TEMA: PSYKISKE ARBEJDSSKADER. Dyre sygedage. Stress koster millioner i daginstitutionerne

Nye tal fra BUPL viser, at det samlede sygefravær som følge af stress, arbejdspres og samarbejdsproblemer årligt koster institutionerne op mod 254 millioner kroner i lønkroner.

Tallet dækker over både lange sygemel­dinger og over kortere sygdomsperioder, hvor pædagoger melder sig syge en dag eller to.

Faglig sekretær i BUPL Lars Søgaard Jensen mener, at der vil kunne spares både penge og ulykkelige skæbner ved at investere i bedre arbejdsvilkår i institutionerne.

»Hvis man skal det hele til livs, så er vi ­tilbage ved diskussionen om, at der skal flere ressourcer til at løfte den opgave, som pædagogerne faktisk har. Når de får nye opgaver, skal de også have uddannelsen til det, og der skal ekstra ressourcer til rådighed,« siger han.

Den store regning vil helt kunne undgås ved at investere i forebyggelse og et bedre arbejdsmiljø i institutionerne, mener seniorprojektleder i Cowi Per Tybjerg Aldrich, der er ekspert i arbejdsmiljøøkonomi.

»Der findes jo institutioner, som formår at fungere, uden at medarbejderne får stress. Der er levende eksempler derude på, at man kan gøre noget, så man ikke får de her problemer,« siger han.

Det beløb, der vil kunne spares ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, er langt større end de 254 millioner kroner, som BUPL har regnet sig frem til, mener Per Tybjerg Aldrich.

»Det er jo i virkeligheden et meget større beløb, man vil komme til at spare. For udover de direkte omkostninger til løn, så er der også en lang række afledte omkostninger, når man har stress og andre problemer i institutionerne,« siger han.

De skjulte omkostninger dækker blandt andet over den arbejdstid, som ledere og kolleger skal bruge på at løse opgaver relateret til sygemeldingen, hvilket betyder, at andre opgaver ikke bliver løst.

»Vi har at gøre med en form for isbjerg, hvor de afledte omkostninger er skjult ­under vandet. Det er uoverskueligt, hvor stort det er. Men en tommelfingerregel er, at de afledte omkostninger er dobbelt så store, som de direkte omkostninger,« siger Per Tybjerg Aldrich.



Behøver ikke regneark. Logikken vækker genklang i Mariagerfjord Kommune, hvor arbejdsmiljøkonsulent Thomas Hou Nielsen selv har bakset med at regne på, hvad de forebyggende indsatser er værd i kroner og ører.

Men han har opgivet tallene og vil hellere bruge sin moral og almindelig sund fornuft.

»Det tal taler ind i en regnearksledelse, hvor man gerne vil gøre alt op i kroner og ører,« siger han.

»Men vi behøver ikke altid regneark til at finde ud af det her. Vi ved jo godt, at pengene hurtigt er tjent ind, hvis man sætter ind med en hurtig indsats og undgår, at en medarbejder bliver syg i 14 dage eller en måned.«





Sådan har BUPL regnet

● ca. 28 procent af pædagogerne begrunder deres seneste sygdomsperiode med stress, arbejdspres og samarbejdsproblemer, viser en spørgeskemaundersøgelse blandt BUPL’s medlemmer. 

● Sygefraværet for en pædagog var i 2014 gennemsnitligt 14,1 dagsværk. 3,9 af de 14,1 sygedage kan henføres til stress, arbejdspres og samarbejdsproblemer. Det svarer til 641 årsværk.

● En gennemsnitlig fuldtidsansat pædagog tjente i gennemsnit 395.574 kr. i 2014.

● De 3,9 dage som følge af stress, arbejdspres og samarbejdsproblemer svarer i lønkroner til 254 millioner kroner (641 årsværk x 395.574 kr.).



Tallet indeholder ikke udgifterne til blandt andet sygedagpenge, der vil trække de samlede omkostninger op.