TEMA: PROFESSIONEL KÆRLIGHED. Kærlighed udvikler. Gode relationer er fundamentet

Følelserne er med på jobbet i Børnehuset Baunevangen. Pædagogerne har uddannet sig i relations- og ressourceorienteret tænkning, og det har givet mere fokus på den måde, de er sammen med børnene på.

Pædagogerne i Børnehuset Baunevangen i Hvidovre Kommune vil se glade børn. De vil også vise, at de kan lide børnene. Derfor har de uddannet sig til at styrke samspillet med børnene. De tror på, at det både sikrer børnenes udvikling generelt og gør dem selv til bedre pædagoger.

Puk Harboe, Peter Min Woo Nielsen og Mette Vinter-Hansen er tre af 40 fast­ansatte, som har gennemgået et uddannelsesforløb i relations- og ressourceorienterede tænkning.

Det har gjort en stor forskel for dem person­ligt og som pædagoger.

»Før mente jeg, at mit arbejde som pædagog handlede om, at jeg skulle lære børnene noget. Det er stadig vigtigt, men nu ved jeg, at hvis jeg skal det, skal jeg have en relation med dem,« siger pædagog Peter Min Woo Nielsen.

»Relationen er vigtig for børnenes udvikling og læring. De lærer bedst, når de er trygge og bliver anerkendt,« siger inklusionspædagog Puk Harboe, der er tovholder i den faglige udvikling i institutionen.

»Det er vigtigt, at vi viser, at vi kan lide børnene, og at vi giver meget af os selv. Så får man også rigtig meget igen,« siger Mette Vinter-Hansen, pædagog i vuggestuen.



Et menneskesyn. Uddannelsesforløbet er foregået over en treårsperiode sammen med en psykolog fra Institut for Relationspsykologi. Den pædagogiske tilgang ­hedder RARR. Det står for det relationelle, det anerkendende, det ressourceorienterede og det refleksive.

Efter en sammenlægning bestemte et nyt ledelsesteam, at det relations- og ressourceorienterede skulle være fundamentet for det pædagogiske arbejde, fortæller leder Fie Lester.

»Vi arbejder naturligvis efter vores læreplan og med andre mål, som kommunen og vi har valgt, men RAAR er det menneskesyn, der ligger under alt. Nogle siger, at det er svært at få tid til at være i relationelt samspil med børnene. Men for os er det så vigtigt, at vi slet ikke har tid til at lade være,« siger hun.

For at udvikle og fastholde pædagogernes samspilskompetencer, bruger de videoklip som grundlag for sparring og vejledning.



Temaer til samspil. I samspillet med både børn, forældre og kolleger arbejder pædagogerne med ni samspilstemaer, hvoraf de første fire er de følelsesmæssige temaer, som er de vigtigste i arbejdet med børnene.

»Vi prøver at forstå, hvem barnet er, og hvorfor det handler, som det gør. Når vi får øje på det indre barn og motivationerne bag, giver det en bedre forståelse for årsagen til dets adfærd,« siger Puk Harboe.

Pædagogerne bruger også samspilstemaerne over for hinanden. Det er vigtigt at skabe gode relationer til sine kolleger, mener Peter Min Woo Nielsen.

»Skal vi samarbejde på en god måde, skal jeg også vise kollegerne ægte følelser, være anerkendende og møde dem der, hvor de er,« siger han.

»Vi gør meget for at forstå hinanden og for at justere os i forhold til hinanden, så relationen kan blive god og udviklende,« siger Puk Harboe.



På ø-hop. Pædagogerne fortæller, at de opfatter børnene og hinanden som øer, og at de går på opdagelse på hinandens øer for at se, hvordan der ser ud der.

»Vi går ikke på besøg hos den anden for at lave noget om. Vi går derover for at være nysgerrige på, hvordan tingene ser ud fra den andens vinkel,« siger Peter Min Woo Nielsen.

»Men man skal altid huske at gå tilbage til sin egen ø, så man ikke overtager den andens virkelighed. Vi mener, at vores nysgerrighed i forhold til barnet, giver os mulighed for at skubbe til barnets forestillinger om sig selv, og bringe det videre i dets udvikling,« forklarer Puk Harboe.

At arbejde relations- og ressourceorienteret er det modsatte af at finde fejl og mangler. Pædagogerne hjælper børnene videre på en positiv måde i stedet for at adfærdsregulere.

»For eksempel at man ikke altid siger til et barn, at det skal holde op med at være ked af det, for nu er mor jo gået. Vi prøver i stedet at gå over til os selv og sige til barnet: ’Jeg ville også være ked af det, hvis min mor gik’. For det er vores opgave at få børnene videre uden at negligere, at de har en oplevelse og en virkelighed, som vi ikke skal lave om på. Det er ikke vores ansvar. Vores ansvar er at hjælpe dem og guide dem, så de kommer videre,« siger Peter Min Woo Nielsen.



Holder meget af. Forskellen på den private kærlighed og den professionelle er for pædagogerne, at de elsker deres egne børn og familier, men at de holder rigtig meget af børnene i institutionen og deres forældre.

»I den private kærlighed er der en ubetingethed, men som professionel ligger følelserne i relationen. Det er noget, vi har bestemt os for, og vi har et mål. Vi arbejder med følelser som pædagoger, men samtidig skal vi også noget mere,« siger Puk Harboe.

»Som pædagoger bliver der stillet krav til os, og vi stiller krav til os selv, om hvilke relationer og hvilken læring vi kan tilbyde. Vi skal tage ansvar for relationen, og vi skal skabe muligheder for udvikling og læring. Der er nok den forskel, at som professionelle har vi taget stilling til, at vi har de ansvars­områder,« siger Peter Min Woo Nielsen.



9 samspilstemaer

Pædagogerne i Baunevangen arbejder med 9 samspils­temaer. De bruger mest de 4 første sammen med børnene.

❥ Følelsesmæssig dialog

1. Vis positive følelser, hvis du kan lide den anden.

2. Justér dig følelsesmæssigt, og følg den andens initiativ.

3. Invitér til en følelsesmæssig samtale om det, der optager den anden.

4. Vær anerkendende, og hjælp den anden med at lykkes.

❥ Lærende dialog

5. Skab fælles opmærksomhed.

6. Giv mening til den andens oplevelse af omverdenen ved at italesætte den med følelsesmæssigt engagement.

7. Perspektivér, uddyb og skab sammenhænge ud fra jeres oplevelse.

❥ Regulerende dialog

8. Hjælp den anden med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

❥ Refleksiv dialog

9. Skab forudsætning for refleksion.



Om Børnehuset Baunevangen

Børnehuset Baunevangen er beliggende i Hvidovre Kommune. Der er cirka 40 fastansatte og 160 børn fordelt på 4 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og 2 grupper med børn i udsatte positioner.



At bruge sig selv. Pædagogerne synes ikke, det er svært at kigge dybt i sig selv, som samspillet i relationerne kræver. Men det er en udfordring, især fordi der i så stor en personalegruppe er forskel på, hvor hurtigt man hver især kan knække koden til den anderledes måde at arbejde på.

»Det er svært at ændre det, man har lært, og gamle vaner,« siger Puk Harboe.

Og det kan være udfordrende at skulle gøre op med behavioristisk adfærdsregulering, mener Peter Min Woo Nielsen

»Vi vil ikke bare justere på barnet. Vi vil justere på os selv, og det kommer med masser af uddannelse, supervision, dialog og praktisk væren. Det er udfordrende, for det gør op med det, du tidligere har gjort, og med meget af den litteratur, der findes om pædagogik,« siger han.

»Jeg synes, man skal tænke, at det er spændende at udvikle sig som menneske og pædagog, og ikke begrænse sig i den mulighed ved at tro, at det kan blive hårdt at skulle have fokus på sig selv,« siger Mette Vinter-Hansen.



Det bedste. For Mette Vinter-Hansen har det bedste været at forstå, at det, hun gør, påvirker barnet.

»Hvis jeg siger til et barn, at det ikke hele tiden må åbne skabene, så kan jeg nu få øje på, at det gør jeg jo selv, så hvordan skal han forstå, at han ikke må. Jeg tænker ikke bare, at det er besværligt, at han ikke kan lade være. Jeg tænker over, hvad jeg kan gøre, for at hans adfærd ændrer sig,« siger hun.

Peter Min Woo Nielsen mener, at han er blevet bedre til alt. Og at der ikke er tvivl om, at fagligheden er ’skudt op gennem taget’ i Baunevangen, fordi personalet har taget ansvar for sammen og hver for sig at udvikle deres faglige kompetencer på alle planer, både videns- og følelsesmæssigt.

»Jeg er blevet bedre til at møde børnene der, hvor de er, og til at have mig selv med i relationerne uden at overtage børnenes virkelighed. Refleksionen er højnet på alle niveauer – også som privatperson – fordi det er mit menneskesyn og min måde at se andre og mig selv på, som der er rykket grundlæggende ved. For mig har det betydet, at jeg bedre kan se, at det er et fuldstændig fantastisk arbejde, vi har som pædagoger,« siger han.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.