskadestyrelsen